Kinesisk råvarediplomati i Afrika

Nyhedsanalyse: Kina vil have råvarer fra Afrika. Sådan har det været i årevis. Men finanskrisen har fået tempoet til at falde i de kinesiske fabrikker. Så hvad er Kinas plan for Afrika?

En senegalesisk mand vinkede med det kinesiske flag, mens han ventede på, at præsident Hu Jintao fredag landede i Senegals hovedstad Dakar. Fold sammen
Læs mere
Foto: Aboulaye Wade/AFP

Kinas præsident Hu Jintao havde en gave med til indbyggerne i Mali, der er Afrikas syvende største land. En bro. Til cirka 430 millioner kroner. Den hedder »Sino-Malinesiske Venskabs Bro«, og Hu Jintao lagde den første sten i Malis hovedstad, Bamako, i fredags.

Med sig i bagagen havde den kinesiske præsident også en lang række forsikringer om, at de afrikanske lande stadig kan regne med hjælp og investeringer fra Kina. På trods af finanskrisen.

Kina er Afrikas tredjestørste handelspartner. Sidste år lå samhandlen på 614 milliarder kroner. Men importen fra Afrika til Kina faldt også med 30 procent i januar, hvor den globale nedtur for alvor bed sig fast i de kinesiske fabrikker. Som ikke længere har brug for nær så mange råvarer. For det er først og fremmest råmaterialer – kul, uran, kobber, jern, råolie, guld og så videre – som kineserne er interesserede i.

»Verdensprisen på råvarer bestemmer Kinas politik i Afrika,« siger Greg Mills, der er tidligere leder af South African Institute of International Affairs, og som i dag står i spidsen for Brenthurst Foundation i Sydafrika.

Dernæst er kineserne også interesseret i politisk indflydelse. Et eksempel. I ti år var der ingen diplomatiske forbindelser mellem Kina og Senegal. Fordi Senegal anerkendte Taiwan som et land, og ikke som en retsmæssig del af Kina, hvilket er Beijings officielle politik. Men i 2005 skiftede politikerne i Dakar mening. Og Beijing kvitterede for nylig med at restaurere flere af landets stadions og bygge et nyt nationalteater.

Analytikere har tit talt om, at Kina har en langsigtet strategi for Afrika, der rækker måske 50 eller 100 år ud i fremtiden. Det mener Greg Mills ikke. Han er medforfatter til en ny artikel i China Brief, der udgives af den amerikanske tænketank Jamestown Foundation.

Her skriver Greg Mills og Jeffrey Herbst, at Kina og de kinesiske virksomheder har været nogle af de første til at trække sig ud af Afrika efter finanskrisen. Da det ikke længere var økonomisk forsvarligt at holde minerne i gang.

»Kineserne er under pres fra markedet. Det bestemmer, hvor de skal hen. Og hvornår de skal trække sig ud. Jeg ser ikke nogen beviser for, at Kinas strategi er mere langsigtet end nogen andre landes,« siger Greg Mills.

Han mener ikke, at det er en fordel, hvis Kina mister indflydelse i Afrika. For de seneste fem år har Kinas interesse i Afrika åbnet verdens øjne for, at Afrika også er et marked og kontinent med muligheder.

Men fordi det kinesiske diplomati er dikteret af råvarepriser, har kinesernes interesse også været faldende i det seneste år. Derfor er Hu Jintao i Kina. For at sige, at kineserne ikke vil glemme Afrika. Men vil de det?

»Det bliver interessant at se, om de kan matche realiteten med retorikken i det næste år,« siger Greg Mills.