Kenya skærper grænsebevogtning

Kvinder og børn sendt ud af Kenya til kampe i Somalia, siger UNHCR.

Soldater og helikoptere fra Kenya styrkede onsdag grænsen til Somalia for at hindre, at kampe mellem islamister og etiopiske regeringsstyrker spredte sig til kenyansk territorium.

Sikkerhedskilder sagde, at grænsevagterne i Kenya havde strenge ordrer om ikke at lade somaliske flygtninge komme ind i landet FN's flygtningeorganisation UNHCR sagde, at 400 somaliske asylsøgere var blevet sendt tilbage fra Kenya.

- De fleste var kvinder og børn i Liboi, og de burde ikke have været sendt tilbage til en meget usikker situation, sagde UNHCR-lederen Antonio Guterres i Geneve og understregede, at Kenya havde en humanitær forpligtelse til at hjælpe de nødstedte.

/ritzau/