Kinas præsident: Protektionisme ødelægger handelssystem

Handelskrig påvirker vores landes interesser negativ og overskygger fred og stabilitet, siger Kinas leder.

Kinas præsident, Xi Jinping, har forud for et møde med præsident Donald Trump ved G20-topmødet i Osaka beskyldt udviklingslandene for at føre en protektionistisk politik, som ødelægger det globale handelssystem. Jiji Press/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere

Kinas præsident, Xi Jinping, har forud for et møde med præsident Donald Trump ved G20-topmødet i Osaka beskyldt udviklingslandene for at føre en protektionistisk politik, som "ødelægger" det globale handelssystem.

»Alt dette ødelægger den globale handelsorden,« siger Xi ifølge The Financial Times i udtalelser, som syntes henvendt til Trump.

»Det påvirker vores landes interesser negativt, og det overskygger freden og stabiliteten i hele verden, siger han videre til den britiske erhvervsavis om handelskrigen mellem verdens to største økonomier forud for et bilateralt møde med Trump.«

Tidligere udtalte topmødets vært, premierminister Shinzo Abe, Japans premierminister, at der er udbredt mismod, fordi globaliseringen har ført til en hård konfrontation mellem forskellige lande.

»Jeg er dybt bekymret over den nuværende situation for den globale handel. Verdens øjne hviler på os nu for at se, hvilken retning vi - G20-lederne - slår ind på.«

Selv om kun få direkte har nævnt Trump ved navn, så er det handelsrelationerne mellem USA og Kina, som er mest i fokus på G20-topmødet.

Rapporten kommer forud for G20-topmødet i Osaka i Japan fredag og lørdag.

Trump mødes bilateralt med Xi ved topmødet for lederne af verdens 19 vigtigste industrilande og EU.

Der var op til topmødet medierapporter om, at USA og Kina er enige om en »våbenhvile« i handelskrigen, og at der er åbnet muligheder for nye forhandlinger om en handelsaftale mellem de to store lande.

Topmødet blev åbnet tidligt fredag morgen dansk tid af Japans premierminister. Det ventes at blive domineret af både samtaler om handel, geopolitiske spændinger og klimaforandringer.

Efter at have langet ud mod flere lande på sin vej til Japan slog Trump en mere forsonlig tone an, da han mødtes med de andre statsledere.

USA og Kina har i over et år befundet sig i en strid om handel og toldsatser.

/ritzau/