Kinesernes hang til finner truer hajbestanden

At spise hajfinnesuppe har siden Qing-dynastiet været en måde at signalere velstand på i Kina, og de seneste år er efterspørgslen på hajfinner eksploderet. Derfor er flere haj-arter nu ved at uddø. Men det gør blot hajfinnesuppen mere attraktiv for velhavende kinesere.

Over hele Asien fiskes der efter hajfinner til det kinesiske marked. Foto: Jay Directo/AFP Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Hajfinner er kinesernes kaviar. Men i modsætning til kaviar, så hverken pynter eller smager hajfinner. Alligevel er den eksklusive hajfinnesuppe en vigtig del af menuen, når magtfulde og rige forretningsmænd eller politikere inviterer til middag i Kina.

Således har adskillige præsidenter og kongelige fra hele verden været inviteret til middag på det statsejede Beijing Hotel, som er kendt for at lave den bedste og mest eksklusive hajfinnesuppe i Kina. Og de har sikkert alle tænkt den samme tanke: Hvorfor er kineserne så vilde med hajfinner, når de stort set ikke smager af noget?

Mesterkokken Wang Binhe, som er chef for restauranten Tanjia Cuisine på Beijing Hotel har svaret. »Hvis en magtfuld og rig mand ikke serverer hajfinnesuppe, taber han ansigt,« siger han.

Traditionen er en indgroet del af kinesiske kultur, og med den hurtigt voksende middelklasse i Kina er efterspørgslen på hajfinner eksploderet de seneste år. Den Internationale Union for Bevarelse af Naturen og Naturressourcer (IUCN) anslår, at Kina i 2003 konsumerede 12.000 ton tørrede hajfinner til en værdi af fire mia. dollar. Ifølge Greenpeace bliver der hvert år slået 100 mio. hajer ihjel for at tilfredsstille kinesernes hang til hajfinner.

En fjerdedel ved at uddø
Mange internationale organisationer kritiserer kinesernes spisevaner, fordi de fører til rovdrift på naturen. Ikke mindst fordi en fjerdedel af de i alt 350 forskellige haj-arter ved at uddø, og derfor er hajfiskeri blevet forbudt i mange lande. For eksempel ud for den australske nordkyst, hvor indonesiske fiskere ifølge den Hongkong-baserede avis South China Morning Post angiveligt arbejder for kinesiske karteller, som står bag den illegale handel.

Hongkong er centrum for handlen, og finnerne bliver tørret og behandlet her, før de bliver distribueret til Kina og andre steder, hvor der bor mange kinesere.Det illegale fiskeri og den lyssky handel gør på trods af den stigende konkurrence mellem restauranterne hajfinnesuppen dyr. I dag koster den billigste hajfinnesuppe omkring 400 kr. per portion på Beijing Hotel, mens den dyreste koster over 2.000 kr. per portion.

»Der er stor forskel på kvaliteten af finnerne, og nogle af hajarterne er ved at blive udryddet, så de er dyrere end de andre,« fortæller Wang Binhe, som er indbegrebet af finere kinesisk madlavning.

Han er oplært af selveste Peng Changhai, som er søn af den kejserlige embedsmand Tan Zongjun, som har lagt navn til det eksklusive Tanjia-cuisine, fordi han bragte hajfinne-traditionen til Beijing i slutningen af Qing-dynastiet (1644-1911). Han kom fra Sydkina, hvor man spiser meget mad fra havet, og da han ikke kunne få transporteret frisk fisk til Beijing, begyndte han at tørre hajfinnerne.

Stor efterspørgsel
Sådan er det stadig. Men før hajfinnerne kan bruges, skal de blødgøres under rindende vand i to-tre døgn. Og selve suppen, der koges på and og kylling, skal simre i otte timer, hvilket er med til at hæve prisen.

Beijing Hotel har patent på Tanjia-opskriften, som regnes for at være den »ægte« opskrift. Og i et kopi-land som Kina er den ægte vare naturligvis mest attraktiv for de rige. Derfor har Wang Binhe stor succes, og han er ved at åbne en filial på det femstjernede Kempinski-hotel i byen Dalian og forhandler også med andre hoteller rundt omkring i Kina.

Overvurderede egenskaber
Tanjia-køkkenet består af knap 500 fine retter, men hajfinnesuppen, er den mest prestigefyldte på grund af prisen. Det er også en udbredt opfattelse, at hajfinnesuppen har forskellige positive sidegevinster som for eksempel, at den kan styrke immunforsvaret. Spørger man Wang Binhe, så er der ikke grænser for, hvad det er godt for.

»Hajfinnesuppe kan forhindre cancer, og den indeholder meget lidt fedt. Samtidig er den meget nærende og virker livsforlængende. Jo mere man spiser, jo længere lever man, fordi det styrker immunforsvaret,« lyder forklaringen.

Men faktum er, at hajfinnesuppen ikke alene er smagløs, den er heller ikke mere nærende end et æg. Desuden kan hajfinnerne indeholde tungmetaller fra havet, og der har været rapporter om, at hajfinnesuppe i modsætning til, hvad mange kinesere tror, kan nedsætte mænds sædkvalitet. Det giver NGO'erne flere gode grunde til at kæmpe for at få kineserne til at droppe traditionen med at spise hajfinnesuppe. Målgruppen for deres lobbyisme er de unge kinesere, da de ældre generationer er for svære at påvirke.

Men som 30-årige Yvonne Lou siger, så er det svært at komme uden om hajfinnesuppen, når man kommer fra en velhavende kinesisk familie.

»Der er jo meget praleri forbundet med at servere hajfinnesuppe, og jeg tror aldrig, at min far ville gå med til at skære det væk fra menuen, når jeg skal giftes. Men nu hvor jeg har fundet ud af, hvad konsekvenserne er, vil jeg helt sikkert skære ned på mit forbrug,« siger hun.