Kina og Rusland lufter de anti-vestlige muskler

Et stærkere samarbejde mellem Moskva og Beijing er et nederlag for USA, fremhæver russiske politikere. Det isolerede Ruslands åbning mod øst sker dog mere af nød end af lyst.

Mens Rusland bliver stadig mere isoleret i forhold til Vesten, åbner landet sig mod Kina, som man i denne uge har indledt en fælles flådeøvelse i Middelhavet med. Åbningsceremonien i den russiske havneby Novorossijsk fandt sted om bord på den kinesiske fregat »Linyi«. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

MOSKVA: Tirsdag stod en stime af russiske og kinesiske krigsskibe ud fra den russiske havneby Novorossijsk ved Sortehavet.

Flådefartøjerne havde kurs mod den første russisk-kinesiske militærøvelse langt fra begge landes egne kyster.

Krigsskibene er nu på vej mod det vestlige Middelhav. Her skal de i løbet af ti dages flådeøvelser demonstrere, at selv små tilnærmelser mellem de to stormagter kan få konsekvenser langt ud over de to landes nærområder.

»Springet i geografi peger på begge landes forsøg på at sende det budskab til verden,« skriver den russiske udenrigsanalytiker Dmitrij Trenin.

Den fælles manøvre til havs kommer i halen på sidste uges symbolske forbrødring i den russiske hovedstad. Da Rusland markerede 70-året for afslutningen på Anden Verdenskrig, boykottede de fleste vestlige ledere begivenheden på grund af konflikten i nabolandet Ukraine. Også Brasilien og Tyrkiet meldte afbud med kort varsel.

Men den kinesiske præsident, Xi Jinping, stod skulder ved skulder med den russiske præsident Putin i Moskva, og iføle russiske medier blev de kinesiske gæster efterfølgende inviteret til at se de faciliteter, der udgør den russiske regerings kommandocentral i tilfælde af krig.

Under det møde udtrykte parterne enighed om både »udfordringer og trusler«, sagde den russiske viceforsvarsminister, general Anatolij Antonov.

Ifølge generalen var de endda enige om nødvendigheden af en »genopbygning af den nuværende verdensorden«.

Tilnærmelser kan få stor betydning

Moskvas symbolske tilnærmelser til Kina er ikke noget nyt. Det nye er nærmere Ruslands mangel på alternativer til samarbejdet med Beijing.

Før Ukraine-krisen forsøgte Vladimir Putin at balancere mellem vestlige organisationer som G8 og ikke-vestlige grupperinger som BRIKS-landene, der består af Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Sydafrika.

Men siden Ruslands annektering af den ukrainske Krim-halvø sidste år, er Rusland blevet smidt ud af G8 og ramt af vestlige sanktioner. Vladimir Putin har fået en iskold skulder fra sin vigtigste samhandelspartner i Europa, Tyskland, og selv Ruslands traditionelle allierede i nabolande som Hviderusland og Kasakhstan har udtrykt bekymring over Ruslands kurs i Ukraine.

På den baggrund har Vladimir Putin skruet kraftigt op for det hidtil halvhjertede samkvem med Kina.

De kommende to måneder er den russiske præsident vært for hele to topmøder med Kina i centrum. Først et møde mellem BRIKS-landene og derefter med statscheferne i den militære samarbejdsorganisation Shanghai Cooperation Organization, der omfatter Rusland, Centralasien og Kina.

Ingen tvivler på, at en tilnærmelse mellem Moskva og Beijing, begge permanente medlemmer af FNs Sikkerhedsråd, kan få vidtrækkende betydning. De to lande er begge modstandere af de senere års amerikanske kurs i Mellemøsten, og Kina er samtidig blandt de få stormagter, der har undladt at fordømme Ruslands annektering af Krim.

Udadtil har russiske politikere allerede fremhævet de små ouverturer som en anti-amerikansk triumf.

»Det er efter min mening den største ulykke for Obama, at en alliance mellem Moskva og Beijing er fremkommet i hans regeringstid,« siger formanden for Dumaens udenrigsudvalg, Aleksej Pusjkov, til Interfax.

Rusland står uden reelle alternativer

Indadtil stikker den russiske skepsis over for Kinas ambitioner imidlertid dybt. Det kinesiske væksteventyr står i skærende kontrast til den langt mindre, kriseramte økonomi i Rusland. Den tidligere supermagt frygter, at Moskva uvægerligt vil blive lillebror i forholdet til pengemagten i øst, der – modsat Rusland – har bevaret et godt forhold til USA og Europa.

Ikke mindst i Centralasien støder russiske og kinesiske interesser mod hinanden. Rusland fremmer sin egen Eurasiske Økonomiske Union i området, mens Kina køber venner blandt regionens enevældige præsidenter gennem sin såkaldte »Silkevejs-strategi«.

Samtidig frygter Ruslands fattige og tyndt befolkede regioner i Fjernøsten at blive oversvømmet af penge og gæstearbejdere fra naboen med 1,3 milliarder indbyggere.

Endelig svækker Moskvas dårlige forhold til Vesten landets forhandlingsposition. De to lande underskrev sidste år en stor aftale om at pumpe russisk gas til Kina fra 2018, men parterne er fortsat ikke enedes om prisen. Den ventes at blive langt lavere end den russiske gaspris i Europa.

Rusland har imidlertid ikke mange alternativer. Der er ingen udsigt til en mindelig løsning på konflikten i Ukraine. Forholdet til Europa synes dermed forgiftet i årevis fremover, selv om Rusland stadig er dybt afhængig af energihandlen med EU-landene.

Tilnærmelsen mod øst sker mere af nød end af lyst, skriver Dmitrij Trenin, direktør for tænketanken Carnegie i Moskva.

»Dette betyder ikke en ny kinesisk-russisk blok, men det betyder, at det post-kommunistiske Ruslands integration med Vesten er forbi,« skriver han.