Kina og Nordkorea deler planer om at skrue op for samarbejde
Kinas præsident er på besøg i Nordkorea. Han og Kim Jong-un er enige om at udvide samarbejdet mellem landene.

Kinas præsident er på besøg i Nordkorea. Han og Kim Jong-un er enige om at udvide samarbejdet mellem landene.

Nordkoreas leder, Kim Jong-un, og Kinas præsident, Xi Jinping, er under et møde i Nordkoreas hovedstad, Pyongyang, blevet enige om at udvide samarbejdet mellem de to lande.
Det skriver det statslige nordkoreanske nyhedsbureau KCNA ifølge nyhedsbureauet Reuters.
Xi ankom mandag til lufthavnen i Nordkoreas hovedstad, Pyongyang.
Her blev han mødt af den nordkoreanske leder, og den røde løber var blevet rullet ud i forbindelse med den kinesiske præsidents besøg, der efter planen skal vare i to dage.
Det er Xis første besøg i Nordkorea i syv år.
Ifølge KCNA er Kim og Xi blevet enige om at udvide samarbejdet på en række områder. Blandt andet vil de styrke den strategiske kommunikation ved at skrue op for de gensidige besøg af højtstående embedsmænd.
/ritzau/