Kinas kæmpe­teleskop skal lytte efter svar i rummet

Efter mere end 20 års planlægning og fem års byggeri er verdens største teleskop med en diameter på 500 meter klar til brug. Ifølge prestige­projektets kinesiske forskere vil det forbedre mulighederne for at forstå universets skabelse og finde liv på andre planeter.

Kinas nye gigantiske radioteleskop, FAST (Five-hundred-metre Aperture Spherical Telescope), ses her, umiddelbart før byggeriet stod færdigt. Det er opført i bjergene i det fattige Pingtang distrikt i provinsen Guizhou. Foto: Reuters. Fold sammen
Læs mere

Det var en broget forsamling af kinesere, der tidligere på måneden overværede færdiggørelsen af verdens største teleskop. Omkring 300 personer stimlede sammen på kanten af det enorme byggeri i en øde og bjergrig dal i Sydvestkina. Lokale embedsfolk, journalister og politikere fløjet ind fra hovedstaden og Kinas forskerelite inden for astronomi og rumforskning udgjorde størstedelen af de fremmødte personer, der også talte adskillige kendte kinesiske forfattere i science fiction-genren.

Sammen så de på, mens det sidste af 4.450 paneler blev sænket ned i den gigantiske tallerkenformede konstruktion, der fylder et areal svarende til 30 fodboldbaner. Five-hundred-metre Aperture Spherical Telescope eller bare FAST er navnet på det enorme radio­teleskop med en diameter på 500 meter. Det er bygget til at kunne opfange elektromagnetiske signaler mange milliarder lysår væk og har kostet 1,2 mia. kr. at opføre. Bygherren er Det Kinesiske Akademi for Videnskab, der hører under den kinesiske regering.

»Som verdens største teleskop placeret på et yderst radiostille sted vil dets videnskabelige betydning for astronomien være ekstraordinær, og det vil helt sikkert også revolutionere andre områder af naturvidenskaben,« udtalte FAST-projektets chefforsker, Nan Rendong, til nyhedsbureauet Xinhua i forbindelse med indvielsen.

Hvor nogle teleskoper bruger lys til at se det synlige univers, er et radioteleskop designet til at opfange radiobølger, der udsendes af genstande langt ude i rummet. Tidligere har Nan Rendong beskrevet teleskopet som et øre, der lytter efter meningsfulde beskeder i et hav af kosmisk støj. En bedrift, han sammenligner med at identificere lyden af cikader i en tordenstorm. Og fordi disse kosmiske signaler har rejst over store afstande i rummet, er de undervejs blevet utroligt svage. Fordelen ved at bygge et endnu større teleskop er derfor rækkevidden og detaljeringsgraden af de signaler og informationer, det kan opfange.

Frank Grundahl, lektor ved Institut for Fysik og Astronomi på Aarhus Universitet, beskriver det som et vindue til universet, der er større og bedre, end hvad der tidligere fandtes.

»Man kan bruge det til at studere brint, der udgør 75 procent af universet, og det kan man detektere på meget, meget stor afstand. Det vil sige, at man kan studere brint i det tidlige univers, for når vi kigger ud i universet, ser vi jo tilbage i tiden. Men signalerne er ofte så svage, at det kræver et stort radioteleskop,« forklarer han.

Den nye viden om tidligere tiders mængde og tilstedeværelse af brint vil give et bedre indblik i universets udvikling over tid og gøre det nemmere at finde ud af, hvordan galakser er blevet til. Derudover vil FAST-teleskopet kunne opdage nye neutronstjerner kaldet pulsarer.

»Pulsarer er efterladenskaber fra en død stjerne, der endte som en supernova. At studere dem, kan man sige, svarer lidt til at se på en død person for at finde ud, hvad der var specielt ved vedkommende. Pulsarerne udsender kraftig radiostråling langs en bestemt akse, og hver gang radiostrålen peger mod jorden, kan vi opfange signalerne – lidt som når man ser et fyrtårn om natten,« siger Frank Grundahl.

Men de kinesiske ambitioner stopper ikke der.

»Teleskopet er af stor betydning for menneskets mulighed for at udforske universet og fremmede civilisationer,« lød det begejstret fra en kinesisk science fiction-forfatter, da FAST blev færdiggjort. Liv på andre planeter og mødet med rumvæsner kunne lyde som noget, forfatteren burde gemme til sin næste udgivelse, men forskerne tilknyttet FAST holder sig heller ikke tilbage. Flere af dem har givet udtryk for, at teleskopet vil forbedre chancen for at finde intelligent liv i rummet.

I fagsprog kaldes jagten på liv i universet SETI – Search for Extra-Terrestrial Intelligence. Forskningsområdet har eksisteret længe og fik sidste år en stor økonomisk håndsrækning. Det skete, da den russiske rigmand – Jurij Milner – donerede 100 mio. dollar til formålet. Et beløb, der er flere gange større, end hvad man hidtil har brugt på SETI-forskning på verdensplan. En del af pengene er øremærket køb af observationstid på nogle af klodens største teleskoper.

Ifølge folkene bag FAST vil det de næste ti til tyve år være det mest effektive radioteleskop i verden. Det næste par år vil gå med at finjustere indstillingerne, men derefter vil det være tilgængeligt for både kinesiske og internationale forskere. Og ifølge lederen af den astronomi-enhed under Det Kinesiske Akademi for Videnskab, der har ansvar for hele FAST-projektet, er det nye teleskop en stor gevinst for SETI-forskningen.

»FASTs potentiale til at opdage en fremmed civilisation vil være fem til ti gange større end med det nuværende udstyr, fordi det kan se planeter længere væk og i mørkere områder,« udtalte han forleden til kinesisk presse. Men udtalelser af den type er nok mest møntet på at skaffe opmærksomhed, vurderer Frank Grundahl fra Aarhus Universitet.

»Det er nok mere reklame eller politik. Jeg vil sige det sådan, at hvis han sagde det til en konference, ville folk tænke, hvad foregår der. Søgning efter liv i universet har kørt i mange år med alle mulige radioteleskoper rundt om i verden. Den ædruelige konklusion er, at der ikke er nogen, der har fundet noget som helst. Mit gæt er, at det næppe kommer til at ske denne gang,« siger han.

At projektet også handler om prestige og politik, er der næppe tvivl om. Den kinesiske ledelse har en målsætning om, at Kina skal være blandt klodens mest innovative nationer inden 2020.

For at nå det mål investerer Kina enorme beløb i forskning og udvikling, hvoraf en stor andel går til særlige fokusområder som rumforskning og teknologi. Det kinesiske rumprogram har allerede haft succes med at lande et køretøj på månen og sende bemandede missioner i kredsløb om jorden. Kina har planer om at oprette sin egen rumstation og går efter at have haft en mand på månen inden 2030.

Men i første omgang kan Kinas astro­fysikere og rumnørder nøjes med at tage til Guizhou-provinsen. Opgaven med at finde det helt rigtige sted at bygge FAST-teleskopet startede tilbage i 1994. Først ved at gennemgå satellitbilleder og siden til fods. Provinsen er en af Kinas fattigste, og kommer man langt nok ud på landet, er det muligt at finde steder, hvor lyd og lysforureningen er minimal. Til sidst faldt valget på en dal 150 kilometer fra provinshovedstaden omringet af kalkstensbjerge og med ganske få landsbyer i nærheden. De 12 familier bosat i dalen havde ingen elektricitet. De er blevet tvangsflyttet sammen med 9.000 andre inden for en radius af fem kilometer for at skabe plads til den enorme konstruktion og for at minimere støj fra lys og lyd, der kan forstyrre radiosignalerne fra rummet.