Kina har skudt sig ind på fremtiden

Næsten 1.000 mia. kr. vil Kina alene i år bruge på de væbnede styrker. Et mindre, men også mere moderne og mere mobilt forsvar er målet med de største ændringer i Folkets Befrielseshærs historie.

Hæren, der gennem Folkerepublikkens historie har været det absolut dominerende værn, må for fremtiden delvist strække våben over for flåde og flyvevåben, som får tilført mere slagkraft. Foto: Greg Baker/AFP Fold sammen
Læs mere

I Kina er de væbnede styrker underlagt Kommunistpartiet – ikke staten. Men i toppen af både stat og parti sidder samme persongalleri, så da Li Keqiang i går præsenterede årets forsvarsbudget, var det i rollen som premierminister. Han er også nummer to i partiet.

Anledningen var åbningen af den nationale folkekongres, der er Kinas øverste statslige organ. De omkring 3.000 delegerede mødes en gang om året for at tage stilling til love og budgetter lagt frem af regeringen – men som i realiteten er klappet af. Økonomi fylder altid meget i premierministerens tale. I år spår regeringen en vækst på 6,5 til 7 procent, forklarede Li Keqiang fra talerstolen i Folkets Store Hal – det laveste niveau i et kvart århundrede. Alligevel er der fundet plads til et forsvarsbudget på 988 mia. kr. Selv om dette er en stigning på 7,6 procent i forhold til sidste år, er væksten i de militære udgifter dog gået en anelse ned i kadence sammenlignet med de seneste år, hvor udgiften voksede med ti procent eller mere.

Folkets Befrielseshær er da også på skrump. Den skal reduceres med 300.000 mand, så de væbnede styrker fremover bliver på i alt to millioner. Reduktion er en del af præsident Xi Jinpings plan om at skabe et mindre, men stærkere og mere moderne forsvar. Det betyder, at hæren, der gennem hele Folkerepublikkens historie har været det dominerende værn, fremover får mindre vægt. Til gengæld er Kina i fuld gang med at bygge en flåde og et flyvevåben, der kan operere længere fra rigets grænser.

Såvel syd som øst for Kinas kyster gør styret i Beijing krav på enorme havområder. Flere steder i Det Sydkinesiske Hav er små øer og ubeboede rev ved at blive forvandlet til militære forposter med havne, landingsbaner og missilbatterier. Senest har det kinesiske forsvarsministerium bekræftet, at Kina er ved at bygge en militærhavn i Djibouti på Afrikas Horn.

Kinas evigt voksende militærbudget og stadig mere kontante fremfærd i regionen har fået adskillige kinesiske nabolande til også at skrue op for forsvarsudgifterne. For selv om USAs stillehavsflåde har hjemme i samme farvande, er spørgsmålet, hvordan magtbalancen kommer til at se ud. Kinas andet hangarskib er under konstruktion, og det bliver næppe det sidste.

Siden Xi Jinping kom til magten for over tre år siden, har han arbejdet målrettet på et opgør med en forældet struktur i Folkets Befrielseshær. Det er det første – og muligvis vigtigste – skridt i forsøget på at skabe et mere moderne militær. De seneste par måneder er planerne for første gang blevet kendt uden for parti- og militærledelsen.

Kina opruster i cyberspace og i rummet

Den nye struktur betyder, at kommandovejen fra top til bund bliver kortere. Derudover bliver drift og operationer adskilt, så hær, flåde og flyvevåben kommer til at stå for at uddanne og producere styrker, mens fem regionale hovedkvarterer får til opgave at få de tre værn til at »tale« sammen.

Samtidig oprettes en strategisk støttestyrke med fokus på elektronisk, rum- og cyberkrigsførsel. Samlet betyder reformerne, at Kinas militære opbygning kommer til at minde mere om strukturen hos store militærnationer i Vesten.

Carsten Rasmussen, forsvarsattaché ved den danske ambassade i Beijing, kalder alt dette for de mest gennemgribende ændringer i Folkets Befrielseshærs historie.

»Det er en fundamental omlægning. Det er en helt ny måde at operere på, og det vil kræve en langt større grad af frihed på de enkelte niveauer. Det er ikke noget, man fikser på et eller to år, så vi kommer langt ind i det næste årti, inden det her er ført helt igennem,« forklarer Carsten Rasmussen.

Xi Jinping er ikke den første kinesiske leder, der forsøger at modernisere landets forsvar. At det ser ud til at lykkes for ham vidner om, hvor stærkt han står i det kinesiske magthierarki. Og om hvordan han har håndteret modstand i militæret. Titlen som partisekretær er ikke ensbetydende med kontrol over Kinas generaler, for en stor del af den militære ledelse har egne interesser – ofte økonomiske – på spil. Det er derfor ganske sigende, at hele 52 højtstående officerer er blevet anholdt, siden Xi Jinping og hans støtter tog de første reformskridt. Mange flere er blevet overflyttet til nye stillinger.

»At rydde op i korruptionen og skabe kontrol kan man gøre på to måder. Den ene er ved at snuppe dem, der er korrupte, og som man gerne vil af med. Den anden er ved at flytte folk. En rigtigt stor del af toppen i militæret er blevet flyttet til nye stillinger i løbet af de seneste år,« siger Carsten Rasmussen.