Klapjagt på kurdere og trusler sender EUs forhold til Tyrkiet i kulkælderen

Tyrkiet er EUs vigtigste partner i håndteringen af flygtninge- og migrantkrisen, men Tyrkiets præsident Recep Tayyip Erdoğans seneste udrensning i den kurdiske opposition og trusler mod EU gør forholdet mere og mere anstrengt.

Tyrkisk politi anholder Sabahat Tuncel (i midten), tidligere parlamentsmedlem af det kurdiske oppositionsparti HDP, under en demonstration fredag. Fold sammen
Læs mere
Foto: ILYAS AKENGIN

Forholdet mellem EU og Tyrkiet nåede fredag et lavpunkt, da EU-lande på stribe indkaldte de tyrkiske ambassadører til samtaler, efter at de tyrkiske myndigheder arresterede de to ledere af det kurdiske oppositionsparti HDP, der er demokratisk valgt til det tyrkiske parlament.

Samtidig blev den tyrkiske udenrigsminister sendt i byen med en trussel om, at flygtningeaftalen mellem EU og Tyrkiet kun holder, hvis Tyrkiet snart får visumfrihed til EU. I lyset af klapjagten på den kurdiske opposition lignede det en ren provokation af EU-landene oveni i sidste uges tyrkiske trussel om at genindføre dødsstraf.

Signalet fra Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdoğan, er klart, at EU-landene skal blande sig uden om, hvordan han styrer Tyrkiet, hvis EU skal gøre sig nogen forhåbninger om, at Tyrkiet fortsat vil forhindre hundredtusindvis af flygtninge og migranter i at sætte kurs mod EU.

EU-landene og EU-Kommissionen fandt den hidtil skarpeste kritik af Tyrkiet frem, men i bund og grund har EU ikke mange knapper at skrue på over for Erdoğans interne udrensninger i Tyrkiet.

»Tyrkiets ambassadør i Danmark er nu kaldt til en samtale i Udenrigsministeriet, hvor vi fra dansk side i klare vendinger vil give udtryk for vores bekymring og bede om yderligere forklaring. Det er et meget alvorligt diplomatisk skridt, og det håber jeg, den tyrkiske regering vil notere sig,« sagde udenrigsminister Kristian Jensen (V) og beklagede, at Tyrkiet bevæger sig længere fra Europa og de værdier, som EU bygger på:

»Det gør det naturligvis sværere at forestille sig Tyrkiet som medlem af EU.«

Lignende meldinger lød der fra en række af Kristian Jensens kolleger, og EUs udenrigschef, Federica Mogherini, fandt også sin hidtil skarpeste kritik af Tyrkiet frem og kaldte arrestationerne af folkevalgte for en »kompromittering af det parlamentariske demokrati i Tyrkiet.«

Tyrkiets præsident Recep Tayyip Erdogan er i gang med en større udrensning blandt sine kritikere i Tyrkiet. Det rammer især kurdere og folk med forbindelse til den såkaldte Gülen-bevægelse, som ifølge Erdogan stod bag kupforsøget mod ham i juli. Her ses han tale ved en kongres i Tyrkiets hovedstad Ankara den 3. november. / AFP PHOTO / ADEM ALTAN Fold sammen
Læs mere
Foto: ADEM ALTAN.

Det er ekstra penibelt, at arrestationerne netop sker med baggrund i den antiterror-lovgivning i Tyrkiet, som EU kræver ændret, før tyrkiske statsborgere kan få visumfrihed på kortere rejse til EU. Ifølge de tyrkiske myndigheder har de demokratisk valgte kurdiske ledere forbindelser til PKK, der af både Tyrkiet og EU anses som en terrororganisation. Det benægter de kurdiske ledere.

EU-landene har stillet Tyrkiet visumfrihed i udsigt, hvis landet lever op til en række i forvejen fastsatte krav, hvoraf en ændring af antiterror-lovgivningen længe har været et udestående, som parterne ikke har kunnet finde en løsning på.

Den tyrkiske udenrigsminister, Mevlüt Çavuşoğlu, sagde torsdag til den store schweiziske avis Neue Zürcher Zeitung, at Tyrkiet har foreslået kompromiser om en ændring af antiterror-lovgivningen, men at EUs forhandlere har afvist det. Og hvis EU ikke snart giver visumfrihed, så vil flygtningeaftalen falde til jorden, lød truslen.

Det har Tyrkiet og Erdoğan dog truet med løbende uden at gøre alvor af det, og det er også uvist, om truslen er mere reel denne gang. Men det er i hvert fald et signal til EU om at blande sig uden om, hvad Erdoğan ser som interne tyrkiske anliggender.

»Det er et forfærdeligt rod,« lyder dommen fra en kilde, der kun kan tale under anonymitet, fordi han er involveret i EUs forhandlinger med Tyrkiet.

Fortolkningen i Bruxelles er, at Erdoğan ikke helmer, før han har fået ændret forfatningen, så han bliver en præsident med store magtbeføjelser, og netop dette har HDP hidtil blokeret for i parlamentet.

Den største trøst i Bruxelles lige nu er, at flygtningeaftalen trods alt stadig holder - i september kom der 98 procent færre flygtninge og migranter til Grækenland via Tyrkiet end i samme måned sidste år - samt at Tyrkiet er uhyre økonomisk presset og derfor har brug for EU, der er landets største handelspartner. Men nemt eller kønt er det ikke at have Erdoğan som partner i øjeblikket.