Kina reagerer skarpt på kritik fra G7-landene

Kina siger, at erklæring fra G7-topmøde afslører »uhyggelige intentioner« hos nogle få lande som såsom USA.

Under præsident Xi Jinping er undertrykkelse og krænkelser af menneskerettighederne taget til i Kina. En fælles erklæring fra G7-landenes topmøde ledere, som i stærke vendinger kritiserer det kinesiske styre, bliver mandag tilbagevist som grov indblanding i Kinas interne anliggender. Unknown/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Kina fordømmer mandag en fælles erklæring fra G7-landenes ledere, som i stærke vendinger kritiserer det kinesiske styre.

Styret i Beijing kalder G7-landenes kritik for »grov indblanding i Kinas interne anliggender,« og Kina opfordrer G7 til at stoppe »bagvaskelse af Kina«.

Kinas ambassade i London siger, at den er stærkt utilfreds med og stærkt imod bemærkninger om Xinjiang, Hongkong og Taiwan, da »kendsgerninger fordrejes«.

Kina siger, at erklæringen afslører »uhyggelige intentioner« hos nogle få lande såsom USA.

G7-landene langede i en erklæring fra weekendens topmøde ud efter krænkelser af menneskerettighederne i Kinas Xinjiang-region, hvor de muslimske uighurer undertrykkes massivt ifølge menneskerettighedsgrupper og uafhængige iagttagere.

Ifølge FN og rettighedsgrupper er op mod en million mennesker fra det uighuriske mindretal spærret inde i såkaldte genopdragelseslejre. USA betegner Kinas behandling af mindretallet som folkedrab.

Samtidig udtrykker G7 bekymring over »forværringen af demokratiske normer i Hongkong«. De store industrilande understregede også behovet for »fred og stabilitet« i Taiwanstrædet.

Også Kinas ageren under coronapandemien kritiseres, da det internationale samfund må handle med »enhed og samarbejde – og ikke føre klikeagtig magtpolitik«.

I reaktionen hedder det, at »Kina er et fredselskende land, som vil fremme samarbejde, men der er også grænser«, hedder det videre i erklæringen fra ambassaden.

I Washington siger USAs nationale sikkerhedsrådgiver, Jake Sullivan, at søndagens erklæring fra G7 »er et betydeligt skridt fremad i bestræbelserne på at imødegå og konkurrere med Kina i udfordringer som at sikre demokratiet under teknologikapløbet«.

/ritzau/Reuters