Kina fører aggressiv propagandakampagne mod svenske journalister, aktivister og forskere: »Ond og koldblodig«

Kinas ambassade i Sverige har siden begyndelsen af 2018 drevet en intens kampagne mod kritik i de svenske medier. Det har givet bagslag, siger svensk forsker, som har kortlagt forsøget.

Det er uvist, om Kinas kommunistpartis leder, Xi Jinping, og toppen af partiet i Beijing har en finger med i spillet i den intense propagandakampagne i Sverige.  Narendra Shrestha/EPA/Scanpix

Går man ind på hjemmesiden for Kinas ambassade i Sverige, møder øjet først monotone billeder af kinesiske toppolitikere, der med smilende ansigter trykker hænder foran det kinesiske og svenske flag og notitser om partiformand Xi Jinpings rejser og taler.

Men klikker man sig længere ind under ambassadens nyheder, er de diplomatiske fløjlshandsker blevet kastet på møddingen, og tonen er anderledes rå og harsk.