Kilder: Donald Trump kendte til whistleblowers alarm, da han betalte Ukraine

Præsident Trump var advaret om en eksplosiv klage fra en whistleblower. Det fik ham til at reagere, skriver avis.

 

Hele sommeren 2019 ventede Ukraine på at modtage et milliardbeløb i militærstøtte fra USA.

Ukraine måtte dog ikke få de 2,7 milliarder kroner udbetalt, havde Donald Trump og hans nærmeste besluttet. I hvert fald ikke før Ukraines nye præsident på internationalt TV havde svoret, at han ville igangsætte undersøgelser af Biden-familien og ukrainsk indblanding i det amerikanske præsidentvalg.

Dette har flere kilder inden for det amerikanske diplomati forklaret under de seneste ugers rigsretshøringer.

Ukraines præsident, Volodomyr Selenskyj, annoncerede dog aldrig undersøgelserne. Alligevel fik Ukraine i september den store sum fra USA udbetalt. Hvorfor?

Blandt andet fordi, præsident Trump havde fået kendskab til, at en whistleblower havde sendt en klage over telefonsamtalen, som Donald Trump 25. juli havde ført med Ukraines præsident. Det skriver avisen The New York Times, som har talt med kilder tæt på forløbet.

Under opkaldet med præsident Selenskyj bad Donald Trump om »en tjeneste« og nævnte derefter de undersøgelser, som han håbede, at Ukraines regering ville igangsætte.

Det var advokater fra Det Hvide Hus, som havde oplyst præsidenten om whistleblowerens klage. Whistlebloweren mente, at Donald Trump kunne have misbrugt sit embede ved at bede en fremmed magt om tjenester op mod valgkampen til præsidentvalget i 2020.

Få dage efter, at Donald Trump første gang blev informeret om klagen, frigav han milliardbeløbet til Ukraine.

Dette kan muligvis også forklare, hvorfor Donald Trump – efter at have presset på for undersøgelserne hele sommeren – ringede til USAs EU-ambassadør og gjorde det klart, at han ikke var ude efter »quid pro quo« – en problematisk noget for noget-aftale med Ukraine.

Ukraine-sagen risikerer at kaste Donald Trump for en rigsret. De seneste uger har Demokraterne afholdt offentlige høringer af en række vidner, som har fortalt, hvordan præsidentens personlige advokat, Rudy Giuliani, orkestrerede presset på Ukraine uden om USAs officielle diplomati.

Inden længe ventes medlemmerne af Repræsentanternes Hus at skulle stemme om, hvorvidt Donald Trump skal stilles for en rigsret.

I tilfælde af en rigsretssag er det dog medlemmerne af Senatet, der skal afgøre, om Donald Trump kan afsættes som præsident. Dette kræver, at minimum to tredjedele af de 100 senatorer stemmer for at fælde Donald Trump. Eftersom Republikanerne har flertal i Senatet, synes dette usandsynligt.