Kendte skattesnydere afsløres på stribe i Tyskland

Tyskerne er begyndt at se med stor alvor på skattesnyd. Mange angiver sig selv og slipper dermed for straf. Den regel skaber nu splid i regeringen.

Bayern Münchens præsident, Uli Hoeneß, og den fremtrædende feminist Alice Schwarzer er blandt de kendte tyskere, som i den seneste tid har fået ørerne i den tyske forargelsesmaskine på baggrund af kreativ bogføring af deres respektive økonomier.
Læs mere
Fold sammen

BERLIN: Sidste år var det forboldklubben Bayern Münchens præsident, Uli Hoeneß, der blev afsløret med en hemmelig schweizisk konto. Nu er landets mest fremtrædende feminist endt på avisforsiderne, og en SPD-politiker er blevet fyret. Rækken af kendte, der afsløres i at have ført penge over på konti i nabolandet med den skyggefulde banklovgivning vokser. Skattesnyd er ikke, hvad det har været i Tyskland.

Tyske delstaters omdiskuterede køb af CDer med stjålne bankoplysninger fra Schweiz har øget risikoen for at blive opdaget, og den offentlige forargelse over Uli Hoeneß har fået mange til at gøre rent bord. Tysk lov muliggør nemlig, at man kan slippe for straf, hvis man af egen drift lægger alt frem for skattemyndighederne og betaler det, man skylder. Det har 26.000 tyskere sidste år benyttet sig af. Men hvor de fleste dermed ordner sagen i fortrolighed, er det anderledes for kendte. Deres selverklæringer risikerer at finde vej til medierne. Det skete for nylig for Alice Schwarzer, hvis sag skaber ny debat om skat og moral og krav om lovstramninger i den tyske regering.

Den 71-årige feminist, journalist og bladudgiver oprettede efter eget udsagn en konto i Schweiz tilbage i 1980erne. I et stærkt omdiskuteret blogindlæg forklarer hun sig med, at hun var udsat for så meget had i Tyskland, at hun måske ville blive nødt til at emigrere. Pengene stod og trak renter, der ikke blev beskattet. En fejl, erkender Alice Schwarzer. »Jeg var sjusket.« Her slutter hendes beklagelse. Sidste år besluttede hun at legalisere kontoen. Hun betalte omkring 200.000 euro i skat for de sidste ti år, der ikke var forældet, plus strafrenter.

Led i en sammensværgelse

Dermed mener hun med juraen i hånden, at den potte skulle være ude. »Jeg har gjort min fejl god igen,« skriver hun. Herfra går Alice Schwarzer i offensiven. Hun påkalder sig den almindelige ret til skattehemmelighed og beskylder nyhedsmagasinet Der Spiegel for at være ude i et politisk ærinde som led i en sammensværgelse. Flere medier havde oplysningerne, men valgte ikke at bringe dem. Alice Schwarzer »spørger sig selv«, om ikke offentliggørelsen hænger sammen med hendes kamp for at forbyde prostitution.

Alice Schwarzer har fans, men hun har endnu flere kritikere, der med avisen Süddeutsche Zeitungs ord irriteres gevaldigt over hendes selviscenesættelse som offer. Den borgerlige avis Die Welt opregner de offentlige støtteeuro, hun har modtaget gennem årene, mens den venstreorienterede avis taz finder hendes indlæg »smertefuldt pinligt«.

»Alice Schwarzer er en gerningsmand, der har maksimeret sin egeninteresse. Og alligevel forsøger hun at renvaske sig som et offer, der er forfulgt af samfundet,« skriver taz.

Hvis Alice Schwarzer har svært ved helt at forstå, hvorfor det skulle være så slemt at gemme en formue i Schweiz, så hænger det måske sammen med, at det tidligere ikke blev set på med så stor alvor i Tyskland. Den slags blev tidligere omtalt som »skatteunddragelse« og ikke »skattesnyd«, som Süddeutsche Zeitung skriver. Sådan er det i Uli Hoeneß’ tilfælde stadig for mange hjemme i Bayern. Men tiderne har ændret sig.

»Vi har i dag en helt anden skattebevidsthed end for 20 år siden,« sagde chefen for Tysklands øverste skattedomstol, Rudolf Mellinghoff, i denne uge i München.

Ændret skattemoral

For Berlins borgmester, Klaus Wowereit (SPD), har skattemoralen ændret sig på få år. I en tredje aktuel sag er hans rådgiver og partifælle André Schmitz blevet tvunget til at forlade posten som kulturstatssekretær i Berlin, efter at det er kommet frem, at han har måttet indbetale 27.000 euro i forbindelse med en hemmelig konto i Schweiz. Wowereit fik besked i 2012 og bliver nu kritiseret for ikke at have reageret dengang.

Især sagen om Alice Schwarzer er trængt ind i regeringen og får uenigheden mellem SPD og CDU til at bryde ud igen. En række ledende SPDere efterlyser som minimum en bagatelgrænse, så større tilfælde af skattesnyd ikke kan forblive straffri gennem selverklæringer. De nuværende regler er en »feudal« arv og beskytter »rigdomskriminalitet«, siger næstformand Ralf Stegner til avisen Frankfurter Rundschau. Det støtter De Grønne, mens Die Linke beskylder regeringen for at holde hånden over »kriminel skatteturisme«. Også CDU vil stramme reglerne, men vil fastholde muligheden for frit lejde. Det er en effektiv måde at få penge i kassen, lyder det.

I München gør Uli Hoeneß sig klar til den retssag, der begynder 10. marts. Sagens juridiske omdrejningspunkt er ikke så meget, om den tidligere fodboldstjerne har snydt i skat, som hvorvidt hans selverklæring er fuldt dækkende. Det mener anklagerne ikke. Andre peger på, at med op til 100 aktiehandler om dagen har det næsten været så godt som umuligt for Uli Hoeneß at få det hele med. Imens venter tyskerne på den næste kendte skattesnyder, der lander på forsiden. Ifølge Alice Schwarzer kender eksperterne til »dusinvis« kendte, som medierne endnu ikke har skrevet om. Der skal også være »spektakulære navne« imellem. De bliver beskyttet af skattehemmeligheden, skriver Alice Schwarzer, der tilføjer: »Den gælder åbenbart ikke for mig«.