Kinesisk læge: De første genmanipulerede babyer er født

En kinesisk videnskabsmand hævder, at han som den første har brugt omstridt genteknologi til at sætte tvillingepiger i verden. Forskere advarer mod teknologien, der langtfra er gennemtestet.

Forskere har i årevis behandlet barnløshed i laboratorier. Nu hævder en kinesisk videnskabsmand, at han som den første har genmanipuleret arvematerialet hos to tvillingepiger, mens de endnu var meget tidlige fostre. Den videnskabelige metode er omstridt, da man ikke kender risikoen, mener andre forskere. Fold sammen
Læs mere
Foto: Atta Kenare/Scanpix

Børn bliver undfanget på forskellig vis: nogle på et lagen, andre i petriskåle på et laboratorium. Indtil videre har videnskaben holdt sig fra at sortere i arvemassen, men nu hævder en kinesisk videnskabsmand, at han som den første har brugt genmanipulation på et sæt tvillinger.

Dermed genåbner videnskabsmanden He Jiankui en tilbagevendende diskussion om, hvorvidt det er etisk og medicinsk forsvarligt at ændre i menneskers arvemasse, og om vi ønsker at skabe superdesignede børn.

Det er nyhedsbureauet AP, der kan fortælle historien om He Jiankui, der hævder, at han som den første har brugt den avancerede genteknologi CRISPR til at sætte et sæt nyfødte tvillingepiger i verden.

He Jiankui siger, at hans mål ikke var at kurere eller imødegå en arvelig sygdom, men snarere at styrke en evne, som få mennesker har: at modstå en mulig infektion af HIV-virusset på et senere tidspunkt i de to pigers liv.

Ingen artikler i videnskabelige udgivelser bakker den kinesiske videnskabsmands bedrifter op, og familien ønsker at være anonym. Men han afslørede nyheden på en international konference mandag i Hongkong, hvor en amerikansk videnskabsmand sagde, at han havde assisteret kineseren.

DNA-saks

I korte træk er CRISPR en DNA-saks, der er i stand til at klippe i vores DNA, så man målrettet kan gå ind og rette fejl i arvemassen. I USA og i mange vestlige lande er teknologien forbudt, fordi forandringerne kan overføres til fremtidige generationer, og ingen kan forudsige risikoen for, at andre gener bliver ødelagt.

I Kina er lovgivningen mere lempelig, og i 2016 offentliggjorde et forskerhold, at de som de første i verden genmanipulerede tidlige menneskefostre (embryoner, red.) og dermed potentielt kunne reparere sygdomsfremkaldende genfejl.

»Jeg føler et stærkt ansvar, og det handler ikke bare om at være først, men også om at foregå med et godt eksempel,« sagde He Jiankui til AP og forklarede, at det nu var op til samfundet at afgøre, om den slags landvindinger skal forbydes fremover.

Andre videnskabsfolk har allerede fældet deres dom:

»Samvittighedsløst. Et eksperiment på mennesker, der ikke kan forsvares moralsk eller etisk,« sagde dr. Kiran Musunuru fra Pennsylvania University ifølge AP.

»Alt for præmaturt,« sagde dr. Eric Topol, der er leder af det transnationale Scripps Research Institute i Californien, til AP. »Vi taler om instruktionerne til et levende menneskes funktionsevne. Det er alvorlige sager.«

Den kinesiske videnskabsmand, der har været tilknyttet Stanford University i USA, sagde, at han havde øvet sig på at bearbejde arvematerialet hos mus, aber og menneskelige embryoner i sit laboratorium i årevis.

Han forklarede også, at han havde valgt at fokusere sin genmanipulering på et særligt gen, der forsimplet sagt kan være en slags bro til at påvirke celler, hvis man udsættes for HIV-virusset.

Herhjemme kalder Etisk Råd i en udtalelse fra 2016 CRISPR-teknologien for en »gråzone«. Der kan være fordele ved genmodificering i forbindelse med behandling af alvorligt syge, men teknologien skal ikke bruges på befrugtede æg. Der er for mange ubekendte, mente et flertal dengang:

»Hvis først vi tillader, at kommende forældre får ændret på deres børns genetiske egenskaber ved undfangelsen, kan det blive svært at begrænse.«