Da valget stadig stod mellem Clinton og Trump, heppede de fleste i Kina på den republikanske forretningsmand. Ham kunne man i det mindste forhandle med, lød argumentet.
Når Xi Jinping, Kinas præsident og generalsekretær i Kommunistpartiet, i dag ankommer til Donald Trumps ferieresort Mar-a-Lago i Florida, kommer den tese for første gang på en prøve.
De to præsidenter har ført telefonsamtaler, men aldrig stået ansigt til ansigt. De private rammer i Palm Beach lægger op til et mere uformelt møde, hvor de to statsledere kan lære hinanden bedre at kende.
Men at der også skal forhandles, har Trump og hans embedsmandsværk ikke lagt skjul på.
Nordkorea og andre sikkerhedspolitiske emner står højt på deres dagsorden. Det samme gør det amerikanske handelsunderskud til Kina og amerikanske virksomheders markedsforhold i landet.
Xi Jinping og den kinesiske delegation holder kortene tættere ind til kroppen. Xi har hverken ytret sig med udråbstegn på sociale medier eller givet interviews til store, internationale medier for at lægge pres på sin modpart. Den kinesiske tilgang er at gå ad andre veje.
Allerede inden Trump havde overtaget embedet i januar, rejste Kommunistpartiets øverste rådgiver i udenrigsanliggender, Yang Yiechi, til New York og Trump Tower. Her mødte han ud over den nyvalgte præsident en række af dennes betroede rådgivere, herunder svigersønnen Jared Kushner.
Møderne fandt ifølge Washington Post sted på Kushners kontor.
Yang Yiechi fremlagde ved den lejlighed adskillige kinesiske ønsker til dagsordenen på et eventuelt møde mellem Xi og Trump. USA skal respektere Kinas interne anliggender – hvilket er ensbetydende med ikke at blande sig i spørgsmål relateret til Taiwan og Tibet – lød et af dem.
Derudover foreslog den kinesiske topdiplomat at give det bilaterale forhold en ny status, hvor de to lande kommer til at fremstå mere ligeværdige. Et kinesisk koncept, som Barack Obamas regering aldrig gik med til. Til gengæld, lovede Yang Yiechi, ville Kina hjælpe med at fremme Trumps indenrigspolitiske agenda og skabe flere jobs i USA.
Løftet gik ud på at investere store beløb i en række uspecificerede sektorer.
Hjemme i Kina har økonomien de seneste år vist tydelige svaghedstegn, og samtidig er i år et særligt år i den politiske kalender. Kinas Kommunistparti afholder senere på året den femårlige partikongres, hvor store dele af ledelsen skiftes ud.
Xi Jinping fortsætter med sikkerhed på topposten, men hvor mange af sine egne støtter han kan få placeret på vigtige poster, afgøres i en intern magtkamp i ugerne og månederne op til kongressen. Det sidste, han har brug for nu, er en større handelskonflikt med USA.
Den kinesiske analyse lader til at være, at en sådan konflikt kan afværges, hvis det rigtige tilbud lander på forhandlingsbordet foran erhvervsmanden og præsidenten Donald Trump.
Lasse Karner er Berlingskes korrespondent i Kina