Kinas nyeste eksportvare: Censur

Er Kina ved at sprede sine censurmetoder til udlandet? Fem forsvundne forlæggere og en bortvist fransk journalist har på ny sat gang i debatten om, hvor langt Kommunistpartiet vil og kan gå for at påvirke informationer og meninger.

Søndag protestede tusindvis af borgere i Hong Kong mod fem lokale forlæggeres forsvinden. De mener, at den kinesiske regering står bag i et forsøg på undertrykke styrets kritikere. Foto: Scanpix Fold sammen
Læs mere

BEIJING: Sidst, jeg ringede til Lee Bo, var for lidt over en måned siden. Han tog sig god tid til hvert svar. De handlede om fire personer med tilknytning til en Kina-kritisk boghandel i Hong Kong. Alle var de på mystisk vis forsvundet. Han brugte ordet »kidnappet«. Bortført af kinesiske agenter én efter én, lød hans vurdering.

I dag går telefonsvareren i gang med det samme, når jeg ringer til Lee Bos mobilnummer. Det er ikke længere muligt at få fat på ham.

Han er også væk. Som medejer af samme boghandel er han dermed den femte person fra det foretagende, der er forsvundet. Ringer man til Lee Bos hjemmenummer, tager hans kone telefonen. Hun modtog et kort opkald fra ham, efter han forsvandt. Han forsikrede, at han var i god behold, men ville ikke sige, hvor han var. Opkaldet kom fra en by på det kinesiske fastland. Hvordan han havnede der uden pas eller andre rejsedokumenter, ved Lee Bos kone ikke.

Og Hong Kongs myndigheder ved grænseovergangen kan ikke finde ham i systemet. Selv om Hong Kong er en del af Kina, bliver bystaten styret efter egne love og regler, der gælder alle indbyggere i den tidligere britiske koloni. »Et land, to systemer« hedder ordningen, der bl.a. sikrer Hong Kong ytrings- og pressefrihed.

Begge dele kan være svære at få øje på inde på det kinesiske fastland. Siden den nuværende præsident og partichef, Xi Jinping, kom til magten for tre år siden, er Folkerepublikken tumlet endnu længere ned ad de globale lister på området. Reporters Without Borders placerer Kina som fjerdesidst ud af 180 nationer i organisationens opgørelse over pressefrihed.

Fransk journalist udvist

Det rammer selvsagt mest Kinas egne borgere, men rækker også ud over landets grænser. Det er den franske journalist Ursula Gauthier et eksempel på.

Indtil for nylig var hun korrespondent i Beijing for magasinet L’Obs. En af hendes artikler faldt de kinesiske myndigheder så meget for brystet, at hun ikke fik forlænget sit visum og derfor de facto blev smidt ud af landet. Hendes brøde var at stille sig kritisk over for, hvorvidt terrorangrebene i Paris kan sidestilles med voldshandlinger i Kina udført af medlemmer af den muslimske minoritet uighurerne. Det mener den kinesiske regering.

Ursula Gauthier er langt fra den første udenlandske journalist, der peger på politisk og religiøs undertrykkelse som den egentlige årsag til uroligheder i det vestlige Kina. At hun blev bortvist på det grundlag ligner et forsøg på at begrænse korrespondentstandens dækning af et af de mest følsomme emner set med kinesiske øjne.

Avanceret onlinecensur

Med Xi Jinping i spidsen har Kina fået en ledelse, som i endnu højere grad end tidligere slår ned på informationer og ytringer, der ikke passer Kommunistpartiet.

Det er særlig tydeligt på internettet. Hos organisationen Freedom House, der bl.a. analyserer graden af frihed på nettet, er Kina verdens nummer sjok. Den kinesiske onlinecensur er klodens mest avancerede og begrænser adgangen til informationer for landets godt 650 millioner internetbrugere – og indirekte også uden for Kina.

It-selskabet Baidu er det kinesiske svar på Google og i fuld gang med at udvikle flere sprogversioner af sin søgemaskine. Det har ført til anklager om censur-eksport, fordi søgeresultaterne om emner som Dalai Lama og massakren på Den Himmelske Fredsplads er mangelfulde.

I USA prøvede en gruppe rettighedsaktivister at lægge sag an mod Baidu, men det er ikke ulovligt at udelade indhold, vurderede domstolen.

I sidste uge mødtes de kinesiske myndigheder involveret i landets internetkontrol. Det førte til en liste over opgaver i 2016. De består bl.a. af at »styrke positiv propaganda online« og »bruge kinesiske krav og kinesiske forslag til at fremme ændringer i det globale system for forvaltningen af internettet.«

Men i hvilket omfang Kommunistpartiet kan og vil påvirke det frie ord på steder, der burde være uden for partiets rækkevidde, er Hong Kong den mest aktuelle lakmusprøve på. De seneste år er flere af Hong Kongs medier, boghandlere og forlag blevet opkøbt af den kinesiske stat eller private kinesiske virksomheder med tætte forbindelser til centralregeringen.

Frygten for, at Kina langsomt er ved at undergrave aftalen om »et land, to systemer«, har længe været til stede i Hong Kong. Det har sagen om de fem forsvundne forlæggere ikke hjulpet på. Torsdag offentliggjorde EU en udtalelse, der kalder manglen på informationer om de forsvundne for »ekstremt bekymrende«. Det er da heller ikke kun et anliggende for Hong Kong og Kina. To af de savnede personer er europæiske statsborgere. Det gælder bl.a. for Lee Bo, der er indehaver af et britisk pas.