Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
F-22 Raptor betegnes som verdens mest fuldendte kampfly, men det kommer ikke på vingerne foreløbigt som følge af bøvl med teknikken.
Flyene, der med sine såkaldte stealth-egenskaber skulle være usynlig på radarskærme, blev kørt i hangar den 3. maj på grund af problemer med tilførslen af ilt, oplyser kilder i Pentagon.
Hvornår flyene igen kommer på vingerne, vil hverken producenten Lockheed-Martin eller forsvarsministeriet udtale sig om.
US Air Force har udstedt flyveforbud for hele sin flåde af F-22 efter, at flere piloter har meldt om ubehagelige og skræmmende oplevelser, ifølge tidsskriftet Flight Global.
- Vores piloters sikkerhed kom frem for alt andet, og vi vil bruge den nødvendige tid til at gennemføre en grundig inspektion af flyene, siger kaptajn Jennifer Ferrau, talskvinde for luftvåbenet.
I et tilfælde var et F-22 Raptor-fly i berøring med trætoppe under indflyvningen. Piloten havde bagefter ingen erindring om episoden, og det er ifølge Flight Global et tegn på manglende ilttilførsel.
Ifølge Ferrau er det endnu for tidligt at udtale sig om, hvilke problemer, der ligger bag flyveforbuddet.
- Vi arbejder fortsat på at finde årsagen til problemet. Det er endnu for tidligt definitivt at fastslå, at problemet skyldes iltsystemet, siger Ferrau.
Siden januar har F-22 piloterne haft forbud mod at gå højere op end 7600 meter efter et fly af typen styrtede ned i Alaska under en øvelsesflyvning.
Ifølge eksperter hører det til sjældenhederne, at der udstedes flyveforbud for en hel flåde.
I 2007 forbød luftvåbenet flyvninger med samtlige sine F-15 fly efter et fly brækkede i flere dele og styrtede til jorden. Først i marts året efter kom F-15 flyene op i luften igen.
Det amerikanske luftvåben råder over 160 styk F-22 og planlægger en forøgelse til 187.
Flyene har ikke været anvendt i hverken Irak, Afghanistan eller Libyen.
/ritzau/AFP