BEIJING: Kinas ubemandede fly af typen BZK-005 kan holde sig på vingerne i op til 40 timer. Den bliver brugt i Det Østkinesiske Hav, hvor Japan og Kina befinder sig i en bitter konflikt om ejerskabet til øgruppen, der på japansk hedde Senkaku og kinesisk Diaoyu. Dronen har hidtil cirklet på behørig afstand af de japansk kontrollerede øer. Indtil nu.

Sidste måned blev BZK-005 for første gang spottet i luftrummet nær øerne, og japanske kampfly måtte i auktion for at jage det uønskede fly på afstand. I Tokyo har episoden vakt bekymring. For hvordan forsvarer man sig bedst mod et førerløst fly? Den japanske forsvarsprotokol foreskriver, at kampfly i første omgang sendes på vingerne for ved radiokontakt og visuelle midler at få det fjendtlige fly til at forlade området. Næste skridt er advarselsskud, før et egentligt angreb kan komme på tale. Men som Japans forsvarsminister, Itsunori Onodera, udtalte sidste uge, er det ikke så lige til at tale fornuft til en drone.

»I modsætning til normale fly er det ikke sikkert, at en drone reagerer på advarsler, derfor udgør de en stor risikofaktor.« De japanske myndigheder er derfor ved at udarbejde nye retningslinjer for, hvordan lignende situationer i fremtiden skal tackles. Ifølge japanske medier er det på tale, at skyde dronerne ned, så snart de krydser ind over japansk luftrum.

»Der er en meget reel risiko for det scenario. Og sker det, vil det være et fuldgyldigt angreb, som Kina vil være nødsaget til at reagere på,« siger Ronald Huisken, ekspert i østasiatiske militærstudier ved Australian National University. Faren for en eskalering i Det Østkinesiske Hav er betydelig, fordi ingen af parterne anerkender modpartens ret til at være i området. Derfor nægter den kinesiske regering at gribe ind over for kinesiske fiskerbåde eller skibe fra kystvagten, der gang på gang er sejlet ind i de konfliktfyldte farvande. Samme problemstilling gør sig gældende i luftrummet, og med ankomsten af Kinas droner har konflikten taget en ny drejning.

Store fremskridt

Ifølge Ronald Huisken har kineserne de seneste år gjort store fremskridt inden for udviklingen af de ubemandede fly. Det er sket ved en blanding af egenproduktion og teknologispionage, vurderer han.

Et kendt eksempel, der meget vel kan have sparet Beijing for mange års research, har sin oprindelse i Iran. Under en CIA-ledet operation i grænseområdet mellem Iran og Afghanistan i 2011 forsvandt en amerikansk drone af typen RQ-170 Sentinel pludselig fra radaren. Kort efter dukkede den op igen – nu på iransk TV. Her blev den vist frem af ingeniører i færd med at undersøge den kostbare teknologi.

Normalt er de amerikanske droner udstyret med en funktion, der sørger for at de mest fortrolige informationer og softwaresystemer selvdestruerer, hvis flyet mister kontakt med sin base. Men ifølge iranerne var alt intakt, og iranske medier rapporterede efterfølgende, at både Kina og Rusland havde vist interesse for at få adgang til dronen.

»Vi ved, at kineserne er tæt på iranerne, når det kommer til den slags. Det er meget muligt, at iranerne har ladet kinesiske ingeniører se nærmere på den amerikanske maskine,« siger Ronald Huisken.

Selvproducerende siden 1960

I hvilket omfang teknologi fra den amerikanske Sentinel har fundet vej til Kina, er umuligt at sige med sikkerhed. Men med eller uden hjælp fra Iran, er Kina ved at opbygge en militærindustri med fokus på udvikling og salg af droner. Og Folkets Befrielseshær har været i gang længe. I 1960 begyndte den kinesiske hær udviklingen af en drone baseret på teknologi fra Sovjet. Nogle år senere skaffede kineserne sig vigtig know-how fra en amerikansk drone, der var styrtet ned i det nordlige Vietnam. Siden 1980erne har Kina selv stået for størstedelen af udviklingen, og i dag inkluderer industrien et væld af producenter og forskningsinstitutioner.

Størstedelen af de kinesiske droner er bygget til at rekognoscere og indsamle efterretninger. Droner som de amerikanske, der kan bombe mål på landjorden, er også blevet udviklet, men er endnu ikke taget i brug i forbindelse med angrebsmissioner. Derfor kom det for mange som en overraskelse, da det kom frem, at Kina havde overvejet at bruge angrebsdroner i jagten på en efterlyst narkobaron, der gemte sig i et bjergrigt terræn i Myanmar.

»En af planerne var at bruge et ubemandet fly med 20 kilo TNT-sprængstof til at bombe området, men planen blev afvist, fordi vi fik ordre på at fange ham i live,« udtalte en kinesisk topembedsmand tidligere på året i avisen Global Times. Hvilken type drone, der var i spil til angrebet, nævnte han ikke, men med stor sandsynlighed var opgaven tilfaldet en Yi Long.

Modellen blev sidste år vist frem på en flymesse i Kina og kan allerede erhverves hos den kinesiske producent. Prisen er på omkring en million dollar, hvilket er en tiendedel af prisen for en amerikansk Reaper. Også den bevæbnede drone af typen CH-4 er på internationale flymesser blevet kørt i stilling som en kinesisk konkurrent til de dyrere amerikanske varianter. USA er både hvad angår teknologi og erfaring med brugen af drone mange skridt foran Kina. Spørgsmålet er derfor, om den kinesiske våbenindustri formår at hale ind på amerikanerne.

Skarpt sværd i testfasen

Kinesiske statsmedier skrev i foråret, at en stealth drone, der går under navnet Skarpe Sværd, er i testfasen. Med udviklingen af den nye prototype bliver Kina medlem af en lille klub af lande, som har udviklet droner med stealth-egenskaber. Samtidig har de kinesiske myndigheder annonceret planen om at bygge dronebaser i hver af Kinas 11 kystprovinser inden 2015.

Udviklingen bliver fulgt nøje i både Tokyo og Washington. Sidste uge underskrev Japan og USA en ny aftale, der fra næste år sikrer, at amerikanske droner af typen Global Hawk kan flyve ud fra militærbaser i Japan. Global Hawk er en langdistancedrone, der flyver i 18 kilometers højde. Under den nye aftale vil de amerikanske droner blive brugt til at rekognoscere over Nordkorea og i Det Syd- og Østkinesiske Hav.