Den 44-årige revisor og gospelsanger Rose Mwangi har siddet med rank ryg og hænderne i skødet, klemt mellem to medpassagerer, i snart samtlige fem timer på togturen fra havnebyen Mombasa til Kenyas hovedstad, Nairobi. Hendes smil breder sig næsten hele vejen om til de barberede mønstre i det korte hår.

Rose Mwangis ansigtudtryk kunne fastfryses som blikfang i en reklame for Kenyas kinesiske jernbaneforbindelse, der skal bringe økonomisk og socialt fremskridt til det østafrikanke land. Men det rullende prestigeprojekt har føjet 3,2 milliarder dollar til Kenyas gæld til Kina, og bag togvognenes funklende facader fortæller kenyanske ansatte om en arbejdsdag fuld af kinesisk undertrykkelse og racisme.