Klimaforsker: Tysk kulvision lægger pres på nabolande

En kommission nedsat af den tyske regering opfordrer til, at Tyskland dropper kulkraft senest i 2038.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Når en kommission nedsat af den tyske regering opfordrer til, at Tyskland skal have udfaset kul fuldstændig i 2038, lægger det pres på nabolandene - herunder Danmark.

Det vurderer Sebastian Mernild, klimaprofessor og direktør for Nansensenteret i Bergen, Norge.

»Der er en god signalværdi i, at Tyskland overvejer at udfase kul fuldstændig.«

»Det er klart, at det lægger et pres på nabolandene og andre lande i Europa. For hvis Tyskland kan, så kan lande på samme tekniske og økonomiske niveau sandsynligvis også gøre det.«

»Jeg vil tro, at Danmark godt kunne følge efter Tyskland, men det må politikere diskutere i Folketinget,« siger han.

Reaktionen kommer, efter at kommissionen lørdag har offentliggjort en tidsplan for en accelereret udfasning af forurenende energikilder.

Kilder i kommissionen antyder, at lukningen af det sidste kulkraftværk kan ske i 2035.

Kommissionen kommer med råd til regeringen, og det er således ikke garanteret, at Tyskland vedtager planen som fremsat.

Gør landet dog det, vil omkringliggende lande - herunder Danmark - ifølge Mernild i højere grad føle sig forpligtet til også at foretage flere grønne omstillinger.

Desuden vil Danmark kunne importere mere grøn strøm, hvis vores nabo mod syd gennemfører udfasningen.

Ifølge tal fra det tyske miljøministerium, Umwelt Bundesamt, udgør brun- og stenkul hver især 11 procent af det samlede tyske energiforbrug. Grøn energi udgør 13 procent.

Nyhedsbureauet Reuters har derimod tal, der siger, at Tyskland dækker op mod 40 procent af elproduktionen med kul.

Det er ifølge Sebastian Mernild ikke til at sige præcist, hvilken effekt en udfasning af tysk kulkraft vil kunne få.

»Det er svært at sige, hvad effekten bliver. Det må vi beregne på mere specifikt. Men hvis man udfaser kullet, og hvis det i dag udgør 40 procent af den samlede elproduktion, så synes jeg, et man er kommet et stykke af vejen,« siger han.

Om det er ambitiøst, at den tyske kommission sigter mod en deadline knap 20 år ud i fremtiden, synes Mernild, man kan diskutere.

I Danmark har energiselskabet Ørsted, der tidligere hed Dong Energy, meldt ud, at det som en del af sin bæredygtige strategi vil droppe kullet i 2023.

De to resterende danske kulkraftværker, der begge er kommunalt ejede, vil angiveligt slukke i 2028 og 2030.

Cirka 17 procent af den danske strøm kom i 2017 fra kul og brunkul, viser beregninger fra Energinet.dk.

/ritzau/