Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Det er tænkt som kraftig politisk markering, hvor en række af klodens vigtigste regeringschefer uden om Vesten og USA vil vise, at deres koordinerede hovedrolle på klimatopmødet i december i København langt fra er nogen enlig svale.
Tværtimod har de deltagende lande på forhånd erklæret, at de ønsker et udvidet samarbejde til at give dem den vægt og indflydelse i blandt andet G20 og FN, som deres voksende økonomiske styrke berettiger dem til.
"BRIK-sammenslutningen er nu mere end et forum for økonomisk koordinering. Det har bevæget sig op på politisk niveau, hvor vi har mulighed for at bygge videre på samarbejdet, og det gælder også fro IBSA-samarbejdet," siger Carlos Marcio Cozendey fra det brasilianske udenrigsministerium, hvor han blandt andet er chefforhandler for Brasilien i handelsorganisationen WTO.
I modsætning til G8 møder, hvor Brasilien ofte har deltaget i en gæsterolle, er der ved møderne i Brasilia ingen europæisk eller amerikansk deltagelse. Cozendey afviser dog, at BRIK og IBSA skal ses som en udfordring til eksempelvis G8.
"Hvert land må finde forskellige veje til globalt samarbejde. BRIK er ikke i konkurrrence med G8, men det er en af forskellige muligheder for lande med fælles interesser," siger han.
De kinesiske afrejseplaner saborterer dog tilsyneladende til en vis grad ønsket om at vise de stærke bånd og sammenholdet landene imellem, da flere af de planlagte deltagere har svært ved at nå frem i tide til det fremrykkede program.
Det var således den indiske handelsminister og Sydafrikas minister for videnskab og teknologi, der måtte deltage i morgenmødet med den brasilianske udenrigsminister, Celso Amorim, og den særligt inviterede palæstinensiske udenrigsminister, Riyad al-Malki.
De to førstnævnte holdt sig pænt i baggrunden, mens Amorim for den forsamlede presse erklærede IBSA-landenes stærke interesse i den Mellemøstlige konflikt og på gruppens vegne støtte til en selvstændig og levedygtig palæstinensisk stat bygget på 1967 grænserne. Al-Maliki erklærede, at det palæstinensiske selvstyre vil bede IBSA landene om at gribe ind, hvis fredsprocessen med Israel endnu en gang går helt i stå.
Samtidig kan det blive bemærket internationalt, at hverken det historisk kraftige regnskyl i Rio de Janeiro med næsten 300 døde eller jordskælvet i Kina for nogle nogle dage siden forhindrede Kina og Brasilien i at deltage fuldt ud på højeste niveau under atomtopmødet i Washington D.C. forleden.