Kinas søfort klar til kampfly

Kina styrker sit krav om eneret over enorme havområder i Det Sydkinesiske Hav. Småøer og rev er blevet udvidet og udstyret med militære faciliteter som flyhangarer og missilramper.

Foto: HANDOUT.
Læs mere
Fold sammen

Kina er på opkøb i Europa og USA, poster milliarder i udviklingsbistand i Afrika og stifter globale finansielle institutioner.

Landets internationale indflydelse er stigende på mange fronter, men der findes næppe noget sted på kloden, hvor Beijing tester den eksisterende verdensorden mere end i Det Sydkinesiske Hav.

Den kinesiske mur af sand og Kinas usænkelige hangarskibe.

Sådan lyder et par af de mærkater, der er blevet sat på aktiviteterne i farvandet.

Her har Kina siden 2014 etableret kunstige øer og udstyret dem med alt fra landingsbaner og havne til sportsfaciliteter for soldater og andet personel. Til trods for store protester fra sydøstasiatiske nabolande.

Kommunistpartiet i Beijing gør krav på stort set hele det enorme havområde fra Kina i nord til Malaccastrædet ved Singapore i syd.

Et territorialt krav, der sidste år blev afvist ved en international domstol i Haag. Men det har ikke stoppet det kinesiske øbyggeri.

Nu viser nye satellitbilleder, at de militære faciliteter på tre af de kunstigt udbyggede rev er ved at være klar til brug – og i nogle tilfælde allerede er det.

Der er tale om tre rev i Spratly-økæden omkring 1.500 kilometer fra den kinesiske kyst. Billederne er taget i starten af marts og offentliggjort af den amerikanske tænketank Center for Strategic and International Studies.

De viser bl.a., hvordan alle tre rev er blevet udstyret med hangarer til kampfly samt mobile affyringsramper til missiler. Også radar og radio-faciliteter er blevet opført.

Konflikt med bl.a. USA

»Kineserne beslutter sig for, hvor de vil bygge øerne, ved at se på den længst mulige rækkevidde for fly og radiostationer for derefter at gå i gang, hvor det er nødvendigt, for at sikre, at de har alle områder dækket. I øjeblikket har de en pæn trekant med en rækkevidde, der strækker sig over det meste af Det Sydkinesiske Hav,« siger Alessio Patalano, seniorforsker ved asiatiske sikkerheds- og krigsstudier på King’s College i London, til Newsweek.

Endnu har Kina ikke sendt kampfly til øerne, men det kan meget vel være det næste skridt.

Det samme gælder jord-til-luft missiler af den type, Kina det seneste år har haft stående i øgruppen Paracelerne.

Kinas fremfærd i Det Sydkinesiske Hav er ikke kun en kilde til konflikt mellem Kina og andre lande i regionen, men også i forhold til USA.

Officielt tager USA ikke stilling til, hvem der har ret til hvilke områder. Derfor har Washington kun sejlet krigsskibe igennem farvandet og understreget overfor Kina, at fragtskibe også fremover skal have fri passage.

Men retorisk har den nye amerikanske regering under præsident Donald Trump skærpet tonen og endda lagt op til at forbyde Kina adgang til øerne.

Emnet vil med sikkerhed være på dagsordenen, når Donald Trump og Kinas præsident, Xi Jinping, mødes i USA i næste uge.

Lasse Karner er Berlingskes korrespondent i Kina.