Kinas kommunistparti soler sig i Nobelpris

Kinas ledere ser landets første Nobelpris i medicin som en national sejr og international blåstempling af traditionel kinesisk medicin.

Kinesiske Tu Youyou Nobelpris i medicin har gjort den 84-årige forsker til en ombejlet berømthed i Kina. Kommunistpartiet har brugt hendes pris til at understrege landet styrke og indflydelse på verdensplan – uagtet at opdagelsen, der førte til prisen, blev gjort helt tilbage i 1960erne. Fold sammen
Læs mere

BEIJING: Tu Youyous berømmelse har været længe undervejs. Hendes bedrift var i mange år en militær hemmelighed. Så de seneste to ugers tid har været noget overvældende for den 84-årige Beijing-borger.

Siden hun modtog Nobelprisen i medicin 5. oktober, er hun blevet hyldet som nationalhelt i sit hjemland og hædret internationalt. Prisen fik hun for opdagelsen af en ny type malariabehandling. Et bidrag til lægevidenskaben der hvert år alene i Afrika redder flere end 100.000 liv. Millioner af mennesker kloden over står i evig gæld til Tu Youyou. At hendes navn i årevis forblev ukendt selv i fagkredse skal ses i lyset af, hvordan og hvornår resultatet af hendes forskning blev til.

Egentlig startede det med Vietnamkrigen. Kinas allierede i Nordvietnam var i krig med USA og havde desperat brug for hjælp på flere fronter. Et voksende problem var de mange dødsfald forårsaget af malaria. Sygdommen var ved at blive resistent over for den eneste tilgængelige behandlingsform.

Den kinesiske løsning blev et militærprojekt med navnet »Projekt 523« – opkaldt efter startdatoen den 23. maj. Året var 1967, og Kina var kastet ud i interne magtkampe og tumult under kulturrevolutionen. Den politisk kampagne var bl.a. rettet mod landets intellektuelle, der risikerede at blive stemplet som antirevolutionære og en trussel mod Kommunistpartiet. Mange læger og førende malariaeksperter faldt i unåde, og derfor blev en ung og ukendt forsker ved navn Tu Youyou udvalgt til at lede jagten på en ny malariabehandling.

Kina føler endelig anerkendelse

Resultatet kan man læse om i begrundelsen for dette års Nobelpris i medicin. »Projekt 523« lykkedes. Tu Youyou og hendes forskerteam fandt en ny måde at bekæmpe malaria. Alligevel blev den banebrydende forskning først udgivet i 1977 og kun på kinesisk. Både i og uden for Kina forblev Tu Youyous navn ukendt mange år frem. I dag er det derimod på alles læber i hjemlandet. Hun er Kinas første kvindelige nobelprismodtager, og samtidig den første kineser uddannet i Kina, der bliver tildelt prisen inden for det naturvidenskabelige felt.

Trods Kinas teknologiske udvikling og det store politiske fokus på området er det hidtil ikke lykkedes at uddanne en nobelprisvinder i kemi, fysik eller medicin.

Den manglende anerkendelse har altid været et nationalt mindreværdskompleks og en irritationsfaktor for den kinesiske ledelse. Økonomisk og teknologisk udvikling har i snart fire årtier været Kommunistpartiets topprioritetd, og Kina har i dag et imponerende rumprogram, en udviklet våbenindustri og sælger sine højhastighedstog til udlandet. Intet land ansøger om flere internationale patenter end Kina, men den ultimative videnskabelige blåstempling er indtil nu udeblevet. Derfor er anderkendelsen af Tu Youyous forskning hurtigt blevet et nationalt og politisk anliggende. Hun modtog med det samme et brev fra premierminister Li Keqiang med lykønskninger. Nobelprisen »afspejler vores lands omfattende nationale styrke og Kinas uafbrudte, stigende globale indflydelse«, fremgik det af brevet, der blev læst højt i nyhederne i den bedste sendetid. Den er et tegn på Kinas videnskabelige og teknologiske fremskridt, understregedepremierministeren.

Den udlægning hersker der dog delte meninger om, fordi »Projekt 523« daterer sig til 1960erne og derfor næppe siger alverden om det moderne Kinas formåen.

Inspireret af traditionel kinesisk medicin

Premierministeren kom samtidig med en anden udtalelse, der ligeledes er blevet mødt med skepsis. Den fornemme pris viser, hvor stor betydning traditionel kinesisk medicin har for sundhed og helbred verden over, forklarede han.

I udlandet opfattes traditionel kinesisk medicin ofte som et eksotisk og alternativt tilvalg. I Kina er det derimod en statsstøttet, institutionaliseret del af sundhedsvæsnet. Og samtidig en milliardindustri. Der findes universiteter for behandlingsformen i alle større kinesiske byer og omkring 3.000 særlige hospitaler og klinikker, der i år forventes at omsætte for over 300 mia. kr. Akupunktur, kostvaner, meditationsøvelser og urtemedicin er alle en integreret del af den type lægekundskab.

Ifølge den traditionelle tankegang skal kroppen ses som en helhed, hvor ubalance fører til sygdom. Derfor behandler den kinesiske medicin hele kroppen og ikke kun den sygdomsramte del, hvilket typisk er tilfældet i den vestlige sygdomslære. De fem elementer ild, jord, vand, træ og metal spiller en central rolle. De udgør et universelt, sammenhængende energisystem. Det gælder også kroppens organer og funktioner. Eksempelvis er leveren forbundet med træ, hjertet med ild, milten med jord, lungerne med metal og nyrerne med vand. Et besøg hos lægen tager typisk udgangspunkt i en samtale om vaner, livsstil og helbred og sluttes af med nogle gode råd og en recept på en urteblanding, patienten selv koger og drikker hjemme. Mange metoder og opskrifter kan dateres århundreder tilbage.

Traditionerne og historien blev afgørende for Tu Youyous succes. Hun startede sit forskningsprojekt med at gennemgå over 2.000 gamle medicinske recepter. Efter lang tids søgen og flere hundrede laboratorieforsøg viste test af en kinesisk plante gode resultater. En tekst fra det fjerde århundrede anbefalede planten til brug ved behandling af feber.

Efterfølgende fandt Tu Youyou ud af at udvinde stoffet artemisinin, der i dag indgår i de fleste typer malariamedicin. Det første forsøg på mennesker fortog hun på sig selv.

Men har Kinas premierminister ret, når han takker den traditionelle kinesiske medicin for opdagelsen?

Både ja og nej, mener Yanzhong Huang, sundhedsekspert ved Council on Foreign Relations.

»Man kan sige, at det var inspireret af gamle skrifter. Men hvad angår metoden, hun brugte til at udvikle medicinen, anvender den moderne midler, der intet har med traditionel kinesisk medicin at gøre,« udtaler han til det amerikanske nyhedssite Quartz.