Kina sender 700 soldater til Sydsudan

Milliardinvesteringer og FN-tropper er en vigtig del af Kinas diplomatiske offensiv i Sydsudan. For kineserne handler det om olie og om at spille en mere aktiv rolle i international konfliktløsning.

En soldat holder vagt ved et oliefelt i Sydsudan, hvor hæren og FNs fredsbevarende mission nu kan se frem til at modtage støtte fra 700 kinesiske kamptropper, som skal hjælpe med bestræbelserne på at skabe fred i landet, som siden nytår har været plaget af nye kampe mellem regeringstropper og oprørere. Tusinder har mistet livet, og 1,5 mio. mennesker er drevet på flugt. Og så besværliggør kampene i øvrigt Kinas adgang til den sydsudanske olie. Fold sammen
Læs mere

BEIJING: Den starter i Sydsudan og fortsætter 1.600 kilometer i nordlig retning. Endestationen er Det Røde Hav ved Sudans østkyst. Olierørledningen Greater Nile Oil Pipeline har i 25 år været afgørende for Kinas rolle i en af verdens mest konfliktfyldte regioner. Både før og efter at Sudan blev til to stater.

Kineserne var med til at bygge den, da ingen andre turde løbe risikoen, og i dag er det stadig et af Kinas største energiselskaber, der står for den daglige drift. Men siden nytår er leverancen af råolie fra Sydsudan faldet med en tredjedel. Det sker som en konsekvens af nye uroligheder og sammenstød mellem områdets etniske grupper.

Tusinder er blevet dræbt, og 1,5 million indbyggere er blevet sendt på flugt. Det statslige kinesiske olieselskab var en overgang tvunget til at evakuere medarbejdere på grund af kampene, og nu har Kina så besluttet at sende 700 kamptropper til Sydsudan. De bliver en del af den fredsbevarende FN-styrke, der befinder sig i landet. Ifølge en talsperson fra Sydsudans Udenrigsministerium skal soldaterne beskytte »vitale installationer«.

»Kina er bestemt interesseret i at beskytte sine økonomiske interesser, men jeg tror også, at Kina ønsker en større rolle i konfliktløsninger og fredsbevarende aktiviteter rundt omkring i verden,« siger Luke Patey, seniorforsker ved Institut for Internationale Studier og forfatter til bogen »The New Kings of Crude: China, India, and the Global Struggle for Oil in Sudan and South Sudan«.

Proaktivt diplomati

Kina har allerede 350 soldater i FN-styrken i Sydsudan, men de fleste af dem er ingeniørtropper. FN har i alt over 11.000 soldater i Sydsudan og har været til stede med en fredsbevarende styrke, lige siden landet blev selvstændigt i 2011. Ifølge en resolution fra FNs Sikkerhedsråd har soldaterne mandat til at bruge alle midler til rådighed i bestræbelserne på at beskytte civile.

»Kina har oplevet konsekvenserne af at investere milliarder i nogle af Afrikas mest problemfyldte oliestater, men er ved at lære, hvordan man beskytter økonomiske interesser ved hjælp af proaktivt diplomati. På mange måder er Sydsudan et slags øvelsesområde for fremtidens kinesiske diplomati,« siger Luke Patey fra Institut for Internationale Studier. Han vurderer samtidig, at de kinesiske tiltag bliver værdsat i USA og Europa.

»Sydsudan er et af de sjældne udenrigspolitiske områder, hvor Kina kan enes med USA og Europa,« siger han.

Beijing har længe haft tætte forbindelser til Sudan-regeringen i Khartoum og til præsident Omar al-Bashir – Sydsudans tidligere fjende under borgerkrigen. Men Kina lægger i stigende grad vægt på at knytte gode forbindelser til Sydsudan. Det er i syd, at tre fjerdedele af olieproduktionen finder sted, mens hovedparten af raffinaderierne, havnene og rørledningerne ligger i nord. Uden et velfungerende samarbejde med både nord og syd kommer de mange tønder olie fra Greater Nile Oil Pipeline aldrig kinesiske forbrugere og virksomheder til gode. Det har placeret Kina i en diplomatisk balanceakt mellem to gamle fjender.

Gammel mistro

Mange i syd nærer stadig mistro til de kinesiske intentioner, fordi Kina i mange år har solgt våben til Sudan. Kinesiske kampvogne, fly og helikoptere blev brugt af Sudans hær under den lange borgerkrig, der først sluttede i 2005. Men nu finder de kinesiske våben også vej til Sydsudan. I løbet af sommeren kom det frem, at Norinco, Kinas største våbenproducent, har solgt missiler, maskinpistoler og ammunition til en værdi af 219 mio. kr. til Sydsudan.

»Min rolle er at forsvare nationen. Det betyder, at jeg bliver nødt til at bevæbne min hær. Hæren skal være veludstyret,« udtalte Sydsudans forsvarsminister ved den lejlighed til nyhedsbureauet Bloomberg.

Regeringshæren i Sydsudan bekriger nu militser i en konflikt, der har fået internationale organisationer til at advare om etniske udrensninger på begge sider.

Essentiel kinesisk risikovillighed

Urolighederne blussede op ved udgangen af sidste år under to uger efter en stor, international konference i hovedstaden, Juba. Over 500 udenlandske virksomheder, banker og donorlande deltog, men den ustabile situation i landet satte en stopper for de fleste investeringer. Lige siden har Sydsudan forsøgt at vinde investorernes tillid tilbage. Og endnu engang tyder det på, at Kina er mere villig til at løbe risici end andre.

Jubas lufthavn bliver nu genopbygget af et kinesisk firma, mens den kinesiske udviklingsbank Exim Bank yder en milliard dollar i lån og kreditter til Sydsudan. Både lån og ny infrastruktur er der i høj grad brug for.

Sydsudan er ikke kun verdens yngste land. Det er samtidig verdens mest skrøbelige og fejlslagne. Den globale førsteplads i det såkaldte »Failed States Index« udarbejdet af det amerikanske institut The Fund for Peace har ellers længe tilhørt Somalia, men blev i år overtaget af Sydsudan.

Den sydsudanske statskasse består i dag stort set udelukkende af indtægter fra salg af råolier. Kina aftager hele 80 procent af den samlede produktion – når ellers borgerkrig, etniske uroligheder og lokale konflikter tillader det.