Kina reducerer Folkets Befrielseshær med 300.000 mand

Selv om meldingen om en slanket kinesisk hær ikke er helt uventet, var det alligevel overraskende, at præsidenten satte et konkret tal på fra talerstolen ved den storstilede paradefejring af 70-året for afslutningen på Anden Verdenskrig.

Folkets Befrielseshær skal ikke mindst »i fredens interesse« reduceres med godt 300.000 personer, lød det fra Kinas præsident, Xi Jinping, under torsdagens storstilede militærparade i Beijing. Men et stærkt militær synes fortsat at udgøre et forankret element i præsidentens politiske projekt. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Ved Kinas storstilede parade i går blev nyt militært isenkram til milliarder vist frem for første gang. Men det var hverken dronerne eller missilerne, der løb med opmærksomheden.

Det gjorde i stedet nyheden om, at Folkets Befrielseshær skal reduceres med 300.000 personer. Dermed går de samlede væbnede styrker fra omkring 2,3 millioner til to millioner.

Der har længe været tale om en mulig reduktion, men overraskende var det, at Xi Jinping satte et konkret tal på fra talerstolen. Det gjorde han samtidig med, at han forsikrede om Kinas fredelige intentioner i Asien og på verdensplan.

»I fredens interesse, vil Kina fortsætte sin fredelige udvikling. Vi kinesere elsker fred. Ligegyldigt, hvor stærkt det måtte blive, vil Kina aldrig søge at opnå hegemoni eller ekspansion,« lød det fra den kinesiske præsident og partiformand.

Udtalelser, der nok ikke vil blive tillagt den helt store værdi i en række nabolande. Hvert forår når Kina under Folkekongressen præsenterer landets evigt voksende forsvarsbudget bliver annonceringen fulgt af lignende kommentarer.

Kinas militærbudget – der på verdensplan kun er overgået af det amerikanske – voksede i år med 10,1 procent og kommer dermed op på 956 mia. kr. Det er stadig kun omkring en fjerdedel af det amerikanske budget, men næsten tre gange så stort som det japanske. Og bestemt nok til at skabe stor bekymring i regionen, hvor Beijing holder fast på, at enorme havområder mod syd og øst tilhører Kina.

Især Det Sydkinesiske Hav er i løbet af i år blevet centrum for en konflikt, der kan risikere at eskalere. Både Filippinerne, Vietnam og USA fordømmer, hvordan Kina pumper tonsvis af sand op på rev og småøer for at udbygge militære og andre maritime faciliteter i området.

Den kinesiske mandskabsreduktion giver ingen anledning til at tro, at en ny og mere diplomatisk kurs er på vej. Tværtimod er reduktionen en naturlig del af de militærreformer, kineserne har været i gang med i et stykke tid – og en forlængelse af den militærstrategi Kina præsenterede tidligere på året. Målet er et forsvar med en mere mobil hær, der hurtigere kan flyttes rundt.

På havet har Kina fået større behov for at beskytte sine interesser længere væk. Fra at have en flåde, der er designet til at kæmpe ved kysterne, er Kina allerede i fuld gang med at bygge en flåde, der kan operere på verdenshavene. Mest tydeligt kommer det til udtryk ved konstruktionen af hangarskibe, men også andre skibstyper og ubåde er en del af samme udvikling. På lignende vis skal flyvevåbnet kunne bruges mere strategisk og over større afstande.

 

Xi Jinping har allerede vist, at reformerne af Folkets Befrielseshær er en topprioritet. Et stærkt militær er en forankret del af hans politiske projekt. Næste træk kan meget vel blive en ændring af forsvarets strukturelle opbygning.

I dag er Kina delt op i syv militærregioner. Det antal bliver sandsynligvis også reduceret. Mindre, men stærkere lader til at være målet.