Knap 600 migranter efterladt i ørkenen uden mad og drikke

De sidste 15 måneder har Algeriet efterladt over 13.000 udviste migranter i Sahara, herunder 600 i sidste uge. Israelsk militær affyrer missiler mod militærbase i Syrien. Og mindst ti er dræbt, da politi og paramilitære grupper angreb byer i Nicaragua. Få overblik over nattens nyheder her.

Foto: ZOHRA BENSEMRA. Myndigheder i Algeriet efterlod i sidste uge op mod 600 migranter i Sahara. Arkivfoto.
Læs mere
Fold sammen

Knap 600 migranter efterladt i ørkenen uden mad og drikke

De sidste 15 måneder har Algeriet efterladt over 13.000 udviste migranter i Sahara, herunder 600 i sidste uge.

Myndigheder i Algeriet efterlod i sidste uge op mod 600 migranter fra flere steder i Afrika på grænsen til Niger med stort set intet mad eller drikke.

Herfra gik migranterne 50 kilometer i ørkenen, før de blev reddet.

Det oplyser en unavngiven embedsmand fra det nordlige Niger til nyhedsbureauet AFP.

»For tre dage siden ankom den første bølge med 180 migranter fra Algeriet til byen Agadez. Herefter ankom yderligere 400 migranter,« siger embedsmanden.

Embedsmanden oplyser, at der både var kvinder og børn blandt migranterne, som blev »forladt« under »de sædvanlige forfærdelige forhold nær grænsen til Niger«.

Lederen af Den Internationale Organisation for Migration, Giuseppe Loprete, skriver på Twitter, at 391 af migranterne var fra 16 forskellige lande.

Agadez ligger i den del af Niger, der udgøres af Sahara-ørkenen. Migranter i tusindvis har de seneste år passeret byen på deres vej videre til Europa.

I løbet af de sidste 15 måneder har Algeriet efterladt over 13.000 udviste migranter i Sahara.

Både børn og gravide kvinder er blevet efterladt i den enorme ørken uden vand og mad. Nogle er blevet tvunget til at gå i den nådesløse sol, til de er faldet døde om, skriver nyhedsbureauet AP.

De udviste migranter er gået samlet i grupper med hundredvis af mennesker i ørkenen, hvor temperaturen er op til 48 grader.

De fleste er gået mod Niger. De heldige kan nå deres mål ved at passere gennem et 15 kilometer bredt ingenmandsland, hvor de relativt hurtigt kan nå frem til grænselandsbyen Assamaka.

Andre går i dagevis, indtil de bliver fundet og reddet af en FN-patrulje. Et ukendt antal forsvinder i ørkenen.

Algeriets masseudvisninger er taget til siden oktober 2017, da EU lagde et øget pres på nordafrikanske lande for at få dem til at gribe ind og stoppe i hvert fald en del af migranttilstrømningen til det europæiske kontinent.

En talsperson for EU-Kommissionen sagde i juni, at EU kender til Algeriets handlinger.

Den Internationale Organisation for Migration, IOM, har anslået, at for hver migrant, som er død på Middelhavet, er der måske omkommet to i ørkenen - det er potentielt op mod 30.000 siden 2014.

/ritzau/AFP

 

Rusland vil invitere Taliban til at mødes med Putin i Moskva

Mødet med repræsentanter fra Taliban kan muligvis blive startskuddet til »et synligt resultat«, håber Rusland.

Rusland vil invitere repræsentanter fra den militante gruppe Taliban til at mødes med landets præsident, Vladimir Putin, inden udgangen af sommeren.

Zamir Kabulov, afdelingschef i Ruslands udenrigsministerium

»»Vi ønsker, at det skal være begyndelsen på en reel fremgang i landet. Og det er kun muligt, hvis Taliban begynder at tale med regeringen i Afghanistan««


Det oplyser Zamir Kabulov, der er afdelingschef i Ruslands udenrigsministerium.

»Vi ønsker, at det skal være begyndelsen på en reel fremgang i landet. Og det er kun muligt, hvis Taliban begynder at tale med regeringen i Afghanistan,« siger Zamir Kabulov.

Kabulov håber, at mødet kan blive startskuddet til »hvis ikke et gennembrud, så et synligt resultat«.

Afdelingschefen siger, at det største problem i Afghanistan er, at Taliban anser landets nuværende regering for at være USA's marionetdukke uden reel magt.

»De (Taliban, red.) ønsker ikke at tale med regeringen, men vil hellere forhandle direkte med amerikanerne,« siger Zamir Kabulov.

»Hvis vi ikke inviterer Taliban, kommer der ikke til at være nogen dialog. Det er derfor, vi håber, at Taliban vil tage imod invitationen.«

Foruden Taliban og Rusland vil også repræsentanter fra Afghanistan, Indien, Iran, Kasakhstan, Kirgistan, Kina, Pakistan, Turkmenistan og Usbekistan deltage i mødet.

Afghanistans præsident, Ashraf Ghani, har tidligere tilkendegivet, at han er parat til at anerkende Taliban som en legitim politisk gruppe.

Han opfordrede i april den militante gruppe til at gå ind i fredsforhandlinger for at »redde landet«. Men en anerkendelse af oprørsbevægelsen forudsætter, at Taliban anerkender Afghanistans regering, lyder kravet fra præsidenten.

Højtstående amerikanske embedsmænd har i over et år beskyldt Rusland for at forsyne Taliban med våben.

I april anklagede den amerikanske general John Nicholson, der leder de amerikanske styrker i Afghanistan, russerne for forsøge at destabilisere Afghanistan ved at støtte Taliban.

Ifølge Nicholson smugles russiske våben til Taliban fra Tadsjikistan, der grænser op til Afghanistan.

Medlemmer af det afghanske politi og det afghanske militær har i et interview med BBC sagt, at det russiske militærudstyr også omfatter natkikkerter og tunge maskinpistoler samt mindre våben.

Rusland og Taliban er historiske fjender, og begge parter afviser beskyldningerne.

Ifølge FN er op mod 2300 civile blev dræbt eller såret af selvmordsbomber eller andre angreb i Afghanistan i 2017. Rekordmange civile blev dræbt i det første halvår i 2018.

/ritzau/Tass

 

Israelsk militær affyrer missiler mod militærbase i Syrien

Den seneste tid har israelsk militær angrebet adskillige positioner i Syrien. Søndag fortsatte angrebene.

Israelsk militær har søndag affyret missiler mod en militærbase i det nordlige Aleppo i Syrien.

Det oplyser syriske statsmedier ifølge nyhedsbureauet AFP.

Israel har endnu ikke kommenteret angrebet.

Det statslige syriske nyhedsbureau Sana citerer en unavngiven kilde i militæret for at sige, at Israel »angreb en af vores militære positioner nord for en militær lufthavn i Nairab med missiler«.

Kilden oplyser, at ingen kom til skade under angrebet, men at angrebet resulterede i materiel skade.

Det israelske militær har gennemført mange luftangreb i Syrien under borgerkrigen i landet, der begyndte i 2011.

Israelerne har begrundet angrebene med, at Syrien er transitland for våben, der fragtes fra ærkefjenden Iran til Hizbollah i Libanon.

Hizbollah kæmper på den syriske præsident Bashar al-Assads side.

Derudover vokser Israels bekymringer over Irans voksende tilstedeværelse i Syrien.

Sidste søndag forsøgte israelsk militær at angribe en syrisk luftbase i provinsen Homs. Og natten til torsdag afværgede det syriske luftforsvar endnu et luftangreb mod militære positioner i Quneitra-provinsen.

Israelske kampfly angreb et område ved byen Hader, der ligger ved frontlinjen i de israelskkontrollerede Golanhøjder.

Angrebet forårsagede kun materielle skader, oplyser det syriske militær.

Den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu, forsikrede onsdag Ruslands præsident, Vladimir Putin, om, at Israel ikke vil forsøge at vælte Syriens præsident, Bashar al-Assad.

Han understregede dog, at Putin bør opfordre Iran til at trække sine styrker ud af Syrien, oplyser en talsmand for Netanyahu.

/ritzau/

 

Mindst ti personer dræbt under angreb i Nicaragua

Seks civile, herunder to børn, blev søndag dræbt, da politi og paramilitære grupper angreb byer i Nicaragua.

Afsnit ni med manglende kommentar fra regeringen er tilføjet

Mindst ti personer blev søndag dræbt og op mod 20 såret, da politiet og paramilitære grupper angreb flere byer i Nicaragua.

Blandt de dræbte er seks civile, herunder to børn, og fire politibetjente.

Det oplyser menneskerettighedsorganisationen ANPDH.

Politi og paramilitære grupper angreb byen Masaya og lokalområderne Niquinohomo, Catarina og Monimbo. Og ifølge ANPDH er skarpskytter blevet placeret flere steder i byen.

»Skarpskytter er lokaliseret i forskellige dele af Masaya. Vi opfordrer indbyggerne til at søge tilflugt i deres hjem.«

»Vi bliver angrebet af politi og af paramilitære grupper, der er bevæbnet med AK-47 maskingeværer. Samtidig forsøger vi at svare igen med hjemmelavede bomber og sten,« siger Alvaro Leiva, der er leder af ANPDH.

Tidligere søndag fortalte indbyggere og organisationer i Masaya, at de militære grupper havde fjernet de barrikader, indbyggerne havde forskanset sig bag.

»De har tænkt sig at udslette Masaya. Byen er fuldstændig omringet,« siger Vilma Nunez, formand for menneskerettighedscenteret Cenidh.

Regeringen har endnu ikke kommenteret sagen.

Omkring 300 mennesker har mistet livet i voldelige sammenstød i løbet af de seneste tre måneder. Det er dermed de blodigste demonstrationer, siden borgerkrigen i landet sluttede i 1990.

Katolske biskopper var lørdag med til at sikre, at 200 studerende blev befriet fra en kirke, hvor de havde været fanget under voldelige sammenstød i Nicaragua.

De mange studerende havde søgt tilflugt i kirken, da væbnede tilhængere af præsident Daniel Ortegas regering pludselig åbnede ild mod dem ved et universitet i hovedstaden Managua fredag.

Mindst en af de studerende blev ifølge en international menneskerettighedsgruppe dræbt i kirken. Derudover blev tre såret.

/ritzau/AFP

 

Handelskrisen kan få Kina til at fri til EU på topmøde

Den eskalerende handelskrise mellem Kina og USA har skabt en øget kinesisk interesse for at stå sammen med EU.

På det årlige topmøde mellem EU og Kina, som mandag finder sted i Beijing, vil den globale handel være på dagsordenen.

Men der vil samtidig være modstridende agendaer på programmet.

For mens Kina vil forsøge at etablere et samarbejde med EU, som kan skabe modvægt til de seneste amerikanske toldsatser, vil EU forsøge at afværge Kinas forsøg på at skabe en antiamerikansk alliance.

Den kinesiske premierminister, Li Keqian, er vært for mødet, hvor både EU-præsident Donald Tusk og EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, vil deltage.

Det forventes, at parterne vil udsende en fælles udtalelse efter mødet, der bekræfter et gensidigt engagement i et multilateralt handelssystem.

Det er ikke lykkedes for EU og Kina at finde fælles fodslag til en sådan udtalelse ved de sidste to topmøder i 2016 og 2017.

Men i år er situationen en anden. Mødet afholdes nemlig i kølvandet på en eskalerende handelskonflikt med USA.

Trump-administrationen annoncerede senest i sidste uge, at USA vil indføre en told på ti procent på kinesiske varer til en værdi af yderligere 200 milliarder dollar.

Kina har derfor i højere grad end tidligere udvist interesse for at finde ligesindede til at stå sammen mod Trumps protektionistiske handelspolitik under parolen "Amerika først".

Ifølge den kinesiske ambassadør i EU, Zhang Ming, ønsker Kina at bruge mødet til at finde ud af, hvordan relationen mellem Kina og EU kan blive en "stabiliserende faktor" midt i en tiltagende protektionistisk verden.

EU har dog - til trods for at dele den kinesiske bekymring - hidtil afvist Kinas forslag om at stå sammen i en alliance imod USA.

I EU hersker der nemlig en stor skepsis omkring, hvorvidt Kina reelt er villig til at åbne yderligere op for det kinesiske marked.

Ikke desto mindre har EU, som også er ramt af øgede amerikanske toldsatser, givet udtryk for, at Trump har skabt en mulighed for at vise, at relationen mellem EU og Kina kan beskytte den globale handel.

På mødet vil EU og Kina desuden drøfte klimaforandringer, sikkerhedspolitik, Nordkorea og parternes fælles interesse i at opretholde atomaftalen med Iran.

/ritzau/Reuters