Kinas whistleblowere slår til igen

En tidligere elskerinde og en journalist står bag afsløringer, der har kostet en embedsmand med rang af viceminister jobbet. Men det er ikke ufarligt at gå op imod magtfulde personer i Kina.

Lieu Tienan skulle i 2011 have taget imod bestikkelse fra en forretningsmand mod til gengæld at hjælpe med at skaffe banklån til en værdi af 200 mio. dollar. Sidden har kinesiske medier beskrevet, hvordan han  ulovligt anskaffede sig guld, sjældne diamanter og små 100 mio. kroner stående på over tyve forskellige bankkonti. Fold sammen
Læs mere
Foto: STRINGER/CHINA
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

BEIJING: Liu Tienans fald fra toppen af Kinas politiske system var længe undervejs. De første anklager startede allerede i december sidste år. De lød på forfalskninger af akademiske papirer, bestikkelse og svindel samt trusler om at slå en tidligere elskerinde ihjel.

Uhørt hårdtslående beskyldninger mod en mand, der på daværende tidspunkt havde rang af viceminister. Liu Tienan sad både som chef for Kinas nationale energiadministration og som næstformand i den magtfulde nationale udviklings- og reformkommission, der udformer nye økonomiske retningslinjer og godkender større investeringer på landsplan.

Han var ikke hvem som helst.

Overraskende var det også, fordi anklagerne kunne findes frit tilgængelige på internettet. De blev ikke slettet, som den slags ellers har for vane at blive, når ubehageligheder rettet mod højeste niveau i den kinesiske top pludselig dukker op online. De levede videre i det virtuelle. Og nye kom til. Alt imens voksede fordømmelserne fra almindelige bloggere og internetbrugere sig stadig større.

Manden bag anklagerne var journalisten Luo Changping, der brugte sin egen profil på et af Kinas sociale medier som afsæt for en kampagne mod Liu Tienan.

I dag står det klart, at hans skriverier lykkedes.

»Liu Tienan udnyttede sin position til at berige andre, og både Liu og hans familie tog imod enorme beløb i bestikkelse,« hed det i sidste uge i en meddelelse fra kommunistpartiets myndighed for antikorruption. Det betyder samtidig, at den tidligere viceminister bliver smidt ud af kommunistpartiet og retsforfulgt for korruption. Han er dermed den hidtil højest placerede embedsmand, fældet i en korruptionsskandale, der startede på internettet.

Angiveligt fik Luo Changping mange af informationerne fra Liu Tienans tidligere elskerinde.

Den mest alvorlige af anklagerne gik på, at Liu Tienan i 2011 skulle have taget imod bestikkelse fra en forretningsmand mod til gengæld at hjælpe med at skaffe banklån til en værdi af 200 millioner dollars. Siden har kinesiske medier beskrevet, hvordan hans ulovligt anskaffede rigdom inkluderede ni kilo guld, 25 sjældne diamanter og små 100 mio. kr. stående på over tyve forskellige bankkonti.

Sagen har fået massiv omtale i den kinesiske statspresse. Som propagandaredskab passer den perfekt til den politiske ledelses budskab om nultolerance over for korruption.

Under overskriften »Ingen skjulesteder for korrupte embedsmænd« skriver avisen Global Times, at befolkningen og myndighederne er gået sammen om at rydde op i de mange lyssky sager om magtmisbrug.

Flere medier har fremhævet, at internettet og sociale medier har gjort det sværere at slippe af sted med ulovligheder. Mange af de seneste afsløringer er da også startet af almindelige borgere, der enten selv har lagt beviser om svindel på nettet eller har allieret sig med journalister. Det er ikke en ufarlig beskæftigelse. I den sydlige Guangdong-provins blev en whistleblower sidste måned angrebet af ukendte gerningsmænd bevæbnet med knive og syre. Whistlebloweren, der havde skrevet om korruption i den lokale regering, fik skåret to fingre af og mistede synet på det ene øje.

Overfald eller trusler er ikke usædvanlige i tilfælde, hvor borgere står frem og offentligt anklager embedsmænd for lovovertrædelser eller uetisk opførsel. Derfor vælger de fleste i første omgang at kontakte de kinesiske myndigheder, der har til opgave at undersøge og pågribe korruptionssyndere.

Men folk som Luo Changping, journalisten der fældede Liu Tienan, er ikke imponeret over effektiviteten hos myndighederne. Ifølge ham blev sagen om Liu Tienan første gang anmeldt i 2007. Siden fulgte flere forsøg, men der kom ingen reaktion eller undersøgelse af påstandene. Intet skete. Først da Luo Changping selv stod frem og brugte sin private blog som platform, blev der iværksat en efterforskning.