»Kim Jong-un adskiller sig fra sin far, fordi han er ung«

For to år siden blev Kim Jong-un udråbt til nummer et i hierarkiet i Pyongyang. Han er tvunget til at reformere for at blive ved magten, vurderer en af verdens førende nordkoreaeksperter. På nogle områder sker det allerede.

Nordkoreas officielle nyhedsbureau, Korean Central News Agency (KCNA), udsender en lind strøm af propagandabilleder, der viser den unge leder Kim Jong-un på besøg i alle hjørner af samfundet. Her er Kim Jong-un blandt publikum ved Folkets hærs 36. kunstfestival. Reuters/AFP Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

BEIJING: Baseret på en hurtig gennemgang af det sidste par års globale avisoverskrifter om Nordkorea har tre nyheder fået særlig stor bevågenhed. Den første er Pyongyangs fortsatte brug af militære trusler og atomare afskrækkelsesmetoder. Den anden handler om Kim Jong-uns onkel, der netop er blevet kasseret. Og så er der beretningen om den 52-årige tidligere amerikanske basketballspiller Dennis Rodman, der i disse dage planlægger sin tredje tur til verdens mest lukkede land.

»Jeg vil bare møde min ven Kim, marskallen, og starte en basketball-liga derovre eller noget i den retning,« sagde Rodman forud for sit seneste besøg, og angiveligt er det den plan, han nu arbejder videre på.

Af andre nyheder kan nævnes offentlige henrettelser og diverse ubekræftede rygter med udspring i sydkoreanske medier og anonyme efterretningskilder. Så noget tyder på, at Nordkorea er akkurat lige så utilregneligt og uigennemskueligt som altid.

På nogle punkter afviger Kim Jong-un ikke det mindste fra sin far og farfar, Kim Jong-il og Kim Il-sung. Han har nu været øverstbefalende i Nordkorea i to år, og enhver forhåbning om en mindre militaristisk ledelsesstil er forduftet. På et par måneder i foråret foretog regimet en atomprøvesprængning, truede USA og Sydkorea med atomkrig, erklærede våbenhvilen fra Koreakrigen for ugyldig og kørte missiler i stilling i forbindelse med fejringen af for længst afdøde Kim Il-sungs fødselsdag. På enkelte områder har Kim Jong-un endda formået at gøre Nordkorea endnu mere utilgængeligt for omverdenen. Tidligere var den 1.200 kilometer lange grænse mellem Nordkorea og Kina stort set ikke bevogtet. Det har ændret sig markant. På den kinesiske side er et tre meter højt hegn og overvågningskameraer nu sat op. I Nordkorea er grænsekontrollen øget dramatisk.

Årsagen er den årtier gamle frygt for, at sandheden om verden udenfor skal sive ind over grænsen og finde vej til nordkoreanerne. Efter krigen, der splittede Korea i to, var befolkningen i nord i mange år bedre stillet end deres tidligere landsmænd i syd. I dag er det forhold vendt grundigt på hovedet. Derfor bliver ucensurerede oplysninger fra udlandet opfattet som fjendtlig propaganda og en politisk trussel. Alligevel har nordkoreanerne i højere grad end tidligere adgang til den slags materiale. Hverken øget grænsekontrol eller internationale sanktioner har dæmpet handlen med Kina. Og med de handlende følger illegale kinesiske mobiltelefoner og sydkoreanske film og TV-serier på DVD, der smugles ind.

En stor del af grænsehandlen bliver udført af etniske kinesere med fast opholdstilladelse i Nordkorea. De kaldes hwagyo og udgør den eneste gruppe udlændinge, der kan bo permanent i landet. En særstatus mange af dem har udnyttet til at blive styrtende rige. En ny tendens er, at hwagyoerne i stigende omfang fungerer som finansielle mellemmænd og transporterer udenlandsk valuta ind i Nordkorea. Pengene kan bruges på det sorte marked og til bestikkelse.

De unge har mindre respekt

Ifølge den anerkendte russiske nordkoreaekspert Andrei Lankov er det alt sammen med til at gøre nordkoreanerne klogere på verden udenfor. Samtidig vurderer han, at den yngre generation af nordkoreanere ikke har den samme respekt og frygt for regimet som tidligere. Kim Jong-un står derfor i en anden situation end sin far.

»Kim Jong-ils største mål var at dø en naturlig død. Det lykkedes. Han døde. Kim Jong-un adskiller sig fra sin far. Ikke fordi han er uddannet i Schweiz, men fordi han er ung,« siger Andrei Lankov.

Han sammenligner den nye leders situation med at stå på tredje sal i et brændende hus med et vindue som eneste udvej. De fleste ville tage springet.

»Det tegner ikke godt for regeringens fremtid. Hvor længe kan de blive ved på den her måde? I et årti eller to eller tre årtier? Måske, men det er ikke nok for en, der er 30 år, og som ikke ønsker at blive stillet for en dommer eller dræbt af sine bodyguards. Så for Kim Jong-un giver det mening at tage initiativet til forandring og tage den risiko,« siger han.

Og på nogle områder sker det allerede. I løbet af efteråret har Nordkorea offentliggjort planerne om at oprette 14 nye særlige økonomiske zoner, der skal tiltrække udenlandske selskaber og investorer inden for industri, turisme og landbrug. Hvor stor interessen har været, vides endnu ikke. Mange udenlandske virksomheder vil utvivlsomt være bekymrede ved risikoen for at blive ramt af nye internationale sanktioner og for at blive beskyldt for at støtte et af verdens mest undertrykkende regimer. Og hvor meget zonerne i sidste ende vil komme befolkningen til gode, er et andet uafklaret spørgsmål.

Nye tiltag på landet har derimod potentiale til at gøre livet en smule nemmere for millioner af nordkoreanere. For første gang tillader staten, at bønderne kan beholde en del af deres produktion. Det kan de, hvis de producerer mere end en på forhånd fastsat kvote. Det kan være med til at forbedre den kritiske og ustabile fødevaresituation for en stor del af befolkningen og give dem mulighed for at bytte sig til andre varer.

»I forhold til korn, ris og majs er de tæt ved at være selvforsynende, men problemet er, at hvis du ikke får andet end det, så bliver du ved med at være underernæret,« forklarer Nanna Skau fra FNs fødevareorganisation.

Organisationen er en af de eneste, der kan bevæge sig nogenlunde frit rundt i Nordkorea. Nanna Skau var tidligere udstationeret i Pyongyang, men er i dag bosat i Beijing, hvor hun fortsat arbejder med området for FN. I sidste måned udgav FN en ny analyse af fødevaresituationen i Nordkorea. Undersøgelsen viste, at over 80 procent af de adspurgte familier var bekymrede for ikke at have mad nok. Over 90 procent havde ikke mulighed for at spise en varieret kost. Et typisk måltid i Nordkorea består af kogte ris, majs eller nudler med kål og en skål suppe. Kød og proteiner er en sjældenhed.

En nordkoreaner indtager 30 procent færre kalorier, end det anbefales. Så selv om Nordkorea i dag ikke er ramt af hungersnød, er underernæring under Kim Jong-un stadig udbredt. Men for den generelle levestandard går det i den rigtige retning, vurderer Nanna Skau.

»Det virker, som om levestandarden bliver højere og højere. Folk ser sundere ud, end de gjorde før. Både i hovedstaden og på landet,« siger hun.

Den gamle garde skiftes ud

Om den udvikling kan tilskrives magtskiftet i Pyongyang er umuligt at slå fast. Hvilke beslutningsprocesser, der finder sted i toppen af Koreas Arbejderparti og Det Koreanske Folks Hær, ved ingen uden for den absolutte elite.

Men meget tyder på, at Kim Jong-un er ved at skille sig af med den gamle garde af generaler, der udgjorde Kim Jong-ils inderkreds. Mange af dem er allerede væk, og senest er turen kommet til den magtfulde general Jang Song-taek. Han er Kim Jong-uns onkel og menes at have været de facto leder i de år, hvor Kim Jong-ils helbred svigtede efter en blodprop i 2008. Han har samtidig været med til at udvikle de nye økonomiske zoner og været et vigtigt bindeled til Beijing, der ubetinget er Nordkoreas vigtigste allierede. Sidste år var Jang Song-taek på besøg i Kina, hvor han forhandlede en række handelsaftaler på plads. Under besøget forsøgte han angiveligt også at få den kinesiske ledelse til at invitere Kim Jong-un. Det lykkedes ikke.

»Kim Jong-un vil sikkert gerne have, at hans første statsbesøg går til Kina. Men han kan komme til at vente i lang tid på en invitation. Beijing vil se fremgang i forhold til atomspørgsmålet, før det kommer til at ske,« siger David Mulrooney, forsker ved tænketanken Institute for Security and Development Policy.

Selv om Kina holder liv i den nordkoreanske økonomi, er den kinesiske ledelse stærkt kritisk over for Nordkoreas atomprogram. Men ifølge Andrei Lankov vil Nordkorea under Kim Jong-un aldrig opgive sine atomvåben. Heller ikke, hvis det en dag skulle lykkes at gennemføre større samfundsreformer. Nordkorea vil ligeledes vedblive at undertrykke sine borgere, se stort på menneskerettigheder og sende politiske modstandere i fangelejre. Kim Jong-un er tvunget til at forsøge reformer, men risikoen for, at det går galt, er stor, vurderer han. Et totalt nordkoreansk sammenbrud er mere sandsynligt end et økonomisk reformeventyr som det kinesiske.

»Vi må ikke glemme, at et kollaps kan komme ud af det blå med få eller ingen advarselstegn,« siger Andre Lankov.