Kina tillader OL-protester

Der bliver tre specielle zoner under OL i Beijing, hvor det er tilladt at demonstrere. Kritikerne er skeptiske og tror ikke, at regeringen vil tillade demonstrationer for menneskerettigheder.

Foto: Kim Stallknecht

Ingen protester under OL i Beijing. Det har indtil nu været den officielle linje. Men nu har de kinesiske myndigheder udpeget tre parker – World Park i det syd-vestlige Beijing, Purple Bamboo Park i det vestlige Haidian distrikt og Ritan Park der ligger i ambassadekvarteret omkring Jianguomen – hvor de alligevel vil tillade protester og demonstrationer.

Måske.

»Jeg ved ikke, om det er tomme ord, og noget regeringen blot gør for at afværge kritikken, eller om de vil føre deres løfter ud i livet,« siger Jiang Tianyong, der er en af Kinas mest fremtrædende menneskeretsadvokater. Han er kendt for at tage politisk følsomme sager, og i juni mistede han sin bestalling, da han tilbød at forsvare tibetanere i retten.

For der er mange ubesvarede spørgsmål, mener kritikerne. Hvem har lov til at demonstrere – er det både kinesere og udlændinge? Må man demonstrere for menneskerettigheder i Kina? Og hvad sker der, hvis man demonstrerer uden for parkerne?

Alligevel understreger Jiang Tianyong, at det trods alt er et skridt i den rigtige retning. Det er Rob Goddon fra Amnesty International i Storbritannien for så vidt enig i. Men han mener også, at man bliver nødt til at vente og se, hvordan den kinesiske regering vil føre løfterne ud i livet.

»Der har tidligere været sager, hvor folk har søgt om at få lov til at demonstrere, men hvor de er blevet fængslede blot for at ansøge om det,« siger Rob Godden.

Sagen er, at man normalt skal have en tilladelse til at demonstrere. Sådan er det i Kina i dag, hvor det står i loven, at man har ret til at demonstrere. Man skal blot søge om tilladelse hos politiet fem dage inden demonstrationen. For at få den, skal man møde personligt op hos politiet og fortælle om grunden til demonstrationen, hvad der vil være skrevet på bannere, siges i taler, og hvor mange deltagere der vil være.

»Det er meget, meget sjældent, at man får en tilladelse,« siger Jiang Tianyong.

Må ikke true staten
Samtidig skal man overholde de kinesiske love. I lovene står der, at demonstrationer som kan skade den sociale stabilitet eller nationale enhed er ulovlige. Det er brede paragraffer, som myndighederne fortolker, som de vil.

Det gør det næsten umuligt at demonstrere for følsomme emner som for eksempel Tibet, Darfur eller menneskerettigheder. Derfor er man også meget skeptisk hos organisationen Journalister Uden Grænser, der har hjemme i Paris:

»Vi ved, at vi ikke kan demonstrere for menneskerettigheder, og vi kan ikke forestille os nogen udenlandske organisationer, der får lov til at rejse ind i Beijing og gøre det,« siger Jean Francois Julliard, der er viceformand for organisationen, som har stået bag mange af forårets protester under den olympiske fakkels globale rundtur.

Derfor tror han, at der vil være meget få demonstrationer, og at det vil handle om emner som miljø og arbejdsforhold.

Lynafleder for folket
Ulovlige protester og demonstrationer er nu ikke usædvanlige i Kina.

De seneste måneder har der været utallige eksempler på social uro. Eksempelvis for to uger siden, hvor hundreder af migrantarbejdere angreb en politistation i Zhejiang provinsen. De mente, at politiet havde tæsket en arbejder, der forsøgte at få en bopælstilladelse. Og i juni måned satte 30.000 demonstranter ild til en politistation i Guizhou-provinsen. De mente at politiet bevidst havde forkludret efterforskningen af drabet på en ung pige for at holde hånden over en højtstående person.

Men protesterne er lokale og de er ikke en direkte trussel mod centralregeringen i Beijing. Derfor håber Jiang Tianyong også, at myndighederne vil tillade protester under OL:

»Demonstrationerne vil ikke være en trussel mod staten, men derimod kan de virke som lynafledere på folk, der kan komme af med deres følelser. Demonstrationer bør være en fælles arena, hvor regeringen og folket kommuniker.«

Beijing Organizing Comittee (BOCOG) ville ikke medvirke til denne artiklen. En medarbejder, der ikke ville fortælle sit navn eller sin titel, henviste til et telefonnummer hos politiet, hvor der ikke blev svaret.