Kina fyrer op under atomenergien

Eksport af atomteknologi er blevet en kinesisk topprioritet, mens kapaciteten hjemme i Kina skal tredobles på få år. Det er en vanvittig målsætning på så kort tid, vurderer en af landets førende eksperter.

Hualong 1-atomreaktoren, som her er under opførelse i den kinesiske Fujian-provins, er den første af sin art, som Kina selv har udviklet. Den skal vise verden Kinas teknologiske stade. Foto: Wei Peiquan Fold sammen
Læs mere

BEIJING: Lidt uden for landsbyen Qianxue i kystprovinsen Fujian er et kinesisk prestigeprojekt under opførelse. Byggeriet blev indledt i sidste måned, og det færdige resultat skal vise verden, hvor langt Kina er kommet teknologisk.

Den femte enhed på atomkraftværket uden for Qianxue kommer til at adskille sig væsentligt fra de fire første. Reaktoren bliver en Hualong 1 – den første atomreaktor af sin art udviklet i Kina.

Efter flere års pause er de kinesiske atomambitioner igen skruet helt i vejret. Ulykken på Fukushimaværket i Japan i 2011 førte til en kinesisk tænkepause, hvor byggeriet blev sat i bero. Men hvor lande som Schweiz og Tyskland besluttede helt at udfase atomenergien, har den kinesiske ledelse valgt at gå den stik modsatte vej: Kapaciteten skal tredobles inden udgangen af 2020 hjemme i Kina – mens de statsejede energiselskaber i sektoren samtidig har fået besked på at tage kampen op globalt og vinde markedsandele uden for landets grænser.

I begge henseender får Hualong 1 en nøglerolle. Den er en såkaldt tredjegenerationsreaktor og dermed en konkurrent til de nyeste teknologier udviklet i USA, Japan og Frankrig. Industrien i Kina forventer at eksportere mellem seks og otte reaktorer inden 2020. Prisen er en vigtig faktor. Sammenlignet med den amerikanske AP1000-reaktor er Hualong 1 mellem 10 og 15 procent billigere per kilowatt.

International salgsturné

De to statslige energiselskaber, der står for produktionen og driften af Hualong 1, har været på salgsturné i over 20 lande i både Europa, Sydøstasien, Mellemøsten og Sydamerika. Flere steder med succes. Pakistan ser ud til at blive den første nation med kinesisk atomenergi på det nationale energinet. Rumænien og Argentina følger efter, mens aftaler i Tyrkiet, Sydafrika og England er under forhandling. Flere steder har udsigten til kinesisk a-kraft dog fået en blandet modtagelse.

I modsætning til andre atomstormagter er Kinas historik på området forholdsvis kort. De fleste af landets reaktorer er fra efter årtusindskiftet, og den nye tredjegenerationsteknologi er ganske uprøvet. Derfor har de kinesiske eksportambitioner vakt bekymringer over, om Kina har kvalificeret arbejdskraft og ekspertise nok til at garantere for kvaliteten af byggeriet og en sikker fremtidig drift.

Den kinesiske regering gør sit for at sætte skub i salget. Sidste uge var premierminister Li Keqiang på besøg hos et af de to energiselskaber bag udviklingen af Hualong 1. Her udtalte han, at det er på høje tid, at kinesisk atomteknologi gør sit indtog internationalt. Han understregede samtidig nødvendigheden af et højt sikkerhedsniveau, hvorefter virksomhedens chefdesigner forklarede, at Hualong 1 kan holde til at blive ramt af et fly.

Et farligt mål

Men sikkerheden er også i Kina et spørgsmål, der skaber debat. En af de mest udtalte kritikere er fysikeren He Zuoxiu, der er tilknyttet Kinas akademi for videnskab. Den kinesiske plan om at tredoble kapaciteten af atomenergi til 58 gigawatt inden udgangen af 2020 og nå op på 150 gigawatt ti år senere er et farligt mål, mener han.

»De vil bygge 58 gigawatt inden 2020 og derefter 120-200. Det er vanvittigt,« vurderede han forleden i en artikel i avisen The Guardian. He Zuoxiu peger på korruption, dårlig ledelse og forældede sikkerhedsstandarder som nogle af problemerne. Han anbefaler, at Kina færdiggør opførelsen af de reaktorer, der allerede er godkendt. Men derefter bør regeringen give branchen et årti eller to til at blive bedre til at drive værkerne og indsamle erfaring.

»Kina har på nuværende tidspunkt ikke erfaring nok til at foretage sunde vurderinger af, om der kan ske uheld,« forklarer den kinesiske ekspert.

Han frygter, at regeringen lægger for meget vægt på teknologien og glemmer at tage højde for, at katastrofer og uheld ofte skyldes menneskelige fejl.