Kina udnævner ambassadører til Mars

En volleyballtræner, en science-fiction forfatter og et boy-band er blandt de personer, Kina har udnævnt til at promovere landets ambition om at nå Mars inden for fem år.

To gange har Yao Ming båret det kinesiske flag ved indmarchen til De Olympiske Lege.

Han er ubetinget Kinas berømteste sportsudøver i nyere tid. Og selv om den 2,29 meter høje tidligere basketballspiller ikke længere repræsenterer fædrelandet på banen, så gør han det stadig på anden vis.

Yao Ming er bl.a. medlem af den nationale samling, der hvert år mødes for at evaluere regeringens arbejde og komme med råd om nye indsatsområder. Og nu er han også ambassadør – for Mars.

Sammen med ti andre kendisser er han blevet udnævnt til ambassadør for den kinesiske Marsmission, der gerne skulle ramme den røde planet i 2021. De andre personer tæller et par prominente kinesiske operasangere, en komponist, en science-fiction forfatter og landstræneren for det kvindelige volleyballlandshold, der vandt guld ved OL i Rio de Janeiro. Også de tre teenageidoler i det kinesiske boy-band TFBoys er med.

Det er Kinas Nationale Rumadministration, der står bag udnævnelsen af de nye ambassadører.

Planen er dog ikke at sende flokken af berømtheder på rumrejse. Yao Ming bliver ikke det første menneske på Mars. Yao Ming og de andre ambassadørers rolle er noget mere jordnær. Formålet er at øge interessen for teknologi og videnskab og selvfølgelig at sætte fokus på det seneste af adskillige kinesiske prestige­projekter i det ydre rum. Kina sendte første gang mennesker ud i rummet i 2003 og landede på Månen med køretøjet Jadekaninen i 2013. Den havde til opgave at indsamle geologiske prøver, men løb ind i mekaniske problemer og gennemførte aldrig sin mission.

Det har dog ikke fået forskerne involveret i det kinesiske rumprogram til at sætte tempoet eller ambitionerne ned. Tidligere på året præsenterede de planerne om et Mars-projekt, og for et par måneder siden blev designet bag flere af komponenterne offentliggjort. Denne gang bliver det fjernstyrede køretøj udstyret med en ny type radar og kamera samt med flere solpaneler end Jadekaninen.

En af de store udfordringer forbundet med missionen er netop at sikre nok solenergi, fordi atmosfæren på Mars indeholder gasser, der svækker Solens stråler. I det hele taget er den teknologiske sværhedsgrad på et væsentligt højere niveau, end noget den kinesiske myndighed har prøvet før.

Selve rejsen til Mars forventes at tage syv måneder og begynde i 2020 med ankomst i 2021. Hidtil er USA det eneste land, der har haft et køretøj på Mars’ overflade. Både USA og Kina har ratificeret FN-traktaten for det ydre rum. Den slår bl.a. fast, at stater ikke kan annektere en planet eller andre himmellegemer.

Lasse Karner er Berlingskes korrespondent i Kina