Kina og Rusland bejler til Balkan, mens EU er på vej væk

Der er ikke tegn på, at en række stater på Balkan kan blive medlemmer af NATO og EU lige med det samme. Det giver både Rusland og Kina en række muligheder.

Den russiske præsident, Vladimir Putin, har en af sine nærmeste Balkan-rådgivere i den tidligere KGB-mand Nikolaj Patrusjev. Foto: Mikhail Klimentyev/Sputnik/Reuters Fold sammen
Læs mere

Kina og Rusland har indledt en ny charme­offensiv over for de skrøbelige lande på Balkan, som er ved at erkende, at et medlemskab af EU og NATO er skudt ud i en usikker fremtid. Russerne lokker især Serbien med et strate­gisk samarbejde, kineserne med massive investeringer i den nye såkaldte »silkevej-­handelsrute«, som skal forbinde Kina med Europa, Afrika­ og Mellemøsten.

»Balkan er blevet en ny sikkerhedspolitisk risiko i Europa«, som den amerikanske forsker hos det Washington-baserede center for strate­giske og internationale studier (CSIS) Jeffrey Mankoff, skriver i det seneste nummer af Foreign Affairs.

Han skriver alarmerende, at meget af regionen er i akut fare for at blive en ny gråzone uden for EUs rækkevidde og sårbar over for russisk påvirkning. Han mener derfor, at EU skal gøre betydeligt mere for at få Balkan integreret i det europæiske samarbejde, »inden disse stater bryder sammen«, som han skriver i tidsskriftet.

Det er Serbien, det især drejer sig om, når talen falder på russisk indflydelse. Også Albanien, Bosnien, Kosovo og Makedonien er delvist efterladt ude i kulden af EU, mens Monte­negro er blevet medlem af den vestlige sikkerhedsalliance NATO på trods af massive russiske forsøg på at forhindre det.

USA er bekymret for situationen. I Washing­ton anser man EU for at være den vestlige civilisations demokratiske bufferzone mod et Rusland, som stadig regnes for at være hovedfjenden. Men en lang række lande i Østeuropa med Balkan-landene som førende eksempler har ikke fået styr på korruptionen. Regeringerne i disse lande har et anstrengt forhold til medierne, demokrati, ytringsfrihed og politisk opposition. Og EU ønsker ikke flere eksperimenter med at optage nye medlemmer for hurtigt.

Demokratier med trange vilkår

Bulgarien og Rumænien blev EU-medlemmer i 2007, hvilket mange mener var for tidligt. Så formanden for EU-Kommissionen, Jean-Claude Juncker, sagde allerede i 2014, at i hans femårige periode som formand ville der ikke bliver optaget nye lande.

Det har betydet, at reformbevægelserne i en række af disse lande har fået det langt sværere. Ud over korruption og dårlig embeds- og regeringsførelse er især Serbien rykket mere og mere over mod Rusland på trods af, at landet sammen med Montenegro er de eneste af de seks lande, der har indledt optagelses­forhandlinger med EU. 67 procent af serberne var i 2009 positive over for et medlemskab af EU. I dag mener kun 43 procent, at Serbien skal blive medlemmer.

Demokratiet har trange vilkår i en lang række­ af disse lande. Den London-baserede tænke­tank IISS har opfundet et nyt ord, der dækker statsbegreberne i disse lande: Stabilitokratier. De er ikke rigtige demokratier, men på trods af det er de i gang med de indledende øvelser og forhandler om optagelse i EU. Den stabilitet, som udgøres af en magtfuld, enerådende elite i disse lande, er det eneste, EU kan bygge optagelsesforhandlinger på.

Montenegro er med dets medlemskab af NATO foreløbig tabt for Rusland. Derfor har den russiske præsident, Vladimir Putin, også ifølge det amerikanske tidsskrift Politico udpeget en særlig udsending til Balkan og især til Serbien. Nikolaj Patrusjev hedder han og er en mand, der har kendt Putin siden det gamle KGBs dage. Han er leder af det russiske sikkerhedsråd og derfor meget tæt på Putin.

Sikkerhedsrådet er kendt for sin glødende nationalisme og ekspertise på spionageområdet. Officielt er det udenrigsminister Sergej Lavrov, der styrer udenrigspolitikken. Men ifølge Politico har Putin i stigende grad udnævnt en række særlige personer til at »administrere« nogle områder, som alle refererer direkte til præsidenten.

Koldkriger tæt på Putin

Således også Patrusjev, som ifølge Mark Galeotti,­ der forsker i russiske sikkerheds­tjenester ved Institute of International Relations i Prag, siger til Politico.

Patrusjev er ifølge ham af den faste overbevisning, at Rusland kæmper en eksistentiel kamp for overlevelse.

»Det er en koldkrigs sort-hvid tankegang om verden«, siger Galeotti til Politico.

Patrusjev gik ind i det daværende KGB i 1974 og har derigennem lært Putin at kende. Efter ti år som leder af FSB – KGBs afløser – blev han overført til det russiske sikkerhedsråd, som var blevet grundlagt af Putin. Den nye mand på Balkan mener, at Washington i virkelig­heden står bag EUs udvidelsespolitik og selvfølgelig også NATOs med et eneste formål – at knække Rusland. Og nu er der brug for hans evne på den sidste store kamplads mellem Øst og Vest, Balkan, inden selv serberne bliver medlemmer af EU.

Men også Kina ser en åbning i det faktum, at en række Balkan-lande er blevet glemt af EU. De lover storstilede investeringer i den nye silkevej-handelsrute fra Kina til det meste af verden. Kina har allerede lovet Serbien næsten seks mia. dollar til en ny infrastruktur for at forbinde en kinesisk ejet havn i Piræus i Grækenland med Serbien. Og kineserne er ved at investere i stålværker og kulkraftværker også i Bosnien og Hercegovina.

Balkan er ved at blive en strategisk kampplads, hvilket EUs »udenrigsminister«, Federica Mogherini, er klar over. Hun advarer imod det tomrum, der eksisterer på Balkan lige nu.

»Balkan kan meget let blive et skakspil, som stormagterne igen begynder at spille om.«