Kennedy-tidens sidste store diplomat

Richard Holbrooke, der døde i nat, var en af Amerikas sidste diplomater fra Kennedy-tiden. Hans karriere strakte sig fra Vietnam i 1960erne til Afghanistan indtil for nogle dage siden.

Richard Holbrooke er en af Amerikas sidste, store diplomater, der var i tjenesten allerede under præsident John F. Kennedy. Fold sammen
Læs mere
Foto: NICHOLAS KAMM
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

BERLIN: Richard Holbrooke, der døde i nat, 69 år, var en af Amerikas sidste, store diplomater, der var i tjenesten allerede under præsident John F. Kennedy. Men han var også en til tider omstridt aktør, der aldrig nåede helt derop, hvor hans ikke underudviklede selvbevidsthed antagelig mente, at han burde være, nemlig som udenrigsminister for De forenede Stater.

En anden præstation, som kun er de færreste forundt, lykkedes imidlertid. Han havde indflydelse på amerikansk udenrigs- og sikkerhedspolitik gennem næsten et halvt århundrede, med brændpunkter, der spændte fra Vietnam i begyndelsen af 1960erne til den lidet opmuntrende situation i Afghanistan indtil for nogle dage siden.

LÆS OGSÅ: Obama: Holbrooke har reddet millioner liv

Holbrooke havde, som mange andre i USAs administration, universiteter og erhvervsliv en indvandrerbaggrund. Han blev født i New York af en jødisk mor, ankommet fra Tyskland over Buenos Aires i skæbneåret 1933. Han afsluttede studier på Brown University og begyndte, inspireret af Kennedys opfordring til unge om at træde i nationens tjeneste, medarbejder i udenrigsministeriet 1962. De følgende syv år beskæftigede han sig med Vietnam; først lærte han sproget, siden var han stationeret i forskellige egne af landet, bl.a. for det amerikanske bistandsprogram. Han blev også assistent for to ambassadører i Saigon, herunder den navnkundige Henry Cabot Lodge Jr..

USA var i krig i Vietnam, konflikten blev stadig mere umulig, og Holbrooke blev del af en lille klike af unge diplomater, der kom til at præge amerikansk udenrigspolitik i årtier, f.eks. John Negroponte (senere bl.a. FN-ambassadør), Anthony Lake (rådgiver for præsident Clinton) og Les Aspin, der blev Clintons første forsvarsminister. Også den fremtrædende CIA-mand Frank Wisner mødte han i Saigon.

Der fulgte poster ved Peace Corps - en organisation af ulandsfrivillige grundlagt af Kennedy - i Marokko, som udenrigspolitisk konsulent i Washington, som sikkerhedsrådgiver for den senere præsident Jimmy Carter og som statssekretær for Østasien og Stillehavet på et tidspunkt, hvor USA efter præsident Nixons besøg i Kina anerkendte regimet i Beijing og nedtonede de diplomatiske forbindelser med Taiwan. 1981-1993 arbejdede han for den nu hedengangne investeringsbank Lehman Brothers.

Han vendte tilbage til aktivts diplomati som ambassadør - i mindre end et år - i Tyskland 1993, og var derefter med korte afbrydelser på høje poster i udenrigsministeriet i Washington, og som FN-ambassadør 1999-2001. Han foretog, som andre amerikanske embedsmænd, adskillige udflugter til det private erhvervsliv, ikke mindst finansverdenen, men fandt åbenbart, at udenrigs- og sikkerhedspolitikken var mere spændende.

Det hedder sig, at magt ikke er noget, man får, men noget, man tager. Det var Holbrooke god til, når han havde fået en udnævnelse. Han er blevet kritiseret for mulige fejlgreb, f.eks. skal han have understøttet Indonesiens invasion af Østtimor i 1970erne og været medansvarlig for en massakre i Sydkorea 1980. Men i det store hele beskæftigede han sig med muligheder for fred, uden af den grund at nære overdrevne, pacifistiske forventninger. Da han i 1990erne tog til Beograd for at tvinge Slobodan Milosevic til forhandlingsbordet præsenterede han de medrejsende officerer for den serbiske leder med ordene: "Disse soldater har kommandoen over det amerikanske flyvevåben, som står parat til at bombardere Dem, hvis vi ikke når til enighed." Holbrooke holdt ord.

LÆS OGSÅ: Lene Espersen: Holbrooke var en ener

De seneste år var han USAs særlige udsending for Pakistan og Afghanistan, en temmelig umulig opgave, men han havde det historiske overblik, og han kunne sige de rigtige ord i det passende øjeblik. Privat fandt han måske sin største lykke i sit tredje ægteskab, med journalisten Kati Marton, jødisk og med flygtningeforældre som han. Richard Holbrooke vil blive husket som den dygtige mekaniker i historiens maskinrum, der måtte overlade kaptajnskasketten til andre. Der er ikke mange tilbage som han. Også derfor er hans bortgang et tab.