Kina bortviser tusinder i buddhistisk by

Kinesiske myndigheder har sendt bulldozerne ind i en af verdens største religiøse bosættelser. Tusindvis af tibetanske buddhister er tvunget til at forlade stedet.

Deres små skure og træhuse, der udgør verdens største buddhistiske bosættelse, ligger gemt af vejen i 4.000 meters højde langt ude på det tibetanske plateau. Fold sammen
Læs mere

Munkene og nonnerne i Larung Gar er isolerede i mere end en forstand.

Deres små skure og træhuse, der udgør verdens største buddhistiske bosættelse, ligger gemt af vejen i 4.000 meters højde langt ude på det tibetanske plateau. Som en rød ø i et græsgrønt hav. Turen til den nærmeste storby tager 15 timer med bus. Indbyggertallet er på mellem 10.000 og 15.000 og kan stige til det dobbelte under buddhistiske højtider. De har slået sig ned i dalen for at studere og fordybe sig i den tibetanske buddhisme i den klosterlignende læreanstalt, der lægger navn til området.

Den slags religiøse enklaver er et særsyn internationalt – og en kilde til bekymring for den politiske ledelse i et land, der styres af et ateistisk parti. Beboerne på stedet er derfor underlagt endnu højere grad af overvågning og opsyn end resten af Kinas befolkning. Og hen over sommeren er den i forvejen begrænsede adgang til informationer fra den buddhistiske udpost blevet yderligere forringet. Larung Gar er i dag stort set lukket for omverdenen.

Forklaringen skal findes i en kontroversiel politik trumfet igennem af lokale myndigheder. Der er blevet nedlagt forbud mod at fotografere, så kun enkelte billeder og hjemmevideoer er sluppet ud. De vidner om omfattende ødelæggelser af beboelsesområder og er siden blevet fulgt op af beskrivelser af massebortvisninger af munke, nonner og studerende.

Det hele startede med en annoncering tilbage i juni. Her blev planerne om at halvere antallet af indbyggere i Larung Gar første gang lagt frem af det regionale regeringskontor i den nærmeste by. Antallet af permanente indbyggere bør ikke overstige 5.000, stod der. Allerede i år skal 2.200 personer flytte fra området, mens tidsfristen for at nå ned på de ønskede 5.000 er sat til september 2017. Inden udgangen af næste måned skal 1.500 huse rives ned, fremgår det af det fire sider lange dokument, der også beskriver, hvordan flere overvågningskameraer skal sættes op.

2.000 huse ryddet

Den 20. juli klokken otte om morgenen ankom det første kinesiske arbejdshold til området. Nedrivningerne gik på kort tid ud over hundredvis af boliger. Bulldozerne har siden ryddet omkring 2.000 af de røde træhuse, der ligger side om side i dalen og op ad bjergskråningerne.

Den officielle forklaring på nedrivningerne er renovering. Området er overbefolket og dårligt sikret mod naturkatastrofer, lyder det fra myndighederne. Og de seneste år er antallet af besøgende og permanente beboere steget markant, hvilket er blevet en administrativ belastning og udgør en sundhedsrisiko. Formålet med renoveringen er at skabe et sted for udøvelse af buddhisme, der er mere »ordenligt, smukt, sikkert og fredeligt«, lød det fra et ledende medlem af lokalregeringen tilbage i juni.

Men ikke alle deler den opfattelse.

»Partiets sprogbrug er intet mindre end orwellsk. Virkeligheden er den, at de kinesiske myndigheder vil styre Larung Gar og sende en advarsel, der signalerer, at det er Kommunistpartiet, der bestemmer,« siger Kate Saunders fra organisationen International Campaign for Tibet, der arbejder for større tibetansk selvbestemmelse.

Hun kalder den officielle forklaring et røgslør, der skal dække over den politiske virkelighed. Hvad der sker i Larung Gar, er del af en generel udvikling i retning mod mindre religiøs frihed i de tibetanske områder, mener hun.

Også i nogle af de største tibetanske klostre er antallet af nonner og munke blevet begrænset. Andre eksempler omhandler nye krav og retningslinjer i forbindelse med reinkarnationer, restriktioner på pilgrimsfærder og en optrapning af indsatsen for at underminere Dalai Lamas religiøse autoritet.

Flere bekender sig til buddhisme

At argumentet om renovering ikke holder, understreges af, at bortvisningerne fra Larung Gar primært er rettet mod beboere fra andre provinser og egne, forklarer Kate Saunders. Det stemmer overens med en generel tendens, hvor myndighederne forsøger at begrænse trafikken frem og tilbage mellem religiøse institutioner.

Men til trods for den førte politik ser interessen for tibetansk buddhisme ikke ud til at være aftagende – tværtimod. Flere og flere kinesere bekender sig til buddhismen, hvilket er en af årsagerne til det voksende indbyggertal i Larung Gar. En af stedets mest prominente munke har 1,5 million følgere på den kinesiske pendant til Facebook.

Den religiøse ledelse har opfordret indbyggerne til ikke at gøre modstand i forbindelse med nedrivningerne. Fokusér på jeres undervisning og ikke på ødelæggelsen af fysiske genstande, lyder deres budskab til de studerende.

Ifølge rettighedsorganisationer har politiet været talstærkt til stede i Larung Gar, mens 1.500 paramilitære styrker er sendt til nærliggende landsbyer for at kunne rykke ind i tilfælde af protester.

Eksempler på uroligheder og blodige sammenstød mellem tibetanere og kinesiske sikkerhedsstyrker findes der mange af. Demonstrationer i Lhasa udviklede sig i 2008 til voldelige overfald begået af munke og andre tibetanere rettet mod hankinesere, der er Kinas dominerende etniske befolkningsgruppe. Politi og militær dræbte op mod 200 tibetanere og fængslede mange flere.

Selv om tibetanerne har oplevet, at deres levestandard med årene er forbedret, er utilfredsheden over manglende kulturelle og religiøse friheder udbredt. Det er de seneste år særligt kommet til udtryk i form af selvafbrændinger, hvilket bl.a. har fundet sted i Larung Gar.

Selvmord som protest

Også denne gang er selvmord blevet anvendt som et middel til protest. På dagen, hvor de første nedrivninger fandt sted, hængte en nonne sig selv. Ifølge amerikanske Radio Free Asia fandt yderligere to selvmord sted efterfølgende. Den ene var en kun 20-årig nonne, der efterlod et brev, hvor hun skrev, at hun ikke kunne klare at se ødelæggelsen af Larung Gar.

En stor del af stedets bortviste beboere har været nonner. Ikke alle skoler inden for tibetansk buddhisme anerkender kvinders ret til at have religiøse titler, men det gør den variant, der er mest udbredt i Larung Gar. En smal vej snor sig gennem den tætte masse af bebyggelse og adskiller mændene og kvindernes boligområder. Kønnene bliver undervist hver for sig, og ligestilling er der ikke tale om. Det er for eksempel ikke tilladt for kvinder at opnå den højeste buddhistiske titel på stedet.

Alligevel har muligheden for at studere over årene tiltrukket tusindvis af kvinder, og stedets nonner er kendt for at promovere kvinders rettigheder i religiøse sammenhænge. Nu har omkring 2.000 nonner fået besked på at forlade Larung Gar, skriver organisationen Human Rights Watch.

Lasse Karner er Berlingskes korrespondent i Kina.