I november bragede en suv ind i en menneskemængde i det sydlige Zhuhai i Kina, hvilket dræbte 35 mennesker og sårede 43.
Den 62-årige mand bag rattet var angiveligt oprørt over sin skilsmisse. I dag, fredag, er han blevet dømt til døden.
Typen af angreb har fået kaldenavnet »hævn over samfundsforbrydelser«, og nu vil Kinas præsident, Xi Jinping, sætte en stopper for bølgen af massedrab, der har chokeret landet.
Han beordrer lokale regeringer at forhindre fremtidige »ekstremtilfælde«, skriver nyhedsbureauet AP. Og det var lokale embedsmænd hurtige til at love.
Angrebene er ikke nye, men den seneste stigning vækker opmærksomhed.
Alene i november har der været tre voldsomme angreb i Kina, som netop er beskrevet under kaldenavnet »hævn over samfundsforbrydelser«.
Ud over bilen, der kørte ind i menneskemængden i Zhuhai, er der også eksemplet med en mand, som slog løs på mennesker på en skole i Hunan-provinsen, efter at han havde lidt et investeringstab.
Angrebet sårede 30 mennesker.
Et tredje eksempel var, da en 21-årig elev, som ikke havde bestået sin eksamen, gik amok med en kniv på sit universitetscampus. I alt otte blev dræbt og 17 såret, inden politiet pacificerede manden.
Et »uretfærdigt« samfund
Forbrydelserne, hvor massevis bliver dræbt, har sendt rystelser gennem Kina.
Selvom det er svært at udpege et motiv for den her slags angreb, handler det ifølge eksperter om en overvældende følelse af at være presset i det kinesiske samfund:
»På overfladen ser det ud til, at der er individuelle faktorer, men vi ser, at der er et fælles link,« forklarer Wu Qiang, som er en tidligere professor i statskundskab.
»Dette link er efter min personlige mening, at enhver person har en følelse af uretfærdighed. De føler dybt, at dette samfund er meget uretfærdigt, og de kan ikke holde det ud mere.«
AP beskriver, at kinesisk politi siden 2015 har rettet sig mod menneskerettighedsgrupper, fængslet mange og udøvet stram overvågning.
Derudover er kinesiske myndigheder kendt for sin meget strenge censur.
I det første døgn efter Zhuhai-drabet var videoer fra hændelsen hurtigt fjernet fra sociale medier.
Wu Qiang selv blev fyret fra Tsinghua University efter at have lavet feltarbejde under nogle protester for år tilbage.
Desuden holder den kinesiske regering data tæt til kroppen, når det gælder massedrab. Derfor er det svært at vide, hvor udbredt problemet egentlig er.
