Politiet i Kina har i weekenden tilbageholdt flere præster og kirkemedlemmer over hele landet. Det skriver Reuters. Ifølge mediet er aktionen den største indsats mod kristne i Kina siden 2018.

30 personer er blevet anholdt, herunder Jin Mingri, der er hovedpræst i Zion-kirken – en såkaldt uofficiel »huskirke« i Kina. Han er mistænkt for »ulovlig brug af informationsnetværk«, fremgår det af den officielle meddelelse om varetægtsfængslingen, som Reuters er i besiddelse af.