Kinesere vil have havannesere

I Kina pulser de igennem og kan ikke få nok af Montecristo og Partages. Det nyder de godt af i Cuba.

Cigaren bliver luftet på gaden i Beijing.  Fold sammen
Læs mere
Foto: WANG Zhao

Kina fyrer op under Cubas eksport af cigarer

Cubas salg af landets legendariske cigarer satte i 2018 rekord.

Det oplyser det delvist statsejede tobaksfirma Habanos mandag.

Omsætningen steg i 2018 med syv procent til 537 millioner dollar (3,54 milliarder kroner, red.). Fremgangen skyldes især stor vækst i Kina.

»Kina har overhalet Frankrig som det næststørste marked for Habanos efter Spanien,« siger cigarfirmaets vicepræsident, Jose Maria Lopez Inchaurbe, til nyhedsbureauet AFP.

Salget i Kina voksede i 2018 med 55 procent, oplyser han. Fremgangen for hele det østlige Asien var på ni procent.

Ifølge marketingdirektør Ernesto Gonzalez er fremgangen i 2018 ekstra imponerende i lyset af strammere global lovgivning mod tobaksvarer.

Det franske marked blev ramt af en generel stigning i tobaksafgifter på 17 procent. Det tvang Habanos til at øge sine priser med op til ti procent, oplyser vicepræsident Lopez Inchaurbe.

I modsætning til Europa har Kina ikke strammet lovgivningen for tobaksvarer.

I 2017 voksede Habanos' samlede salg med 12 procent til 500 millioner dollar, hvilket på det tidspunkt også var rekordhøjt.

Som følge af USAs flere årtier lange handelsembargo mod Cuba har Habanos forbud mod at sælge cigarer på det meget lukrative amerikanske marked.

Halvdelen af Habanos er ejet af det spanske tobaksfirma Altadis, som selv er en del af den britiske gigant Imperial Brand.

Håndrullede cigarer fra Cuba anses af mange for at være de fineste i verden.

Habanos har monopol på at fremstille cigarer i landet, og firmaet står blandt andet bag mærker som Cohiba, Montecristo og Partagas.

Cigarer er blandt Cubas største eksportvarer og en af hjørnestenene i landets økonomi, som ellers har det svært.

Ud over den amerikanske embargo er den økonomiske hjælp fra Venezuela, en af den caribiske østats nære allierede, skrumpet ind de seneste år.

Forholdet mellem USA og Cuba blev forbedret i Barack Obama tid som præsident.

Amerikanere fik igen mulighed for at rejse til Cuba, og de havde lov til at tage lige så mange kasser cigarer med tilbage til USA, som de ønskede.

Donald Trump fører ifølge nyhedsbureauet Reuters en noget hårdere linje over for det kommunistiske styre i Cuba. Han har bl.a. indført restriktioner på rejser til landet.

/ritzau/

Medie: USAs vicejustitsminister vil trække sig

USAs vicejustitsminister, Rod Rosenstein, trækker sig fra sin post i midten af marts. Det siger kilder i justitsministeriet til CNN.

En embedsmand i justitsministeriet siger til TV-stationen, at det kan kan blive offentliggjort allerede i denne uge, hvem der skal overtage posten.

Rod Rosenstein blev udpeget til posten af præsident Donald Trump i januar 2017. Han kom i fokus, da daværende justitsminister Jeff Sessions erklærede sig selv inhabil i Rusland-undersøgelsen.

Rod Rosenstein. Fold sammen
Læs mere
Foto: ERIK S. LESSER.

Det var derfor Rod Rosenstein, der udnævnte tidligere FBI-chef Robert Mueller som særlig anklager med ansvar for selvsamme undersøgelse.

Rosenstein er senest kommet i vælten, efter hemmelige samtaler mellem ham og tidligere fungerende chef for FBI, Andrew McGabe, er blevet viderebragt i en række amerikanske medier.

De to skulle angiveligt have talt om Donald Trump og hans forbindelser til Rusland, og hvorvidt han muligvis blev afpresset af Moskva.

I begyndelsen af november sidste år skrev flere medier, at Rosenstein var blevet fyret, men Det Hvide Hus sagde, at han ville blive siddende indtil videre.

Rod Rosenstein har gentagne gange været i præsidentens sigtekorn, og han har været et flittigt brugt mål i Trumps Twitter-tirader.

/ritzau/

Delstater danner fælles front mod Trumps nødretstilstand

Anført af Californien vil 16 amerikanske delstater forsøge at få en domstol til at omgøre præsident Donald Trumps beslutning om at indføre nødretstilstand.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters natten til tirsdag dansk tid.

Delstaterne har indgivet et søgsmål mod Trump og hans regering ved en distriktsdomstol i Californien.

Californiens justitsminister begrunder det med, at præsidenten »misbruger« den magt, der knytter sig til embedet. Og dermed er han på kant med med forfatningen.

»Vi lægger sag an mod Trump for at forhindre ham i at frarøve skattepenge, som Kongressen har afsat til folk i vores stater,« udtaler justitsminister Xavier Becerra i en erklæring.

Becerra har tidligere annonceret, at Californien ville udfordre Trumps beslutning juridisk, fordi delstaten risikerer at miste midler tiltænkt militære projekter, hjælp til for katastrofer og andre formål, skriver nyhedsbureauet AFP.

Trump tog fredag det kontroversielle skridt om at indføre nødretstilstand i et forsøg på at få finansieret den mur langs grænsen til Mexico, som han har stillet sine tilhængere i udsigt.

Præsidenten har uden held forsøgt at overtale Kongressen til at afsætte 5,7 milliarder dollar til sit grænseprojekt.

Billedet viser en prototype til et murelement til en eventuel mur til Mexico. Fold sammen
Læs mere
Foto: Joebeth Terriquez.

Demokraterne i Kongressens to kamre har modsat sig Trumps krav, og uenigheden førte i december til en delvis nedlukning af statsapparatet, fordi politikerne ikke kunne blive enige om en finanslov for 2019.

Den delvise lammelse af den offentlige sektor stod på 35 dage, hvilket er den længste i USAs historie.

En national nødretstilstand giver en præsident beføjelser til i en nødsituation at træffe beslutninger uden om Kongressen. Eksempelvis ved at omdirigere penge fra Pentagons anlægsbudget til andre formål.

De øvrige 15 delstater i søgsmålet er Colorado, Connecticut, Delaware, Hawaii, Illinois, Maine, Maryland, Michigan, Minnesota, Nevada, New Jersey, New Mexico, New York, Oregon og Virginia.

/ritzau/

Eksplosion dræber to politibetjente i Kairo

En eksplosion mandag i det historiske centrum af Egyptens hovedstad, Kairo, har dræbt to politibetjente.

De to betjente var i færd med at anholde en mand, der menes at have angrebet sikkerhedsfolk ved en moské i storbyen i sidste uge, siger en talsmand fra det egyptiske indenrigsministerium til nyhedsbureauet AFP.

»Da sikkerhedsstyrker omringer manden for at anholde ham, gik eksplosiver i hans besiddelse af,« lyder det fra ministeriet.

Eksplosionen skete i Darb al-Ahmar-distriktet i det centrale Kairo, ikke langt fra det verdenskendte islamiske Al Azhar-universitet.

Egyptisk politi blokerer den gade i Darb al-Ahmar-distriktet i Kairo, hvor en mand detonerede en bombe, der dræbte ham selv og to betjente. Fold sammen
Læs mere
Foto: KHALED DESOUKI.

Foruden de to dræbte blev tre såret. Den jagtede mand døde også i eksplosionen, der forårsagede skader på flere butikker i nærheden.

Egypten har været plaget af en række angreb siden 2011, da folkelige optøjer væltede den mangeårige præsident Hosni Mubarak.

Særligt den egyptiske turistindustri har været ramt af den sikkerhedsmæssige uro.

I december blev tre vietnamesiske turister og deres egyptiske guide dræbt ved et bombeangreb på en bus nær Giza-pyramiderne.

En stor del af angrebene har været på Sinai-halvøen, hvor en række militante bevægelser har angrebet militæret og civile mål siden 2013.

Men ofte har angreb også ramt mål i de mere centrale områder i Egypten langs Nilen.

I februar igangsatte egyptiske sikkerhedsstyrker store operationer mod de militante bevægelser på Sinai-halvøen. Især med henblik på at fjerne terrorceller med forbindelse til IS Syrien.

Lørdag døde 15 soldater, da bevæbnede mænd angreb et militært checkpoint i det nordlige Sinai.

/ritzau/