Kina strammer informations-nettet endnu mere

En ny lov vil gøre det endnu sværere for udenlandske firmaer at nå Kinas mange millioner internetbrugere. Samtidig kræver præsident Xi Jinping, at landets egne medier skal elske og beskytte Kommunistpartiet.

En delegeret sidder og studerer en af de statskontrollerede aviser i Kina efter den 12. samling i Folkets Nationale Kongres i Beijing. Arkivfoto: Wang Zhao/AFP Fold sammen
Læs mere

BEIJING: Revolutioner kræver kuglepenne og pistoler, mente Folkerepublikkens første leder.

For Mao Zedong var propaganda og militære muskler kilden til magt. I dag er den revolutionære generation i Kinas Kommunistparti for længst død og borte, men det er tankegodset fra partiets første år ikke. Xi Jinping, der er både partileder, præsident og hærchef, har sat sig for at modernisere det kinesiske forsvar og føre en mere kontant sikkerhedspolitik, end det er set længe. Og så er der propagandaen. Forleden besøgte Xi en lille håndfuld af Kinas største aviser og TV-stationer. Her bedyrede han, at medierne i Kina er »partiets og regeringens propagandafront«.

»De skal elske partiet, beskytte partiet og tæt tilslutte sig partiledelsen i tanke, politik og handling,« lød det fra partisekretæren.

For ham og resten af den kinesiske ledelse er propaganda ikke et ord ladet med negative konnotationer. Det er et afgørende middel til at fremme Kommunistpartiets sag og holde konkurrerende samfundssyn og ideologier på afstand – hvad enten truslen måtte komme indefra eller udefra.

Under Xi Jinping er det blevet stadig mere tydeligt, at det ikke er tilladt for hverken borgere eller virksomheder at afvige markant fra partilinjen. For slet ikke at tale om at modsige den. Det afspejles i flere forskellige love og indgreb, der de seneste år har lagt flere bånd på ytrings- og pressefriheden i Kina. I sidste uge gjaldt det en ny lov, der vil gøre det endnu sværere for udenlandske medier, forlag og spiludbydere at nå Kinas 700 millioner internetbrugere.

Bliver de nye regler håndhævet, som de står beskrevet i lovteksten, vil det senere blive ulovligt for udenlandske firmaer eller kinesiske firmaer med en udenlandsk partner at publicere online indhold i Kina uden at have tilladelse til det. Hvilket både gælder tekst, video, musik og animeret indhold.

Informationsstrømmen strammes

De nye regler kommer fra det kinesiske Ministerium for Industri og Informationsteknologi samt Statsadministrationen for Presse, Publikationer, Radio, Film og TV, der fremover er den eneste myndighed, som kan udstede tilladelser. I de tilfælde, hvor en udenlandsk virksomhed eller joint-venture får grønt lys, skal alt teknisk udstyr samt servere opbevares inden for Kinas grænser.

»Kina ønsker at sikre, at alt er placeret lokalt. For det første som et forsvar mod udenlandsk indblanding, og for det andet for at kunne få adgang til disse servere og kontrollere dem om nødvendigt. Det handler om at sige: »vi vil have grænser i cyberspace, vi vil afgrænse vores territorium på internettet, og vi kommer til at regulere det, som vi har lyst til,« forklarer Rogier Creemers, forsker ved Oxford Universitet med speciale i kinesiske medier og regeringens brug af teknologi, til avisen Wall Street Journal.

Og for de virksomheder, der bliver godkendt og accepterer de kinesiske krav, venter en svær balancegang. Af lovteksten fremgår det blandt andet, at de ikke må publicere indhold, der skader nationens fællesskab, territoriale integritet eller ære, underminerer social stabilitet eller er til fare for nationale kulturelle traditioner. De nye regler vil potentielt kunne ramme alt fra store internationale IT-selskaber til små publikationer med kinesiske og udenlandske partnere. Men i praksis vil de ikke ændre meget for de største udenlandske mediehuse. De fleste af dem har allerede fået deres hjemmeside blokeret af Kinas censurmyndigheder. Og havde de håbet på at få nemmere adgang til det kinesiske marked fremover, er den mulighed nu svær at få øje på.

I stedet kan Kommunistpartiet fokusere på at holde de hjemlige medier i kort snor. Det er særligt nødvendigt nu, fordi den kinesiske økonomi viser svaghedstegn, skrev avisen China Daily i forbindelse med Xi Jinpings medieinspektion.

»Det er nødvendigt, at medierne genopretter befolkningens tillid til partiet. Især nu hvor økonomien har indtaget et nyt normalniveau, og forlydender om, at den er faldende og trækker den globale økonomi ned, er opstået«.