Klapjagt på terroristerne er en succes med forbehold

Et år efter massakren i Paris har fransk politi kortlagt det meste af terroristernes netværk og formentlig også identificeret et af dets bagmænd. Men der er stadig løse ender.

Arkivfoto. Et år efter massakren i Paris har fransk politi kortlagt det meste af terroristernes netværk og formentlig også identificeret et af dets bagmænd. Men der er stadig løse ender. Fold sammen
Læs mere
Foto: YOAN VALAT
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Der er i sagens natur ikke blevet sparet på ressourcerne. Op mod 850 politi- og efterretningsfolk har i perioder deltaget i efterforskningen af det blodigste terroranslag i nyere fransk historie, som fandt sted i Paris i dag for et år siden, og politikerne har med en række lovændringer sørget for de bedst mulige arbejdsforhold inden for rammerne af en retsstat.

Men i hvor høj grad har den enorme indsats båret frugt? Meningerne er delte, når de franske medier i forbindelse med årsdagen for angrebene på spillestedet Bataclan, Stade de France og en række parisiske cafeer gør status. For selv om det er lykkedes at optrævle hovedparten af netværket bag dem, er der fortsat adskillige løse ender.

Én ting er imidlertid sikker. Det kunne være gået meget værre, og klapjagten på terroristerne har efter alt at dømme forhindret en række attentater, både i og uden for Frankrig. Det viser fundet af en PC i forbindelse med marts måneds dramatiske begivenheder i Bruxelles, hvor den så vidt vides eneste overlevende Paris-terrorist – Saleh Abdeslam – blev anholdt få dage før terrorangrebene mod den belgiske hovedstads lufthavn og metro.

Computerens indhold tyder på, at det fransk-belgiske netværk havde planer om at angribe bl.a. det parisiske forretningskvarter Le Défense og den ultrakatolske organisation Civitas samt at slå til under sommerens EM i fodbold. Samtidig afslører lydfiler, at terroristerne kommunikerede flittigt med et højtstående medlem af Islamisk Stat i Syrien kendt som Abu Ahmad.

Veteran fra Abu Ghraib

Avisen Le Monde kunne i den forløbne uge fortælle, at dæknavnet efter al sandsynlighed er et alias for Osama Atar. En 32-årig belgier med marokkanske rødder, som trods sin unge alder har en lang historie som jihadist, der omfatter både kamphandlinger og langvarige ophold i USAs berygtede fængsler i Irak, heriblandt Abu Ghraib og Camp Bucca.

Atar er efter al sandsynlighed ikke den eneste »hjerne« bag attentaterne i Paris og Bruxelles, men hvis den franske efterretningstjeneste kender identiteten på flere af bagmændene, har den tydeligvis ikke tænkt sig at dele sin viden med offentligheden. Det manglende opgør med terrornetværkets »masterminds« er én af de løse ender, som især den konservative presse hæfter sig ved, og det er ikke den eneste.

Eksempelvis er omstændighederne omkring et tilsyneladende planlagt angreb på Amsterdams lufthavn, Schiphol, og en mulig forgrening af netværket i Østrig fortsat uklare. Og selv om efterforskningen har identificeret omkring 40 i andre sammenhænge kendte jihadister blandt de op mod 100 mistænkte i sagen, er det kun lykkedes at arrestere halvdelen. 13 er døde, mens resten er fortsat på fri fod. Heriblandt ikke mindst et tydeligvis centralt placeret medlem, der har efterladt sig DNA-spor i flere af de lejligheder i Bruxelles-området, hvor terroristerne gemte sig forud for angrebene i den belgiske hovedstad.

»Usikkerheden omkring de virkelige bagmænd er det mest bekymrende,« siger advokaten Thibault de Montbrial, der repræsenterer en større gruppe af ofrene for Paris-massakren, til avisen Le Figaro og tilføjer:

»Ikke kun for at få vished for, hvad der egentlig skete 13. november sidste år, men også for bedre at kunne forebygge nye angreb.«

Martin Tønner er Berlingskes korrespondent i Sydeuropa