Kineserne surfer mod demokratiet

Det nytter at protestere. Især på internettet. Det har kineserne for længst fundet ud af, og de skriver debatindlæg og artikler på blogs på livet løs – uden om censuren. Nettet bliver stadig vigtigere for kineserne, debatten og dermed demokratiet i Kina.

Kineserne finder sig ikke længere i i brutalitet fra det kinesiske politi. Fold sammen
Læs mere
Foto: REUTERS/Bobby Yip

»Ingen ved, hvornår dette mareridt begyndte. Hvornår vores gadekræmmere og andre borgere i samfundet blev til terrorister i øjnene på chen guans.«

Sådan hedder det i en af de utallige kommentarer, man kan læse på kinesiske fora og blogs. De seneste uger er der i den grad blevet skrevet om Wei Wenhuas brutale død. Om de forhadte chen guans, en slags lokal politistyrke, der egentlig hedder by-administratorer, og som i utallige sager har banket borgere og småhandlende på gaderne og været skyld i flere dødsfald – som det også skete med Wei Wenhuas.

Lige nu er det her sagen, man snakker om på nettet i Kina. Den er det seneste eksempel på, hvordan bloggere og netbrugere har brugt internettet til at lægge pres på myndighederne og staten.

Den minder om en anden sag fra 2003, hvor den 27-årig grafiker, Sun Zhigang, døde i politiets varetægt. Den fik politikerne og partistaten til at ændre en upopulær lovgivning, der gav politiet ret til at anholde migrantarbejdere og sende dem tilbage til deres hjemby.

Chokerende uretfærdigheder
De to sager ligner hinanden. Det mener Guobin Yang, der er en af de førende eksperter om internettet i Kina. Han er lektor på Asian and Middle Eastern Cultures & Societies på Columbia University i New York.

»Begge sager viser, hvilke chokerende uretfærdigheder svage sociale grupper udsættes for i dagens Kina,« siger Guobin Yang og peger på, at Sun Zhigangs sag handlede om svage migrantarbejdere.

Den nye sag fra Wanba handler om bønderne, de dårlige forhold på landet og om problemerne med korrupte, lokale embedsmænd. Det er en cocktail, der forklarer de stærke protester, som er brudt ud på blogs, fora og hjemmesider i Kina.

Sagen fra Wanba er et godt eksempel på, hvordan protester breder sig på internettet, mener Guobin Yang. For det første breder en sag sig hurtigt på internettet, jo flere den berører i befolkningen. Dernæst er det især sager om sociale uretfærdigheder, hvor det går ud over de svageste, som giver genlyd på internettet og resulterer i stærke protester. For det tredje tæller det også, hvis de officielle medier har dækket en sag, da det giver politisk legitimitet.

Og internettet spiller en større og større rolle i sociale protester i Kina. Samtidig bliver hele civilsamfundets – altså Ngo’er, borgere, organisationer og så videre – brug af internettet stadig mere kreativ i kampen for at komme uden om censuren. Og det lykkes ofte at råbe politikerne op.

»Det er der ingen tvivl om, og der er masser af eksempler på det,« siger Guobin Yang.

Det er ikke kun i enkeltsager og på kort sigt, at kineserne har mulighed for at påvirke landets politik. Det er især på lang sigt, at internettet og aktivisterne har magt. Det påvirker forholdet mellem den enkelte borger og autoriteterne, og trækker partistaten i retning af social ansvarlighed og forudsigelighed i regeringsførelsen, mener Guobin Yang.

Det er især blevet tydeligt de senere år, hvor vigtigt internettet er blevet i Kina, og hvor gode muligheder borgerne har for at overvåge og kontrollere regeringen og lokalregeringerne.

Det er Yongnian Zheng enig i. Han sidder på den anden side af Atlanterhavet i Nottingham i England. Her er han professor og forskningsleder på China Policy Institute på University of Nottingham. Han mener også, at internettet og aktivisterne kan være med til at åbne partistaten.

Følsomt eller ej
På den ene side bliver staten nødt til at åbne for friheden på internettet. Ellers vil folket helt miste tilliden til staten og Kinas Kommunistparti. På den anden side vil staten stadig have kontrol over internettet og censurere det. Men det vil ikke være et stort og gennemkontrolleret internet, som kineserne møder, når de åbner deres browser på computeren. Nogle emner vil være stærkt censurerede. Andre vil overhovedet ikke være censurerede.

»Det er meget tit svært at finde ud af, hvad der er et følsomt emne, og hvad der ikke er følsomt,« siger Yongnian Zheng.

Under den store partikongres i 2007var der megen censur på internettet, hvor flere hjemmesider, blogs og fora blev lukket ned. Et ord som demokrati var bandlyst på internettet.

Men da partikongressen var overstået, var der ingen problemer. Og selv i de statslige medier begyndte man at diskutere demokrati og reformer.

»Det er umuligt at forudsige, for der er ikke nogen formelle regler,« siger han.

Samtidig er der også stor forskel på, hvad der censureres i de forskellige provinser. Kontrollen og censuren varierer fra provins til provins. For eksempel er Beijing og Guangdong nogle af de mere liberale provinser. Hvorimod Shanghai er meget konservativ.

Ikke meget håb for Wenhua
Yongnian Zheng er enig i, at der er mange ligheder med sagen om den 27-årige grafiske designer Sun Zhigang. Men han tror ikke, at sagen på samme måde kommer til at ændre lovgivningen eller det politiske system.

»Det politiske klima er anderledes i dag. Timingen er meget dårlig,« siger han.

Til august er der OL i Kina, og indtil da vil regeringen være utrolig varsom og forsigtig. Hvis sagen skal føre til politiske ændringer, skal det komme fra nogle af de øverste politikere i Beijing.

»Jeg tror ikke, at der er nogen, der vil tage initiativ til det i dag. Ikke med OL lige om hjørnet,« siger Yongnian Zheng.