Kina fejrer formand Mao ... men halvhjertet

Mao Zedong ville være fyldt 120 år i dag - men det officielle Kina "nedtoner" fejringen.

En guld-statue af Mao Zedong - der i øvrigt er vurderet til mere end 88 millioner kroner - bliver i forbindelse med 120 års dagen udstillet på en kunstudstilling i Shenzhen Fold sammen
Læs mere
Foto: STR

Han gik forrest i revolutionen, grundlagde det kommunistiske Kina i 1949 og forblev nationens stærke mand til sin død i 1976.

Men formand Mao stod også bag nogle af de værste brølere, en landsleder har begået.

Da femårsplanen Det Store Spring Fremad havde kørt i tre år, var op mod 30 mio. mennesker døde af sult.

Da han søsatte Kulturrevolutionen i 1966, gik det ud over millioner med uddannelse. Nogle af de største navne inden for kunst og videnskab blev aflivet med en pose over hovedet. Folk i landdistrikterne kunne ikke altid skelne mellem skyldige og ikke skyldige - og henrettede for en sikkerheds skyld alle med briller.

Og man kunne ikke rigtig sige ham imod.

Han blev rigtignok kendt for sloganet "Lad 100 blomster blomstre". Offentliggjort i 1956 som led i et forsøg med ytringsfrihed.

Men succesen viste sig hurtigt for overvældende: Plakater med kritik af det kommunistiske parti blev hængt op over alt. Lærere på universiteterne langede hårdt ud efter diverse reformprogrammer og diskuterede dem åben med de studerende.

Så friheden blev inddraget efter bare et års tid og de mest åbenmundede sat i fængsel eller sendt på tvangsarbejde. Akademikere diskuterer endnu i dag, om sloganet var et helhjertet forsøg med større åbenhed - eller snarere et trick for at lokke de sidste systemkritikere ud af busken.

Det officielle Kina har ikke lagt afstand til alle forbrydelserne fra dengang. Men vore dages ledere erkender de værste og omtaler dem jævnligt, ikke mindst hungersnøden fra 1985 til 1961.

Og et statsligt dagblad overraskede for nylig med en relativt ærlig undersøgelse. Lidt over 1.000 mennesker blev ringet op og stillet spørgsmålet:

"Mener du at Maos Zedongs gode resultater opvejer hans fejltagelser?".

Lidt over 78 procent svarede ja. Det er måske nok et stort tal - men trods alt ikke så stort som de 99,9 procent, der figurerer i så mange diktaturstater.

Fejringen af formand Maos 120 års fødselsdag i dag har antaget flere former. Men festlighederne som helhed har ikke været så mange.

Det kinesiske folk er splittet på spørgsmålet om Maos eftermæle. Også fordi landet siden hans dage har taget en anden kurs og et stykke ad vejen spiller med på kapitalismens spil.

En af de mere synlige fejringer findes i millionbyen Shenzhen: Det drejer sig om statuen af en siddende Mao - tilvirket af en lang række kunstnere og støbt i 50 kilo af det pureste guld. Lige hvad man havde brug for.

Spidserne fra partiets politbureau vil også troppe op til en mindehøjtidelighed i Beijing. "Det bliver på højt niveau. Men antallet af events vil blive kortet ned," har et anonymt medlem sagt til Reuters.

Xi Jinping - nuværende generalsekretær for det kommunistiske parti - skal ifølge hjemmesiden shanghaiist.com have krævet en "storstilet", men samtidig "Højtidelig, enkel og pragmatisk" fejring.

Når menige kinesere ikke ubetinget er glade for de nye toner, skyldes det forandringens hast.

"Formand Mao stod for en tro på kommunismen, på uselviske værdier, på at almenvellet skal komme før den enkelte," siger en pensioneret fabriksarbejder til Washington Post.

"Se på samfundet i dag. Ingen tror på andet end penge og den personlige vinding".