Kinesisk journalist tævet ihjel

En kinesisk journalist er blevet tævet ihjel, fordi han forsøgte at rapportere om forholdene i en ulovlig kulmine i den nordlige Shanxi-provins. De lokale myndigheder forsøger at lægge låg på sagen.

SHANGHAI: Kinas kulminer er ikke bare livsfarlige for dem, som arbejder i dem, men også for de journalister, som forsøger at afdække de kritisable sikkerhedsforhold. Således blev en kinesisk journalist tævet ihjel af en gruppe »mine-bøller«, da han befandt sig tæt på en kulmine i Hunyuan i den nordlige Shanxi-provins.

En blandt mange sager
Lan Chengzhang havde kun været ansat på avisen China Trade News i 14 dage, da han blev overfaldet, mens han sad i en bil og ventede på to kollegaer. Bagefter blev han bragt til et hospital, hvor han døde af sine kvæstelser næste dag. De to andre slap med skrammer.

Ifølge repræsentanter for avisen stod uidentificerede gerningsmænd bag angrebet, der fandt sted 9. januar, men meget tyder på, at det var kulminens chef, som gav ordre til angrebet. Sandsynligvis fordi minen ikke overholder myndighedernes sikkerhedskrav og derfor er ulovlig.

Det er blot én af en stribe sager om journalister, der bliver udsat for voldelige overfald på jobbet, og det har på trods af den skarpe censur i de statskontrollerede kinesiske medier ført til heftig debat om journalisters rettigheder i landet.

»At en journalist bliver tæsket ihjel er med sikkerhed en stor begivenhed i en verden, der anerkender demokrati og informationsfrihed. Ethvert land, som nærer den mindste respekt for borgeres rettigheder til at vide besked og for pressefrihed, ville undersøge og beskæftige sig aktivt og passende med denne sag,« lød det i en kommentar på avisen Southern Daily's hjemmeside.

Intet pressekort
Men så enkelt er det ikke i Kina, for der er sået tvivl om, hvor vidt Lan Chengzhang overhovedet var journalist eller blot en, der forsøgte at afpresse minens ejer til at betale ham for at lade være med at skrive om forholdene. De lokale myndigheder nægter nemlig at anerkende Lan Chengzhang som journalist, fordi han ikke havde pressekort og ikke havde fået officiel tilladelse til at besøge området.

Men uanset hvad han var, så blev han tæsket ihjel, og det har skabt en ophidset stemning i flere kinesiske medier.

»Jeg ved ikke, om Lan Chengzhang rapporterede eller afpressede, men det er dumt og vanærende at fjerne ansvaret fra tæskeholdet ved at nævne afpresning,« lød det i en kommentar i tabloidavisen Southern Metropolitan Daily.

Men det var præcis, hvad lokalregeringen forsøgte at gøre i første omgang med henvisning til, at området alene i sidste måned havde besøg af 80 falske journalister, som forsøgte at afpresse lokale embedsmænd og mineejere.

Kort efter overfaldet på Lan Chengzhang offentliggjorde myndighederne i den nærmeste store by Datong en meddelelse om, at »medier uden tilladelse fra regeringen er falske, og dem, som laver interviews uden pressekort er falske - og at interviewpersonerne har ret til at nægte interviews med falske journalister«.

Desuden sagde en embedsmand fra byens officielle nyhedsbureau til det landsdækkende Xinhua News, at der slet ikke fandtes en sag om en journalist, der var blevet tævet ihjel.

Bør efterforskes
»Det er bare en almindelig sag, som er ved at blive undersøgt af politiet, og sandheden vil komme frem, når de fanger morderne.«

Men avisen China Trade News bekræftede med det samme, at Lan Chengzhang arbejdede for den, og derfor er der ifølge NGOen Journalister uden Grænser, som har hovedkontor i Paris, ingen tvivl om, at drabet bør efterforskes som en journalist-sag.

»Selvom Lan ikke havde fået tilladelse til at dække situationen i Hunyuan-minen, bør hans død alligevel efterforskes ordentligt. Journalister bliver ofte konfronteret med tæskehold og sikkerhedsvagter, når de besøger kulminer. Vi opfordrer også regeringen til at garantere sikkerheden for journalister, som dækker arbejdsforholdene for kinesiske minearbejdere,« lyder det i en pressemeddelelse fra organisationen.

Kinas centralregering har forsøgt at lukke alle kulminer, der ikke overholder sikkerhedskravene, men der er store lokale økonomiske interesser på spil, og derfor ser lokale embedsmænd ofte igennem fingre med forseelserne.

Desuden har de ofte selv aktier i kulminerne, som er de farligste i verden.

Således døde 4.746 arbejdere i de omkring 3.000 eksplosioner, oversvømmelser og andre ulykker, der skete sidste år. Det var ifølge Kinas arbejdstilsyn et fald på 20,1 pct. i sammenlignet med året før.