Kinesiske borgerrettigheder savner vestligt pres

Udenrigsminister Lene Espersen (K) er i Shanghai, hvor hun blandt andet har talt om menneskerettigheder med sin kinesiske kollega. Men konkrete krav er nødvendige, hvis forholdene i Kina skal forbedres, lyder kritikken fra blandt andre kinesiske advokater.

En civilklædt betjent prøver at få sat en stopper for en fotografs arbejde uden for den fængslede nobelprismodtager Liu Ziaobos hustrus hus i Beijing. Danmark og de øvrige vestlige lande burde anerkende, at civilsamfundet i Kina er under angreb og reelt ikke eksisterer lige nu, mener bl.a. direktøren for den amerikanske organisation Human Rights in China. Fold sammen
Læs mere
Foto: PETER PARKS

SHANGHAI: Den danske udenrigsminister Lene Espersen (K) er i Kina, og i går morges mødtes hun med sin kinesiske kollega, Yang Jiechi, i Shanghai. Ét af emnerne, som de to ministre talte om, var menneskerettigheder.

»Vi drøftede ytringsfrihed, dødsstraf og retssikkerhed,« siger Lene Espersen, der dog ikke kan sige, hvor meget diskussionen fyldte under det en time lange møde med Yang Jiechi. Lene Espersen ville heller ikke gå i detaljer om, hvad de to ministre talte om, men fortalte, at det var en generel diskussion om menneskerettighederne.

»Den eneste konkrete sag, som jeg tog op, var Liu Xiaobo, som vi havde en længere drøftelse om. Vi har gjort vores sag klar, og vi ser forskelligt på den,« siger Lene Espersen. Ifølge den danske minister lagde Yang Jiechi også vægt på, at der skulle være en dialog, der har udgangspunkt i »gensidig respekt.«

Den slags samtaler nytter ikke, siger jurist og professor emeritus Sharon Hom, der er direktør for den amerikanske organisation Human Rights in China, der har base i New York.

»De fører ikke til nogen forbedringer af menneskerettighederne i Kina. Den slags udtalelser er skrevet på forhånd, og man bliver nødt til at spørge sig selv om, hvilke konkrete resultater der er kommet ud af det,« siger Sharon Hom.

Der bliver nødt til at være konkrete emner og sager på bordet, siger Sharon Hom. Man skal stille spørgsmål om, hvad kineserne gør for at komme videre, og hvordan man kan måle fremskridtene til den næste samtale.

»Hvis de ikke kan svare på det, så har det ikke været et frugtbart møde for de to ministre. Vi har haft denne her dialog i et årti, men der er ikke kommet meget ud af det,« siger Sharon Hom.

Situationen forværret

Situationen i Kina er tværtimod blevet langt værre efter den kinesiske professor og aktivist, Liu Xiaobo, fik Nobels Fredspris. Blandt andet har hans hustru siddet i husarrest lige siden, og religiøse ledere, advokater og politiske aktivister bliver forfulgt, chikaneret, sat i husarrest eller fængslet. De kinesiske myndigheder er begyndt på en kampagne, der er hårdere end den før De Olympiske Lege i Beijing i 2008, viser en ny rapport fra Human Rights in China.

»Danmark burde anerkende, at civilsamfundet i Kina er under angreb, og at det reelt ikke eksisterer lige nu. Det internationale samfund bør virkelig overveje, hvad man kan gøre nu,« siger Sharon Hom.

Hun mener, at det er alt for kortsigtet, hvis man ikke tager menneskerettighederne seriøst. For eksempel vil de danske virksomheder også hurtigt kunne mærke det, siger Sharon Hom. Ellers er det umuligt at have et velfungerende og bæredygtigt handelsforhold til det kinesiske marked, hvor der er aktiv korruption og ikke noget uafhængigt retsvæsen. For det er de samme domstole, der har idømt Liu Xiaobo 11 års fængsle for at offentliggøre seks artikler om politiske reformer, der også skal behandle danske virksomheders handelsinteresser.

Hvad kan man så gøre konkret? Udenlandske statsledere kan for eksempel mødes med kinesiske aktivister. Som for eksempel når den amerikanske præsident George W. Bush mødtes med religiøse ledere.

Alternative møder

For et par uger siden var den danske kulturminister, Per Stig Møller (K), på besøg i Kina, hvor han mødtes med sin kinesiske kollega. Der var dog ikke deciderede møder med kinesiske aktivister eller kritiske kunstnere. Det havde man overvejet, sagde Per Stig Møller dengang til Berlingske Tidende, men man mente, at det var til fare for kineserne, der kunne få repressalier fra myndighederne. Derfor gjorde man det ikke. Udenrigsminister Lene Espersen siger, at ministeriet slet ikke havde overvejet at mødes med folk fra oppositionen.

»Hvis den danske regering virkelig er bekymret for menneskerettighederne og aktivisterne, så forstår jeg ikke, hvorfor man ikke har mødtes med dem. Det ville have været et ekstremt vigtigt signal at sende,« siger Sharon Hom. Den type personer kender risikoen, og de har brug for opbakningen og den internationale opmærksomhed, siger hun.

Berlingske Tidende har været i kontakt med en håndfuld af de mest fremtrædende kinesiske aktivister, der ikke er fængslede eller sidder i husarrest. Én af dem er den anerkendte advokat Mo Shaoping. Han ville gerne have mødtes med den danske udenrigsminister.

»Det er jo klart, at de informationer, som de får fra regeringen, ikke er et billede af den faktiske situation i Kina. Sådanne møder ville have givet et bedre indtryk af den reelle situation i Kina.«

En anden af Kinas mest kendte advokater, Li Fangping, der repræsenterede Liu Xiaobo, vil også gerne have Danmark til at interessere sig mere for menneskerettighederne i Kina. For et møde med en dansk minister kan gøre en forskel.

»Det kan give kineserne selvtillid. Kina huser en femtedel af klodens befolkning, så det burde være vigtigt, at man forbedrer menneskerettighederne her,« siger Li Fangping.