Kina afviser våbenkapløb i rummet

Efter flere dages tavshed og massive protester fra USA, Japan, Canada og Australien valgte Kinas udenrigsministerium i går at indrømme nedskydningen af en satellit.

Midt i spekulationerne om endnu en missiltest indrømmede Kina i går, at landets militær har nedskudt en satellit i rummet. En handling, der har frembragt højlydte protester fra især USA, Japan, Canada samt Australien og skabt frygt for et våbenkapløb i rummet.

I første omgang afviste en talsmand fra Kinas forsvarsministeriums udenrigskontor fredag de amerikanske efterretninger om satellitnedskydningen efter mange dages tavshed.

Men i går meddelte talsmanden Liu Jianchao fra det kinesiske udenrigsministerium pludselig, at Kina har gennemført våbentesten, som i teorien gør Kinas militær i stand til at destruere spionsatellitter fra andre lande.

Og han understregede, at Kina udelukkende har fredelige hensigter og er stærk modstander af et våbenkapløb i rummet.

»Det er vigtigt at understrege, at Kina altid har støttet fredelig brug af rummet. Testen var ikke rettet mod noget land og udgør ikke en trussel mod noget land,« sagde han.

Satellitnedskydningen skete ifølge USA 11. januar, og det er den første test siden 1985. Dengang fik frygten for, at småstykker fra en nedskudt satellit kunne ødelægge andre vigtige satellitter i kredsløb, USA til at indstille alle test. Men sidste år sagde USAs præsident George W. Bush, at landet forbeholder sig retten til »handlefrihed i rummet«.

Også det tidligere Sovjetunionen lavede en våbentest, men Kina har sammen med Rusland presset på for en international aftale om at forbyde våben i rummet, og derfor bliver testen opfattet som stærkt symbolsk. Men årsagen til, at Kina nægtede at svare på spørgsmålene fra USA i første omgang, er ifølge Sun Zhe, som er professor med speciale i USA-Kina-forhold ved Fudan Universitet i Shanghai, at Bush i går holdt sin ultimativt vigtigste tale til nationen.

»Kina ville ikke være et mål i den tale og forsøgte derfor at undgå emnet. Det er i øvrigt helt normalt, at Kina først svarer i løbet af to uger, når USA stiller spørgsmål,« siger han.

Frygter selvstændighed

Kinas regering havde ifølge landets udenrigsministerium givet blandt andre USA og Japan besked, selvom landene - i hvert fald i medierne - påstår at have været efterladt i et mørke af bekymringer, hvorfor de har presset på for et svar fra Kina.

»Kina ønsker at holde den slags oplysninger på et meget højt niveau - og ikke i medierne ligesom andre mere populære emner som for eksempel handelskonflikter,« siger Sun Zhe, som vurderer, at testen har været planlagt i et par år og derfor ikke har den store signalværdi.

Men tidspunktet kan have forbindelse til et mere hjemligt problem. Set fra Beijing er Taiwan en løsrevet kinesisk provins, der hurtigst muligt skal indlemmes til fastlandet, og derfor bliver ethvert forsøg på løsrivelse set som en trussel. Kina frygter reelt, at Taiwans præsident Chen Shui-bian vil skubbe på for selvstændighed, før han træder tilbage næste år.

Det kan være en forklaring på, hvorfor Kinas hemmelighedsfulde militær pludselig spiller med musklerne og fremviser avanceret våbenteknologi. Ikke mindst fordi USA ventes at bakke Taiwan op, hvis der skulle opstå en militærkonflikt i Taiwan-strædet. Den kinesiske regering ser angiveligt et stærkt militær som den eneste forsikring mod Taiwans fremtidige uafhængighed.

Men Sun Zhe mener absolut ikke, at der med satellitnedskydningen er lagt op til køligere forhold mellem Kina og USA, selvom våbenfremvisningen og den efterfølgende tavshed fra Kina fremkaldte minder fra Den Kolde Krig.

»Selvfølgelig spiller Taiwan en rolle. Nu har Kina vist sine evner og teknologi, men begge lande prøver naturligvis at undgå en konflikt over Taiwan. Kina og USA har et godt og sundt samarbejde og er dybt engageret i økonomisk udvikling. Satellitnedskydningen er en lille ting, som ikke påvirker det store billede. Det er helt normalt, at to store magter har uoverensstemmelser,« siger han.