Det vakte stor opsigt, da russiske styrker for to uger siden affyrede et såkaldt nyt ballistisk Oresjnik-missil – i stand til at bære atomare sprænghoveder – mod det centrale Ukraine.

Vladimir Putin hævdede, at missilangrebet skulle tjene som »en advarsel til Vesten«. Men måske var det hele bare en velorkestreret propagandaoperation.

Det siger i hvert fald fire nuværende kilder fra forskellige lag i den russiske regering til The Moscow Times.

Kreml, det russiske militær og landets sikkerhedstjenester gennemførte operationen i tæt samarbejde, og den havde ét overordnet formål:

At skræmme vestlige politikere og borgere, som gradvist har mistet frygten for Ruslands atomtrusler.

Den russiske top havde samtidig til hensigt at sende et klart signal til USA og Storbritannien, efter at landene har givet Ukraine tilladelse til at bruge deres langtrækkende missiler til angreb ind i Rusland.

Ifølge kilder mødtes Kremls PR-folk og brainstormede om, hvad man kunne svare igen med, og hvordan man kunne skræmme eksempelvis regeringen i Berlin, så den ikke fik samme ideer.

Resultatet var en klassisk militær propagandakampagne, der skulle indgyde overdrevne forestillinger om den russiske hærs evner, skriver den uafhængige russiske avis.

Ifølge en af kilderne var der flere faser af »det her show«, som blev koreograferet og præsenteret for offentligheden:

  • Den vigtigste fase var selvfølgelig selve Oresjnik-angrebet og spredningen af videoer af dette på sociale medier og i udenlandske medier

  • Dertil kom hele seancen med udenrigsministeriets talskvinde Maria Zakharova, som pludselig blev ringet op midt i et pressemøde og blev forbudt at tale om angrebet – denne del var Kremls folk særligt stolte af

  • Og skræmmekampagnen kulminerede med Putins tale under et topmøde, hvor han pralede med missilets egenskaber – en »psykologisk krigshandling mod Vesten«, som en af kilderne siger

Den uafhængige russiske avis skriver, at Rusland slet ikke har et stort lager af de her missiler, og Putin indrømmede da også selv i sin tale, at angrebet var »en test«.

Angrebet havde, som flere analytikere har peget på, efter alt at dømme en større politisk og symbolsk betydning, end en egentlig militær hensigt.

Det er ikke muligt for Berlingske uafhængigt at verificere dette.