Kinas nye udviklingsbank splitter Vesten

Trods USAs protester vælger Danmark og flere andre EU-lande at støtte en ny kinesisk-ledet udviklingsbank, der ifølge amerikanerne skal styrke Kinas geopolitiske indflydelse.

"Jeg håber, at enhver, der lægger navn til denne organisation, vil sikre sig, at dens ledelse er fornuftig, inden den endelige beslutning træffes," siger Jack Lew, USAs finansminister, om den nye kinesiske investeringsbank. Foto: Chip Somodevilla/Getty Images Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Kina har scoret et vigtigt mål i kampen om en ny verdensorden: Trods amerikansk modstand vil flere EU-lande, herunder Danmark, Storbritannien, Tyskland, Frankrig og Italien, tilslutte sig den nye kinesisk-ledede udviklingsbank – Den Asiatiske Infrastruktur Investeringsbank (AIIB). Og ikke nok med det: De pågældende EU-lande vil sågar være medstiftere af den nye udviklingsbank, der skal investere i transport, energi og anden infrastruktur – især i Asien.

»Regeringen meddeler nu Kina, at vi gerne vil sidde med rundt om bordet til drøftelserne blandt de mulige stiftende medlemmer,« bekræfter handels- og udviklingsminister Mogens Jensen (S), der først traf den endelige beslutning om Danmarks holdning til det kinesiske initiativ sent fredag i sidste uge – altså få dage før udløbet af den frist, Kina har fastsat for at blive medstifter af AIIB.

Dermed lægger Danmark sig i halen på Storbritannien, der for nylig som det første europæiske land besluttede at blåstemple kinesernes investeringsbank.

Regeringen i Washington frygter, at Kina vil bruge AIIB til at styrke sin politiske, økonomiske og geopolitiske indflydelse i Asien på bekostning af USA, der også har advaret sine venner i Vesten og andre steder på kloden om, at AIIB vil svække de tre gammelkendte udviklings- og investeringsinstitutioner – Verdensbanken, Den Internationale Valutafond (IMF) samt Den Asiatiske Udviklingsbank (ADB), der er domineret af Vesten.

Ifølge generalsekretær i AIIBs midlertidige sekretariat Jin Liqun må ikke-asiatiske lande højst sidde på 25 procent af aktieposten i den nye udviklingsbank.

USA: Tænk jer om

Washington er også bekymret for, at AIIBs investeringer vil være baseret på lavere standarder inden for eksempelvis miljø, arbejdstagerrettigheder og gennemsigtig ledelse end de standarder, der gælder i Verdensbanken og de andre investeringsbanker.

»Jeg håber, at enhver, der lægger navn til denne organisation, vil sikre sig, at dens ledelse er fornuftig, inden den endelige beslutning træffes,« som den amerikanske finansminister, Jack Lew, har sagt.

En anonym, amerikansk embedsmand har været mindre diplomatisk og har over for avisen Financial Times kritiseret briterne for udelukkende at tænke på egne økonomiske interesser og langet ud efter briternes »tendens til konstant at imødekomme Kina«.

Den britiske finansminister, George Osborne, der har været drivkraften bag Storbritanniens beslutning om at være medstifter af AIIB, lægger da heller ikke skjul på det økonomiske motiv.

»At slutte os til AIIB på det stiftende stadie vil give Storbritannien og Asien en enestående mulighed for at investere og vokse sammen,« hedder det i en pressemeddelelse fra finansministeren, der ifølge britiske medier har overtrumfet udenrigsministeriets bekymringer over de diplomatiske skadevirkninger.

De danske interesser

Også den danske regering ser en økonomisk interesse. »Det er en markant og spændende udvikling i den internationale verdensorden, at Kina nu etablerer Asian Infrastructure Investment Bank. Og der er mange gode grunde til at engagere sig i og være med til at præge bankens investeringer fra starten, hvor der utvivlsomt også vil være danske udviklingspolitiske og økonomiske interesser,« forklarer Mogens Jensen, der understreger, at AIIB ikke må gå på kompromis med det værdisæt, der gælder for de andre udviklingsbanker. »For os vil det blandt andet være vigtigt, at banken lever op til de internationale standarder for udviklingsbanker, og at den understøtter vores udviklingspolitiske prioriteter,« siger Mogens Jensen, der understreger, at beslutningen om et egentligt dansk medlemskab træffes på et senere tidspunkt. »Derfor kan vi ikke på nuværende tidspunkt sige noget om dansk finansiering af bankens aktiviteter,« oplyser ministeren.

Danmark vil med andre ord være med som medstifter, fordi det kan give adgang til drøftelserne om bankens struktur, statutter, investerings- og udlånsplaner – uden at Danmark dermed forpligter sig til et endeligt medlemskab.

31. marts er sidste frist, hvis flere lande vil være med som medstiftere. Indtil videre tæller kredsen omkring 40 lande, heraf en mindre kreds af europæiske nationer. Det er ud over Danmark Storbritannien, Tyskland, Frankrig, Italien, Luxembourg, Schweiz, Østrig samt Holland, der også meldte sig under AIIBs faner i sidste uge. Belgien overvejer stadig, mens USAs nære allierede i Fjernøsten, Sydkorea, i sidste uge besluttede at være medstifter. Japan er i syv sind, mens regeringen i Australien, der også står USA nær, lørdag besluttede at gå med efter at have overvejet i et stykke tid.

Forandringernes vogn er oppe i fart

Det er dog ikke kun USA, der er skeptisk over for den kinesiske nyskabelse. Det samme er flere bistands- og miljøorganisationer, og bekymringen går på, om den nye kinesisk-ledede udviklingsbank skal baseres på de samme principper, som ligger bag Kinas egen udvikling og Kinas ageren i udviklingslandene, herunder i Afrika. Nok har den kinesiske ledelse løftet millioner ud af fattigdom i rekordfart, men miljøet har betalt en meget høj pris.

Korruption og manglende arbejdstager-rettigheder er andre negative følgesvende i den kinesiske udviklingsmodel.

Men som kritikerne af den amerikanske skepsis understreger, så kan USA takke sig selv for, at Kina nu går Verdensbanken, IMF og Den Asiatiske Udviklingsbank i bedene.

For USA har nu i årevis blokeret for en reform, der vil give de nye vækstøkonomier større indflydelse i Den Internationale Valutafond. Som det er nu, har Kina meget begrænset mulighed for at påvirke, hvilke projekter der bliver investeret i og hvorhenne – og Kina har derfor efter mange års opsparing en stor valutabeholdning, som det ikke har kunnet investere gennem de eksisterende finansielle institutioner.

Det er fire år siden, at de ledende økonomier i G-20 blev enige om nye stemmevægte, der skulle sikre en større overensstemmelse mellem økonomisk tyngde og indflydelse i Den Internationale Valutafond. »Verden venter stadig på, at Kongressen i USA ratificerer disse ændringer. Det er at svigte sit ansvar« skriver den ledende økonomiske kommentator, Martin Wolf, der selv har en fortid i Verdensbanken, i avisen Financial Times.

Kineserne noterer sig, at USA tilsyneladende har svært ved at tilpasse sig den nye verdensorden – i modsætning til nogle af USAs allierede.

»Beslutningstagerne i USA bør virkeligt mindes om, at hvis de ikke springer på forandringernes vogn i tide, vil de snart blive kørt over af den selv samme vogn,« skrev Kinas officielle nyhedsbureau, Xinhua, i en ledende artikel for en uge siden.