Kendt tyrkisk-armensk journalist dræbt i Istanbul

Den tyrkisk-armensk journalist, Hrant Dink, blev i går skudt på åben gade i Istanbul. Ingen har taget ansvaret, men yderligtgående nationalister, der vil afspore Tyrkiets vej mod EU, er i søgelyset.

Den tyrkisk-armenske journalist og forfatter Hrant Dink blev i går dræbt på åben gade i Istanbul. Attentatet skete lige uden for Dinks kontor. Hrant Dink var kendt for sine markante holdninger omkring mordet på armenerne i 1915-18. Holdninger som gav ham mange fjender i Tyrkiet.<br>Foto: Mustafa Ozer/AFP Fold sammen
Læs mere

Den tyrkisk-armenske journalist og chefredaktør Hrant Dink var kendt for sin kritik af det officielle Tyrkiets benægtelse af folkedrabet på armenierne under Første Verdenskrig.

Han var også en stærk kritiker for den manglende pressefrihed i Tyrkiet, og sidste år blev han dømt for at have fornærmet Tyrkiets identitet.

I går blev så dræbt. Skudt ned foran indgangen til ugeavisen Agos, som han var chefredaktør for.

Hrant Dink blev ramt af flere skud og døde på stedet. Der var i går aftes fortsat ingen sikre oplysninger om gerningsmændene, men på grund af hans syn på det omstridte folkedrab på armenierne havde Hrant Dink mange fjender blandt Tyrkiets i øjeblikket fremadstormende nationalister. Med et attentat på Hrant Dink kunne de nationalistiske kræfter, som flere gange tidligere har været parate til at bruge vold, slå to fluer med et smæk: Dels sende et signal til de andre stemmer i Tyrkiet, der tillader sig at diskutere, om Tyrkiet ikke burde anerkende folkedrabet på armenierne. Dels kaste grus på Tyrkiets i forvejen stenede vej mod EU-medlemskab.

Armenier-sagen er således en tikkende bombe under tyrkernes optagelsesforhandlinger med EU. Ikke fordi det er et formelt krav til Tyrkiet, at det anerkender folkemordet for at opnå medlemskab i EU. Men fordi de kræfter i Europa, der næsten for enhver pris vil holde tyrkerne ude, bruger armenier-sagen som et påskud. Det gælder blandt andet de toneangivende partier i Frankrig.

Armeniere over hele verden arbejder for at få massakrerne i 1915-1917, som ifølge armenske opgørelser har kostet halvanden million mennesker livet, anerkendt som folkedrab. Tyrkiet anfægter tabstallet og holder fast i, at armenierne omkom i en væbnet konflikt, hvor også mange tyrkere døde.

Kugle mod tyrkiet
Det tyrkiske udenrigsministerium fordømte i går attentatet, og chefredaktøren ved den tyrkiske afdeling af CNN sagde, at skuddene var rettet mod Tyrkiet.

»Denne kugle var rettet mod Tyrkiet ... Der er blevet tegnet et billede af Tyrkiet, hvor de armenske medborgere ikke er i sikkerhed,« siger Taha Akyol.

Attentatet kan give yderligere næring til de politiske spændinger i Tyrkiet forud for præsidentvalget i maj og parlamentsvalget, der er planlagt til november. Nationalisterne står godt i meningsmålingerne på grund af deres EU-skeptiske retorik, en fremgang som ifølge eksperter hænger sammen med den udbredte modvilje i Europa mod tyrkisk EU-medlemskab.

Nationalismen presser Tyrkiets islamisk-hældende, men stærkt pro-europæiske regering til i et vist omfang at rette sig ind efter nationalisternes dagsorden.