Kineserne gør klar til mødet med Obama, Merkel og Putin

700.000 frivillige og udgifter for milliarder er en del af den kinesiske opskrift på et succesfuldt G20-topmøde. Kina er for første gang vært for de største økonomiers klub og vil føre sig frem som en leder.

Intet er overladt til tilfældighederne i den kinesiske storby Hangzhou i disse dage. Byen, der har omkring syv millioner indbyggere og ligger et par hundrede kilometer fra Kinas største by, Shanghai, skal være vært for det prestigefulde G20-topmøde, og myndighederne har ryddet op og fjernet både uønsket snavs og uønskede mennesker fra gaderne. Kina vil gerne fremstå som en værdig, global leder. Foto: Aly Song/Scanpix Fold sammen
Læs mere