Kinas regering har givet tilladelse til, at der kan gennemføres kliniske forsøg med den første vaccine mod coronavirus.
Det fremgår af kommunistpartiets avis Folkets Dagblad. Arbejdet med den nye vaccine ledes af Chen Wei fra Kinas akademi for militær-medicinske videnskaber.
Verden over kæmper hospitaler og medicinalselskaber om at blive først til at finde vaccinen mod coronavirus. Lige nu spreder smitten sig i Europa og USA med stor fart og med store økonomiske konsekvenser til følge.
Udbruddet startede i den kinesiske storby Wuhan i december.
/ritzau/Reuters
Opdateres...
Del: