Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Den canadiske premierminister Stephen Harper har ifølge prognoserne sikret sit konservative parti en klar sejr ved mandagens parlamentsvalg.
Dermed har han for første gang fået nok opbakning hos vælgerne til at kunne danne en flertalsregering.
Valget var til gengæld katastrofalt for separatisterne i Bloc Quebecois, som blev reduceret til to mandater, efter at partiet tidligere har haft 47.
Ifølge prognoserne vil de konservative få 166 af de 308 pladser i parlamentet, mens det venstreorienterede Nye Demokratiske Parti står til at blive større end det liberale parti, som dominerede canadisk politik i det 20. århundrede.
Ved valget har Det Grønne Parti for første gang vundet en plads i parlamentet.
Tvunget til koalition
Efter de tre seneste valg har de konservative været tvunget til at danne koalitionsregeringer.
Men denne gang har Harper fået overbevist et flertal af vælgerne om, at landet har brug for et stabilt konservativt styre til at sikre økonomisk genopretning og skattelettelser.
Den 52-årige Harper, som er uddannet økonom, vandt også valgene i 2006 og 2008 og denne gange kan Harper øjensynligt komme til at sidde frem til 2015.
Han er allerede en af de regeringschefer, som har siddet længst på magten i efterkrigstiden.
Den canadiske regeringschef er kendt for at have fuld kontrol over sin regering, og han undgår som regel dårlig omtale i pressen. Han siges at have en modvilje mod for meget central styring og bureaukrati.
Oppositionen mener, at premierministeren har håndteret den økonomiske krise dårligt og kritiserede ham under valgkampen for at have udvist "politisk slendrian".
Harper, der er gift og far til to børn, er ved at skrive en bog om den nationale vintersport i Canada, ishockey.
/ritzau/Reuters